Fortielser og overdrivelser om masseødelæggelsesvåben og forkerte efterretninger om Irak. 

Minimum fem af hoved-kritikpunkterne fra den britiske Chilcot-undersøgelse af Irak-krigen kan overføres til Danmark.

Langt størstedelen af konklusionerne i den britiske undersøgelse kan overføres til Danmark.
Ole Wæver, Forskningscenter for løsning af internationale konflikter

Sådan lyder vurderingen fra professor i international politik, Ole Wæver, efter at han har studeret den britiske kuglegravning af det politiske og juridiske spil forud for Irak-krigen i 2003 og den militære del, selve krigen og besættelsen af Irak.

– Sålænge vi ikke har fået en dansk undersøgelse, må vi antage, at langt størstedelen af konklusionerne i den britiske undersøgelse kan overføres til Danmark, siger Ole Wæver til Arbejderen. Han er leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (CRIC).

Overdrev truslen

Rapporten kritiserer blandt andet, at den politiske top i Storbritannien ikke havde ret, når den påstod, at alle andre muligheder for en fredelig løsning var udtømt, og at der ikke var grundlag for at lade FN's våbeninspektører gøre deres arbejde færdig i jagten på Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben.

– Også herhjemme pressede politikerne på for, at krig var den eneste løsning, og at det ikke var muligt at fortsætte i sporet på våbeninspektørerne og fredelige forhandlingsløsninger, forklarer Ole Wæver, og uddyber:

– Rapporten kritiserer også, at politikerne i både Folketinget og overfor befolkningen overdrev, hvor meget krigen pressede sig på. De danske politikere brugte påstanden om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben flittigt i den offentlige debat. Det var med til at puste til frygten, og til at presse på for at der måtte handles straks, selvom Saddam Hussein i virkeligheden slet ikke havde masseødelæggelsesvåben.

Rapporten kritiserer også, at den britiske regering ikke gav det fulde indblik i det juridiske grundlag for at gå i krig:

– Det minder meget om situationen i Danmark, hvor Folketinget heller ikke blev fuldt oplyst om det juridiske grundlag for at gå i krig, og betænkningerne fra regeringens egne juridiske rådgivere kom ikke frem.

Usikkert grundlag

Chilcot-rapporten kritiserer, at grundlaget for at gå i krig var alt for usikkert. Danmarks grundlag for at gå i krig var også lige så usikkert og utilstrækkeligt som det britiske.

– Danmark baserede sig på efterretningskilder fra Storbritannien og USA. Derfor var vores grundlag for at gå i krig - mindst - lige så usikkert som i de to lande.

Fredsforskeren er særlig glad for en af konklusionerne i den britiske rapport.

– Rapporten skriver med store bogstaver, at politikerne burde have vidst, at der ville udbryde kaos i Irak, efter man havde afsat Saddam Hussein. Politikerne brugte ikke den viden, der var tilgængelig om Irak og lyttede ikke til de advarsler, der lød forud for Irak-krigen om, at det ville ende i kaos.

Det er en vigtig erfaring, som vi kan tage med os, næste gang Danmark overvejer at gribe ind i internationale konflikter.

– Krig er en alvolig ting. Før politikerne træffer en så vigtig beslutning om at gå i krig, må de kortlægge, hvilke konsekvenser krig har. Krigen i Irak har kostet menneskeliv, et smadret Irak og milliarder af kroner - men den har også betydet at vi i dag står med terrorbevægelsen Islamisk Stat. Dette burde politikerne have forudset, hvis de havde brugt den tilgængelige viden, man havde om Irak.

Rapporten er udarbejdet af Iraq Inquiry-komiteen under ledelse af Sir John Chilcot. Komiteens medlemmer har afhørt 150 vidner, og haft adgang til 150.000 regeringsdokumenter.

I Danmark havde den tidligere SR-regering nedsat en Irak- og Afghanistan-kommission, der skulle undersøge grundlaget for Irak-regeringen. Kommissionen skulle blandt andet undersøge, om den daværende VK-regering har fortiet oplysninger for Folketinget samt om politikere, embedsmænd eller soldater kan straffes for handlinger i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan.