Donald Trump er fra 2017 USA's næste præsident. Han har blandt andet ført valgkamp på at ville trække USA ud af Paris-aftalen, som netop er trådt i kraft, og af hele FN's klimaproces,  som lige nu har samlet alle lande i Marrakesh for at nå blive enige om, hvordan Paris-aftalen skal føres ud i livet.  

Trump kan formentlig ikke trække USA hurtigt ud af Paris-aftalen, fordi aftalen netop er trådt i kraft, og fordi parterne først efter tre år kan opsige den.

Tilbage i maj i år sagde Trump: "Vi vil annullere klimaaftalen fra Paris og stoppe alle betalinger med amerikanske skattepenge til FN-programmer mod global opvarmning". 

El niño

Trump er blevet valgt i et skelsættende år rent klimapolitisk. Vi står nemlig i en situation, hvor vi år for år oplever varmerekorder. Og samtidig oplever vi en af de største humanitære katastrofer i nyere tid, som involverer ekstremt vejr. 400 millioner mennesker er ramt på tværs af 40 lande af vejfænomenet El Niño.

Trump kan formentlig ikke trække USA hurtigt ud af Paris-aftalen, fordi aftalen netop er trådt i kraft, og fordi parterne først efter tre år kan opsige den, og så skal det ske med et års opsigelse. Men det er formaliteter, for humlen ligger i, at Trump på ingen måde kan forventes at bidrage til aftalens hensigt – at nedbringe udledningen af skadelige klimagasser betragteligt  – i sin første præsidentperiode. Tværtimod.

Stigende temperaturer

Det er et stort problem for mange af de progressive klimaaktører på tværs af sektorerne, som arbejder for en bæredygtig klode. Men det er mest af alt et problem for verdens fattigste mennesker. Mens de stigende temperaturer har mærkbare konsekvenser for os i nord, har den katastrofale konsekvenser i verdens fattigste lande. De lande og befolkninger, som har bidraget mindst til den globale opvarmning, rammes hårdest af klimaændringerne.

2015 slog alle varmerekorder, ligesom 2014 gjorde det året før. Nye prognoser viser, at 2016 med stor sandsynlighed vil slå tidligere rekorder og dermed blive det varmeste år nogensinde.

Hver måned byder på nye nedslående prognoser; september 2016 blev klodens varmeste måned hidtil og dermed den 17. måned i træk med rekordhøje temperaturer. September måneds rekord markerer det længste stræk i 137 år efter nyere tids målinger.

Stigningen i den globale gennemsnitstemperatur er et vidnesbyrd om, at den globale opvarmning er en realitet. Såfremt global opvarmning ikke fandt sted, ville varmerekorder, som dem vi ser i 2016, kun finde sted én gang hvert 150. år. 

Vejrfænomenet El Niño har raseret og er ved at ebbe ud, men den har efterladt store landområder i tørke og befolkning i sult. 

La niña

I juli 2016 advarede FAO og FN om, at minimum 60 millioner mennesker på tværs af kloden, omkring 40 millioner i det øst og sydlige Afrika alene, vil have begrænset adgang til føde grundet El Niños raseren, og at det antal vil stige til 100 millioner ved udgangen af 2016.

OCHA bekræftede i september, at trods den tiltrængte nedbørs ankomst er 60 millioner mennesker stadig i risikogruppen. El Niño finder sted hvert tredje til syvende år, men El Niñoen 2015-2016 er den stærkeste i historien.

Mange lande i det sydligere Afrika og Asien har været vidne til den værste tørke og mest intense hedebølge i årtier.  For millioner af mennesker går der stadig måneder, før de næste afgrøder kan høstes, og den vigtigste høst på året falder først næste gang i juni 2017.

Tab af levebrød og sult er derfor virkeligheden de næste måneder i lande som Malawi, Zimbabwe, Lesotho og Zambia. El Niño følges oftest op af et andet vejrfænomen La Niña, som påvirker vejret på forskellig vis verden over. Kraftige La Niñaer kan forårsage voldsomme oversvømmelser og storme, som potentielt kan forlænge sultkatastrofen. Det vides dog endnu ikke med sikkerhed, om det sker.

Men sikkert er det, at de fremskridt, der først lige er sket i de senere år i amerikansk klimapolitik, nu vil blive rullet tilbage. Det er et problem for os alle, men mest af alt for verdens fattigste lande og befolkningsgrupper.