Danmark er truet. 7000 missiler står opmagasineret i slyngelstater udenfor Danmark og NATO.

Heldigvis vil NATO opbygge et missilforsvar i Europa. NATO besluttede i 2012 – med den daværende generalsekretær Anders Fogh Rasmussen  i spidsen – at oprette et "missilskjold", der består af en lang række radarer og satelitter på landjorden, på skibe og i rummet, der kan opdage fjendtlige missiler og skyde dem ned.

 Politikerne skal huske, at tænke industrien ind i deres beslutning om missilskjoldet.
Frank Bill, direktør for FAD

Og heldigvis er dansk våbenindustri langt fremme i udviklingen af højteknologiske radarer, der kan opdage og følge et missil på flere tusinde kilometers afstand. For en investering på cirka halvanden milliard kroner plus indkøb af missiler til 100 millioner kroner per styk kan danskerne sove trygt.

Det var budskabet, da våbenindustriens lobbyorganisation, Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark, FAD, i starten af september havde inviteret politikere, presse, militærets top og industrien ombord på fregatten Niels Juel, som er blandt de tre danske krigsskibe, der er udset til at blive en del af NATO's missilskjold.

– Politikerne skal huske, at tænke industrien ind i deres beslutning om missilskjoldet, sagde direktøren for FAD, Frank Bill, der bød velkommen til de cirka 100 fremmødte.

Ordrer for milliarder

Med konferencen fløjtede FAD for alvor kampen i gang om at få del i de lukrative ordrer, som venter, hvis Danmark skal være en del af NATO's missilskjold. Den danske deltagelse forventes at blive en væsentlig del af forhandlingerne om det nye forsvarsforlig, som starter op til efteråret.

I forvejen er den danske våbenindustri i fremgang. Omsætningen vokser år for år og landede i 2015 på 2,5 milliarder kroner. Og der er udsigt til milliard-ordrer til de våbenfirmaer, der bliver valgt som leverandører til missilskjoldet. Alene i Danmark ventes det at koste minimum halvanden milliard kroner at opgradere tre fregatters radarer, så de kan blive en del af NATO's missilskjold i Europa.

På kajen lige ud for krigsskibet har den danske radarproducent Weibel A/S taget opstilling. Firmaet har taget en stor radar med og deler salgsmateriale og bolsjer ud til de fremmødte forsvarsordførere, militærets top og til pressen.

Netop Weibel er et af de danske våbenfirmaer, som er med helt fremme i kapløbet om milliard-ordren. I august skrev firmaet kontrakt med den amerikanske våbengigant Lockheed Martin om at integrere Weibels radarteknologi i Lockheeds missilforsvarssystemer. NATO's missilforsvar i Europa er bundet sammen af kampsystemet Aegis, som produceres af netop Lockheed Martin.

Direktøren for Weibel A/S, Peder R. Pedersen holder en salgstale under overskriften "Weibel tilbyder enestående radarteknologi til missilforsvar".

– Når der bliver valgt en radar til missilforsvaret, vil vi gerne have, at det er et dansk produkt, der bliver udviklet og produceret i Danmark. Når vi taler om radarer til missilforsvaret, taler vi om milliardkontrakter. Weibel kan noget ingen andre kan. Vi måler mere præcist på lange afstande, og vi er bedre til at identificere missilerne end andre er, lyder det fra Peder R. Pedersen.

Også Terma A/S har været involveret i missilforsvar siden 2004, hvor firmaet indgik en aftale med USA's militær om at opgradere Thule-radaren som led i at opgradere USA's missilforsvar.

Det handler om sikkerhed

Inde på land vil regeringen skære i SU'en, hæve pensionsalderen, skære i produktionsskole-elevernes løn og spare på den grønne omstilling.

Et missilforsvar er ikke business as usual. Med beslutningen træder Danmark ind på en del af NATO's kollektive forsvar på en måde, som vi ikke har gjort tidligere.
Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier

Men på Niels Juel bliver der ikke stillet spørgsmål ved, om "der er råd". Her er indlæg om, at Rusland og Iran truer NATO, og derfor er det nødvendigt at investere halvanden milliard kroner, så Danmark kan blive en del af NATO's missilforsvar.

Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier, erindrer om, at den russiske ambassadør i Danmark har advaret om, at de danske fregatter risikerer at blive mål for Rusland, hvis vi bliver en del af missilskjoldet. 

– Ambassadørens trussel er et eksempel på den virkelighed, som Danmark træder ind i, hvis vi bliver en del af NATO's missilskjold. Et missilforsvar er ikke business as usual. Med beslutningen træder Danmark ind på en del af NATO's kollektive forsvar på en måde, som vi ikke har gjort tidligere. Spørgsmålet er meget følsomt og komplekst. Det kræver stor forståelse for strategiske forhold i Folketinget, medierne og offentligheden, siger Henrik Breitenbauch.

– Vi kommer tættere på NATO's afskrækkelse. Dermed er det også en alvorlig beslutning at beslutte at blive en del af missilforsvaret.

Missiler til 100 millioner kroner

Hidtil har politikerne overfor offentligheden givet indtryk af, at den danske deltagelse i NATO's missilforsvar kun handler om at udstyre en til tre fregatter med nogle større radarer. Men på konferencen kom det frem, at forsvarsordførerne fra Venstre og Konservative er åbne overfor at udruste fregatterne med missiler.

– Jeg synes umiddelbart, at vi bør have kapacitet til at nedskyde missiler, lyder det fra den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov.

– Jeg er helt enig med Rasmus. Min første indskydelse er også, at vi bør have en nedskydningskapacitet. Det er også et spørgsmål om, hvad NATO mener, at der er behov for, siger Venstres forsvarsordfører Peter Juel.

De tre danske fregatter, som er udset til at indgå i NATO's missilforsvar, er allerede i dag udstyret med missillaunchere, der kan affyre alt fra krydsermissiler med atomsprænghoveder til ballistiske missiler med en rækkevidde på over 200 kilometer. 

De såkaldte SM3-missiler, der er i stand til at skyde fjendtlige missiler ned, koster op mod 100 millioner kroner per styk, oplyser Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Arbejderen. Hver fregat kan laste 32 SM-3 missiler.

Missilerne er dyre, indrømmer Venstres forsvarsordfører – men de er prisen værd.

Er du klar over, hvor meget missilerne koster?

– Jamen, de er dyre. Men det er vores sikkerhed, det handler om. Og fysisk sikkerhed koster penge. Eftertiden vil vise, om pengene er givet godt ud. Ingen ved, om missilforsvaret bliver nødvendigt at tage i brug. Forhåbentligt bliver der ikke brug for missilforsvaret. Det er en forsikringsordning, forklarer Venstres forsvarsordfører, Peter Juel.

– Danmarks sikkerhed er utrolig vigtig. Et stærkt uddannelsessystem er ikke meget værd, hvis vi ikke paser på os selv. Den fysiske sikkerhed og tryghed er det første trin på Maslows behovspyramide, inden man kommer op til selvrealisering, siger Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen.

NATO's behov

Hvor meget sikkerhed giver missilforsvaret egentlig?

– Antallet af ballistiske missiler udenfor USA, NATO, Kina og Rusland er steget til over 7000 missiler. Missilerne kan flyve længere og længere. Derfor står missilskjoldet højt på Venstres prioriteringsliste. Vi har nogle fine skibe, der kan løse opgaven, hvis vi opgraderer deres radarer. Vi har den nødvendige launcher, men mangler de missiler, der skal launches afsted. Det er ikke en investering, der vil drive Danmark fra hus og hjem, mener Peter Juel Jensen.

Hvad sker der, hvis ikke Danmark er med i missilskjoldet?

– Vi kan ikke vide, hvad der sker, hvis ikke vi er med i det her missilforsvar. Det her er en forsikringsordning. Når vi har meldt os ind i NATO, bør vi også yde, når NATO efterspørger, at vi stiller en kapacitet til rådighed.

Han indrømmer dog, at han ikke har eksempler, erfaringer eller efterretninger om konkrete trusler mod Danmark.

Hvor mange af de i alt 7000 missiler tror du, at de danske fregatter er i stand til at redde Danmark fra?

– Hvis vi kan pille 1,2,3 missiler ned, så har vi reddet danskerne for rigtigt meget. Selvom du sætter nok så mange røgalarmer op i dit hus, kan du ikke forhindre, at der kan gå ild i det. Sådan er det også med missilforsvaret. 

Overherredømme

Heller ikke den konservative Rasmus Jarlov lægger skjul på ambitionerne med missilskjoldet.

– NATO skal have det militære overherredømme. Putins Rusland er den væsentligste militære trussel mod Danmark og NATO i øjeblikket. Putin betragter Østeuropa som slavestater, der skal adlyde Moska. Det er ikke noget, vi skal give efter overfor, siger Rasmus Jarlov.

NATO skal have det militære overherredømme.
Rasmus Jarlov, konservativ forsvarsordfører

– Det er rigtigt, at missilskjoldet kun kan klare nogle få missiler Men jeg synes alligevel, at Danmark skal være en del af missilskjoldet.

Han mener, at Danmark især skal deltage i missilskjoldet for at vise sin solidaritet overfor NATO.

– Vi vil gerne bidrage til det her. Mest af hensyn til alliancemæssige årsager. Hvis man kun kigger på, hvad der er af trusler mod Danmark lige nu, kan det godt være, at vi burde prioritere anderledes. Men det er vigtigt, at vi lever op til vores forpligtelser, lyder det fra Rasmus Jarlov.

På trods af, at den danske deltagelse i missilskjold kommer til at koste de danske skatteydere minimum halvanden milliard kroner, har det danske løfte til NATO aldrig været debatteret i folketingssalen. Beslutningen er taget af den tidligere regering, som har "rådført" sig med Udenrigspolitisk Nævn på et lukket møde i 2014. Få dage efter tog den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt til NATO-topmøde i Wales og lovede NATO, at Danmark deltager i missilskjoldet i Europa. Thornings løfte er efterfølgende blevet genbekræftet af den nuværende regering.