NATO's intervention i Libyen var en succes og et forbillede for andre militære operationer.
Sådan lyder udmeldingen fra NATO's tidligere generelsekretær Anders Fogh Rasmussen i et interview til den arabiske tv-kanal Al Jazeera om konsekvenserne af Libyen-krigen.
I dag er Libyen en katastrofe. Men ikke på grund af vores militære operation. Det er ikke NATO's skyld.
Anders Fogh Rasmussen
Udenrigsudvalget i det britiske parlament udgav for nylig en kritisk evaluering af Storbritanniens indsats før, under og efter krigen mod Libyen i 2011.
LÆS: Libya: Examination of intervention and collapse and the UK's future policy options,
Rapporten konkluderer blandt andet, at resultatet af NATO's militære intervention har været "politisk og økonomisk kollap. Omfattende menneskeretskrænkelser. Gadaffi-regiments våben er blevet spredt ud over regionen og IS' vækst".
Fogh Rasmussen var generalsekretær for NATO, da militæralliancen for fem år siden invervenerede i Libyen og sendte kampfly ind på oprørernes side. Han afviser, at NATO har et ansvar for situationen i dag.
– I dag er Libyen en katastrofe. Men ikke på grund af vores militære operation. Det er ikke NATO's skyld. Det skyldes derimod, at det internationale samfund ikke fulgte op politisk, forklarer Fogh Rasmussen til Al Jazeera.
Folkemord?
Anders Fogh Rasmussens hovedargument for at sende bombefly til Libyen var – dengang som nu – at Gadaffi truede med et folkemord.
– Vi forhindrede et folkemord. Vi forhindrede at Gadaffi dræbte sit eget folk. Set i det lys var der tale om en meget succesfuld militær operation, siger Fogh Rasmussen.
Den britiske rapport rammer ellers en pæl igennem argumentet om, at Gadaffi var i gang med et folkemord. Rapporten dokumenterer, at Gaddafis styrker ikke foretog voldelige angreb på civile i de mange byer, som de indtog på vejen fra Tripoli til Benghazi – hverken efter at byerne var erobret eller under selve kampene.
Rapporten konkluderer, at Storbritanniens strategi var baseret på fejlagtige antagelser og en ufuldstændig forståelse, og at "truslen mod civile var overdrevet".
Men da Al-Jazeere journalisten konfronterede den tidligere NATO-generalsekretær med fakta fra den britiske rapport, blev Fogh Rasmussen vred:
– Det er netop den holdning, der forhindrede det britiske parlament i at støtte premierminister Cameron og USA's præsident Obama, da de ville ramme præsident Assad i Syrien. Du kan altid bruge den slags argumenter og lade være med at handle.
NATO's tidligere generalsekretær afviser, at NATO gik efter et regimeskifte.
– Jeg bifaldt, hvad der skete. Det var en god ide at komme af med en skruppelløs diktator. Men vi var ikke en del af det.
Et land i kaos
Ifølge den britiske rapport er libyernes gennemsnitlige indtægt reduceret fra 110.000 kroner i 2010 til 65.000 kroner i 2016. Mens Libyen i 2010 rangerede som verdens 53. mest udviklede land, faldt det ned til en 94. plads i 2015. 400.000 af Libyens seks millioner store befolkning er internt fordrevet.
Den britiske avis Daily Mail har i kølvandet på rapporten interviewet en række libyere om situationen efter Gaddafis fald. Avisen konkluderer, at livet i dagens Libyen er præget af "strømafbrud, en femdobling af madpriser, lønninger som ikke bliver udbetalt i månedsvis, trusler om terror og mangel på medicin og vacciner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278