Når der kommer flere studerende, så stiger udgifterne til statens uddannelsestøtte, SU, også. Og det er der jo ikke noget mærkeligt i. 

Således lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd oven på sidste uges kritik af, at udgifterne til SU er vokset markant de seneste år.

Når de penge man bruger på SU og forskning begynder at ligne hinanden, er det også et udtryk for, at man har skåret på forskningen.
Yasmin Davali, DSF.

Det sker efter offentliggørelsen af nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der viser, at SU-udgifterne er steget fra cirka 12,7 milliarder kroner i 2006 til cirka 20,1 milliarder i år – en stigning på 58 procent. I samme periode steg antallet af SU-modtagere fra 315.800 til 486.500 i 2016 – en stigning på 54 procent.

– Tilsvarende hvis der kommer flere ældre, så stiger udgifter til folkepension. Så på den måde burde det jo ikke være en stor overraskelse, siger Yasmin Davali fra Danske Studerendes Fællesråd, til Arbejderen.

SU-nedskæringer

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs kalder tallene for "tankevækkende", og at det derfor er "naturligt, at SU-systemet er til debat".

Udmeldingen kom blot få dage før regeringen i dag fremlægger sin 2025-plan, som skal fastsætte kursen for dansk økonomi i de kommende år. Her bliver de studerendes uddannelsesstøtte med al sandsynlighed en del af forhandlingerne. 

Stigningen i udgifterne til SU skyldes flere faktorer: Dels at dagpenge- og kontanthjælpsreglerne er blevet ændret, så flere tidligere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i dag får SU. Dels at flere uddannelser er gået fra andre typer ydelser til SU-ydelsen. Samtidig er der faldet en EU-dom, som giver EU-borgere uhindret adgang til at studere med SU i Danmark. 

Ministerens kritik lyder endvidere på, at SU-udgifterne nu sniger sig op på niveau med forskningudgifterne. Men det er en konsekvens af nedskæringer, mener Yasmin Davali.

– Når de penge, man bruger på SU og forskning, begynder at ligne hinanden, er det også et udtryk for, at man har skåret på forskningen over de sidste par år. Det burde jo ikke komme bag på nogen, at de valg, man træffer, har konsekvenser, påpeger hun.

Danskerne vil ikke pille ved SU

Det er ikke kun Ulla Tørnæs, som nu er ude med riven efter SU-systemt.

I april fik regeringens nedskæringer på uddannelseområdet Danske Professionshøjskoler til at komme med forslaget om at omlægge SU'en til et rentefrit lån.

Katalysatorerne bag det opsigtsvækkende foreslag er den private såkaldte ekspertgruppe Axcelfuture, som er en del af Danmarks største kapitalfond Axcel. I marts var den ude med en række anbefalinger til omlægningen af uddannelses-systemet.

Axcelfuture anbefaler, at SU'en på de to-årige kandidatuddannelser afskaffes og erstattes af lån.

– Men det kommer til at betyde, at færre mennesker tager en uddannelse. Det kommer til at betyde at færre gennemfører, siger Yasmin Davali.

Forslaget om at forkorte perioden, hvor studerende kan få SU, eller omlægge studiestøtten til lån, er ikke noget, der begejstrer danskerne. Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA. 

Hele 73 procent af de 2056 adspurgte er helt uenige eller uenige i at omlægge de sidste to års SU til lån. Og kun ni procent er enige eller delvist enige. Og 58 procent er helt uenige eller uenige i, at SU perioden skal sættes ned til fra seks til fem år.