På trods af modstand i en række medlemslande og en række af EU's egne komitéer, har EU-kommissionen enerådigt besluttet at forlænge tilladelsen til at bruge ukrudtsmidler med sprøjtegiften glyfosat.
Meget tyder på, at glyfosat kan være kræftfremkaldende. Det burde EU tage alvorligt.
Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse
Glyfosat bruges i sprøjtegifte, herunder Roundup og brugen af det møder modstand fra en række EU-lande som Frankrig, Tyskland, Holland, Italien og Sverige. Derimod er Danmark helt på linje med EU-kommissionen.
EU-tilladelsen til at sælge sprøjtegifte med glyfosat udløber den 30. juni, men det er ikke lykkedes EU’s medlemslande at nå til enighed om at forlænge den nuværende tilladelse. Når hverken medlemslande eller de forskellige fødevare-, miljø- og kemikomitéer kan enes om en beslutning, er det op til embedsfolkene i EU-kommissionen at træffe en beslutning.
Kommissionen har godkendt glyfosat i halvandet år, indtil EU's kemikalieagentur har vurderet giftstoffet i 2017.
EU har interesse i glyfosat
Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsenhed, IARC, offentliggjorde i juli sidste år en 92 sider lang rapport, der samler al offentlig tilgængelig viden om glyfosats virkning på dyr og mennesker. Rapporten advarer mod, at "glyfosat er sandsynligvis kræftremkaldende i mennesker."
– Det er mærkeligt, at EU ikke læner sig op af WHO's vurdering af, at glyfosat er kræftfremkaldende og udfaser giftstoffet. WHO er en neutral organisation, der kun tjener én interesse, nemlig at få sandheden frem om glyfosat. EU og kemiindustrien har begge interesse i glyfosat. Glyfosat bruges i stort set alle sprøjtegifte, der bruges af EU's landmænd, og industrien har en kommerciel interesse i fortsat at kunne sælge produktet, siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Johnni Hansen, til Arbejderen.
Hemmeligholder data
EU's Fødevareagentur når frem til, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende, men hemmeligholder store dele af de data, der ligger til grund for deres rapport og konklusion. Det står i modsætning til FN's kræftforskningsenhed, der har offentliggjort alle de studier og data, der ligger til grund for konklusionen af, at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende.
I EU spiller industrien nemlig en stor rolle, når EU skal vurdere, om et kemikalie skal godkendes. Her er det industrien selv, der står for en del af forskningen, når der skal tages stilling til et kemikalie. Det har blandt andet den konsekvens, at industrien kan bestemme, at dele af forskningen ikke må offentliggøres.
Det mener 96 navngivne sundhedsforskere – herunder danske Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse – er direkte utroværdigt. Derfor har de skrevet et brev til EU’s sundhedskommissær, Vytenis Andriukaitis, og anbefalet, at man ikke lænede sig op af EFSA's uigennemsigtige studie.
– Jeg undrer mig over, hvorfor EU ikke ønsker mere gennemsigtighed. Meget tyder på, at glyfosat kan være kræftfremkaldende. Det burde EU tage alvorligt. Det er ikke rimeligt, at vi ikke kan kigge industrien i kortene. Gennemsigtighed i, hvad der ligger til grund for en konklusion, er helt afgørende indenfor videnskaben, siger Johnni Hansen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278