Regeringens forslag om, at alle skal tvinges til at betale to procent af deres årsindkomst til en individuel pensionsordning, kan få alvorlige følger for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre modtagere af overførselsindkomster, vurderer tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Der er ingen tvivl om, at den tvungne pensionsopsparing på kort sigt vil udhule rådighedsbeløbet for overførselsmodtagere.
Torben M. Andersen

– Der er ingen tvivl om, at den tvungne pensionsopsparing på kort sigt vil udhule rådighedsbeløbet for overførselsmodtagere. Det har fordelingspolitiske konsekvenser, og for særligt kontanthjælpsmodtagere skal det ses i sammenhæng med, at denne gruppes økonomi er under pres på grund af kontanthjælpsloftet, siger Torben M. Andersen til finans.dk.

Han er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for den pensionskommission, som V-regeringen fik nedlagt sidste år. Det skete med den begrundelse, at regeringen ikke ville vente på kommissionen forslag til pensionsreform, men selv komme med sine forslag.

Torben M. Andersen peger på, at de to procent i tvungen opsparing ifølge 2025-planen kun er begyndelsen, og at regeringen i virkeligheden sigter efter en tvungen opsparing på det tredobbelte, altså seks procent.

Det fremgår af kapitlet "Styrket pensionsopsparing" i regeringens 2025-plan. Her lægger regeringen op til, at alle, der ikke har sparet nok op til, at de på pensionstidspunktet ikke har ret til folkepensionens tillægspension og ældrecheck, skal omfattes af den tvungne opsparing. Det vil sige så godt som alle på overførselsindkomster.

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne for en typisk dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager, der også rammes af regeringenes videreførelse af den lavere satsregulering af overførselsindkomsterne. Den lavere satsregulering og tvangsopsparingen til pension vil i 2025 betyde, at en dagpengemodtager miste godt 4000 kroner årligt, mens en kontanthjælpsmodtager vil miste knap 3000 kroner årligt.

Da den tvungne opsparing kommer oven i det ny kontanthjælpsloft, vil en kontanthjælpsmodtager dog samlet set miste langt mere, påpeger Mie Dalskov Pihl i sin analyse. 

Hvis regeringens planlagte tvungne opsparing ikke er totalt bundet til først at komme til udbetaling efter pensionsalderen, kan regningen blive endnu større for en kontanthjælpsmodtager. I dag kan kommunerne nemlig kræve, at kontanthjælpsmodtageren bruger sine tvangsopsparede pensionsmidler, før der kan udbetales kontanthjælp.