De kontanthjælpsmodtagere, der i denne måned mister tusindvis af kroner, har ingen fagforening eller tillidsmand til at kæmpe for deres rettigheder og tale deres sag. 

De står alene i en svær og presset situation. De fleste lukker sig inde med skammen og skylden og gør deres bedste for at få hverdagen til at hænge sammen for sig selv og deres børn. 

Vi står i den største klassekamp i Danmark i lang tid. Men hvor er fagbevægelsen?

Enkelte magter trods sygdom og andre problemer at stå frem og tage kampen op mod nedskæringerne. 

En af dem er Line Lazarus fra Randers. I løbet af det sidste halve års tid har hun udviklet sig til at fungere som en uofficiel talsmand for reformramte.

Det kom tydeligt til udtryk, da hun 4. oktober holdt tale ved demonstrationen mod fattigdom på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med Folketingets åbning. Bekræftende tilråd, tårer og klapsalver viste, at mange oplevede, at her var endelig en, der talte deres sag, som satte ord på deres sorg, smerte og vrede. 

Efter talen blev Line Lazarus bestormet af ligesindede, som takkede hende. 

Tæv og social kontrol

Lines rolle som talsmand startede tilbage i maj, hvor hun på Twitter gik i direkte clinch med Joakim B. Olsen om kontanthjælpsloftet. Han krævede straks, at hun offentliggjorde sit budget. 

– Det var jo grænseoverskridende. Men jeg tænkte, at jeg ikke har noget af skjule, og lagde mit budget frem. Derfra kørte det så derudad, siger Line Lazarus.

Hun blev hurtigt kontaktet af en række medier, først og fremmest avisen.dk hvor hun i dag er fast blogger. 

– Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle være debattør. Egentlig er jeg en meget privat person. Men jeg fik en masse henvendelser fra mennesker på kontanthjælp, som følte sig talt for. Det forpligter jo, derfor fortsatte jeg. Jeg har den fordel, at jeg er god til at formulere mig på skrift.

Line Lazarus konstaterer, at det koster masser af tæv og social kontrol, når man som kontanthjælpsmodtager tillader sig at kritiserer nedskæringer af de sociale ydelser.

– Der var for eksempel en mand, der skrev en kommentar til en af mine blogs på avisen.dk. Han havde været inde på min Facebookprofil og trawlet alle mine fotos igennem. Der var et, hvor jeg var i byen og sad med en øl. Hvordan havde jeg råd til en øl, spurgte han. Nu var det altså min kæreste, der havde foræret mig den øl. Men det siger noget om tankegangen. Man må ikke ha' det godt, når man er på kontanthjælp.

Line har mange gange haft lignende oplevelser. Senest ville en mand vide, hvordan hun havde råd til at tage til demonstrationen i København, hvor hun skulle holde tale.

– Den billet betalte arrangørerne jo for mig. Men det viser noget om, hvor vi er nået til, når mange mener, at hvis man er på kontanthjælp, skal man ikke have råd til selv den mindste togrejse eller lidt lækkert en sjælden gang. Man må stille spørgsmålet: Hvor skidt skal vores liv være, før det er godt nok?

Selvom det er hårdt at vende vrangen ud på sig selv og stille op til tæv, er Line glad for, at hun har kastet sig ind i debatten.

– Det giver mig en følelse af, at kunne gøre noget i stedet for bare at blive kørt over, siger hun.

Rammer datter

Arbejderen møder Line Lazarus to dage efter demonstrationen i København. Hun er glad for den positive respons på talen, men konstaterer samtidig, at prisen for en sådan offentlig optræden er flere dages træthed og endnu flere smerter end normalt. 

Line lider af en række fysiske og psykiske sygdomme blandt andet slidgigt og fibromyalgi. Sygdom gør, at hun ikke er i stand til at tage et almindeligt arbejde. Alligevel rammes hun af kontanthjælpsloftet og mister 1500 kroner om måneden.

Hvor skidt skal vores liv være, før det er godt nok?

Det giver både hende og hendes datter Miranda på 15 år store bekymringer for fremtiden.

Miranda er med til interviewet med Arbejderen og indvilger i at fortælle, hvordan hun har det lige nu.

– Det er rigtig hårdt at se, hvordan mor prøver at få pengene til at slå til og hjælpe mig. Min største frygt er, at vi bliver sat på gaden, fordi vi ikke kan betale husleje. At vi ikke har noget sted at bo, og jeg bliver skilt fra min mor, siger Miranda.

Bekymringerne har den sidste tid givet hende egentlige angstanfald. 

– Miranda har ellers altid været meget robust og stærk, men det her har slået bunden ud af hende, forklarer hendes mor.

Miranda fortæller, at hun har gode venner, som ikke dømmer hende, fordi hun ikke har penge. Men hvad der for andre er små ting, kan blive til store problemer. Da det i sommers var sidste skoledag, skulle eleverne medbringe 100 kroner hver.

– Jeg kunne i lang tid mærke, at noget var galt. Til sidst brød Miranda sammen og græd og græd. Hun turde ikke spørge om de 100 kroner, som hun vidste vi ikke havde. Det er så trist, siger Line Lazarus.

– Det er også lidt hårdt, når de andre skal ind i byen for at shoppe og gå på café, mens jeg må tage hjem. Og i sommerferien var alle de andre på ferie nogle mega-seje steder, Spanien og den slags, mens jeg bare var hjemme og så en masse film. Det var ikke sjovt den første skoledag, siger Miranda. 

Hendes mor glæder sig over, at datteren er vellidt, men bekymrer sig over, at hun isolerer sig for meget derhjemme. 

Del og hersk

– Men mange har det langt værre end os. Jeg er administrator for en Facebookgruppe for enlige reformramte mødre. Det er hjerteskærende at læse, hvad de skriver. De er virkelig desperate, siger Line Lazarus med en stemme, der bliver tyk af undertrykt gråd.

Flygtninge bliver brugt som syndebukke – også af medier og politikere.

– Nogle overvejer at prostituere sig, at give deres barn væk, eller bo i en campingvogn sammen med deres børn. Jeg kan ikke hjælpe dem. Men det, at vi har et fællesskab og står sammen, giver tryghed. 

Line har lavet klare retningslinjer for Facebookgruppen. Det er forbudt at sparke nedad på andre reformramte.

– Mange kontanthjælpsmodtagere sviner flygtningene til og siger, at de får alle pengene og de billige boliger. Men de skal leve for endnu mindre end os andre, og det er en myte, at de får de billige boliger. Flygtninge bliver brugt som syndebukke – også af medier og politikere. Det er en del og hersk politik, som vi skal sige fra overfor. Vi skal skyde skylden på de rigtige, nemlig politikerne, erklærer Line Lazarus.

Solidaritet efterlyses

Hun efterlyser solidaritet mellem alle reformramte.

– Det gælder også dem, der er i arbejde nu. Reformerne lægger jo pres på deres lønninger. Jeg kan ikke forstå, at fagbevægelsen ikke synes, at der er mere på spil for dem. I dag er vejen fra tryghed i et job til at ende som mig ikke særlig lang. Vi står i den største klassekamp i Danmark i lang tid. Men hvor er fagbevægelsen?

Line kritiserer, at de reformramte er nødt til at trække hele læsset alene og for eksempel stable en demonstration som den ved Folketingets åbning på benene.

– Der var nogle fagforeninger, der støttede økonomisk og stod som anbefalere. Men der var kun et par enkelte fagforeningsfaner og få fagligt aktive til stede.

Line Lazarus efterlyser, at fagbevægelsen tager initiativ til fælles protester, der kan samle alle dem, der rammes af reformer, og dem, der har risiko for at blive det i fremtiden.

– Det er den slags, vi har brug for.

Øget polarisering

Fagbevægelsen vil efter Lines mening have opbakning blandt mange af sine medlemmer til den slags initiativer.

– Mange er begyndt at få øjnene op for, at der ikke er så langt fra deres liv med arbejde og god økonomi til et liv som mit. Mange ude på arbejdspladserne mærker kulden i nakken, utrygheden breder sig. De ser, at tingene kan ændre sig hurtigt, hvis de bliver syge eller arbejdsløse, siger hun.

– Det sidste år har jeg oplevet, at der er sket en polarisering i holdningerne blandt danskerne. Nogle bliver bare hårdere og hårdere i den måde, de taler om kontanthjælpsmodtagere på. Vi bliver beskrevet som nogen, der snylter, kræver ind og tager deres penge. Men andre er ved at ændre holdning og synes, at tingene er gået for vidt.

Det er den situation, der skaber grobund for en bredere protestbevægelse mod de mange forringelser af det sociale sikkerhedsnet, mener Line Lazarus.