14 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Seks oplevelsesrige dage er forbi

Dagbog fra Rød Sommerlejr

Seks oplevelsesrige dage er forbi

Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen, er taget på Rød Sommerlejr og skriver dagbog fra lejren, som i år afholdes på Rantzausminde Efterskole i Svendborg.

Igennem hele lejren blev der spillet rundbold hver eftermiddag, som engagerede både børn og voksne.
FOTO: bi
Morgenplenum.
FOTO: bi
Afslutning i børnelejren. De gode børneægyptere har sejret over den onde general.
FOTO: bi
Børnelejrens produktion sælges til de voksne – til fordel for Arbejderen, naturligvis.
FOTO: bi
Fra børnelejren overrækkes 800 kroner til lejrens indsamling til Arbejderen.
FOTO: bi
Lejrens traditionsrige fodboldkamp den sidste dag mellem pionerer og voksne er altid en våd omgang. Pionererne vandt 6-3.
FOTO: bi
Fodboldkamp mellem pionerer og voksne. Dommerens røde kort er blevet hugget.
FOTO: bi
Den sidste aften er en festaften med god mad.
FOTO: bi
Køkkenholdet takkes af hele lejren for god mad. Yderst til højre chefkokken Frank.
FOTO: bi
Tak for denne gang. Rød Sommerlejr afholdes også næste år på Rantzausminde Efterskole i Svendborg.
FOTO: bi
1 af 10

33.500 kroner. Så meget blev der indsamlet til Arbejderen på Rød Sommerlejr, som sluttede lørdag efter seks begivenhedsrige dage.

Stor ros til indsamlingsholdet, som med humor og entusiasme hver dag sikrede, at der blev samlet ind på den ene eller anden måde.

Som altid kom jeg hjem fyldt med oplevelser - men også en anelse træthed.

Og som altid kom jeg hjem fyldt med oplevelser - men også en anelse træthed. Derfor bliver de sidste dagbogsnotater også først skrevet i dag søndag.

EU-modstanden efter Brexit

Lejrens sidste dag med program var fredag, hvor formiddagen bød på en rigtig god debat om EU-modstanden efter Brexit. Her blev der både diskuteret europæisk EU-modstand og dansk modstand. Og ikke mindst hvad opgaverne er nu.

– Verden har ændret sig efter Brexit, og vi har måske endnu ikke helt forstået, hvor stort det er, sagde Karina Rohr Sørensen, EU-talsperson for Kommunistisk Parti, som også slog fast, at holdningen til Brexit er blevet en skillelinje i EU-kritikken.

LÆS OGSÅ: DAG 1: Mange mennsker i nye omgivelser

Derefter var der tid til evaluering af lejren – og tilfredsheden var stor. Ikke mindst med de dejlige omgivelser og skolens fine faciliteter. Og Jørgen Petersenn kunne afsløre, at Rantzausminde Efterskole er lejet igen til næste år - og sommerlejren holdes igen i uge 29.

Den sidste eftermiddag på Rød Sommerlejr byder traditionen tro på afslutning i børnelejren, hvor Ægypten havde været et tema. Der blev udkæmpet en drabelig kamp mellem de onde og de gode – og selvfølgelig vandt de gode ægyptiske børn. 

Bagefter fik børnene solgt alt det, som de havde produceret i løbet af ugen, og købelysten hos forældre og bedsteforældre var stor. Til lejrens afslutningsfest kunne børnene overrække godt 800 kroner til indsamlingen til Arbejderen.

Fest og rengøring

Senere på eftermiddagen var der finale i rundbold og endelig den meget traditionsrige fodboldkamp mellem pionerer og voksne. Kampen var som altid dybt uretfærdig, og der blev sprøjtet meget vand. Og pionererne vandt selvfølgelig. Vistnok 6-3.

Så var der festmiddag. Hele tre retter. Og vi fik klappet af alle dem, som havde ydet en kæmpe indsats for at få det hele til at løbe rundt. Og de fortjente det hver og en. 

Festen kulminerede – efter vi havde hørt pionererne og børnene og haft auktion og lotteri – med, at De Røde Ører gav den gas med deres bedste numre og Natasja i front. 

LÆS OGSÅ: DAG 2: Så rejs dig op og knyt din hånd

Lørdag er altid en hård omgang. Alligevel lykkes det altid. Vi står op, får pakket, får dejlig morgenmad og så gør vi ellers alle sammen rent. Og ved middagstid er vi færdige med det hele. Imponerende. Tak til Ingrid, som utrætteligt styrede rengøringen. Ikke altid den mest taknemmelige opgave.

Summen af det hele

Jeg vil slutte min reportage fra Rød Sommerlejr med at give ordet til Karina, som holdt talen fra Lejrledelsen på afslutningsaftenen:

– Rød Sommerlejr er politik, men også alt det, der sker, når vi er sammen. Det er summen af alt det, vi alle sammen gør for at få en fantastisk uge.

– Det er en uge, hvor gamle venskaber plejes og nye opstår. En uge, hvor vi sammen skaber rammerne – og hvor alle er med og tager del. Tak til jer alle – nye som gamle, store som små – der har gjort denne uge helt speciel. Vi ses igen i 2017.

LÆS OGSÅ: DAG 3 & 4: Krig og fred, overvågning og Brecht

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jul. 2016 - 16:59   24. jul. 2016 - 23:13

Rød sommerlejr

Birthe Sørensen
Ansvarshavende redaktør