19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mere barsel til mænd giver kvinder mere i løn

Ny Rockwool-analyse

Mere barsel til mænd giver kvinder mere i løn

Kvindens årsløn stiger betydeligt, hvis deres mænd forlænger barselsorloven med blot én uge. Det konkluderer Rockwool Fonden i en ny analyse.

ARKIVFOTO. I familier, hvor fædre tager en større del af barslen, tjener kvinderne mere og er samtidig mindre arbejdsløs.
FOTO: Bille
1 af 1

I familier, hvor fædre tager en større del af barslen, tjener kvinderne mere og er samtidig mindre arbejdsløs.

Konkret kan kvinder tjene mellem 7.300 og 53.300 kroner mere om året i gennemsnit, afhængigt af uddannelse og job, hvis deres mænd tager bare én uges mere barsel.

 Det er vigtigt hele tiden at have fokus på den her problematik, således at vi ikke falder i søvn, og tror vi har ligestilling.
Verne Pedersen, næstformand SL.

Det er konklusionen i en analysen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har undersøgt effekten af de seneste fem reformer og overenskomstaftaler om den danske barselsorlov.

Øremærket barsel

I dag har danske mænd to ugers øremærket barsel. Det er væsentligt lavere end de øvrige nordiske lande. I Sverige er der to måneders øremærket barsel, og i Island og Norge er det tre måneder.

I Danmark har forældrene dog mulighed for at dele barselsorloven senere i forløbet. Det sker bare sjældent. For de fleste husstande er det nemlig ofte en økonomisk fordel, at kvinderne tager barselsorloven, da det som regel er manden, der tjener mest.

Ifølge Rockwool-analysen kan det dog betale sig, hvis kvinderne tager mindre barsel. 

– Det har stor negativ betydning for lønnen, karrieren og ledigheden, hvis man som kvinde tager så meget barsel som muligt. Og det ser ud, som om dette tilbageslag følger kvinderne gennem karriereforløbet, siger undersøgelsens forfatter, Signe Hald Andersen, til Politiken.

Lønforskel

–  Det er måske også en af forklaringerne på, at mange kvinder tjener mindre end deres mandlige kolleger; for lønnen kan også være et udtryk for kvindernes lave placering i jobhierarkiet, tilføjer Signe Hald Andersen.

Rockwool-analysen kommer få dage efter, at fagorganisationer FOA, 3F, HK, Sundhedskartellet og Socialpædagogrenes Landsorganisation markerede "Kvindernes Sidste Arbejdsdag". 

Kvinder tjener nemlig i gennemsnit 15,7 procent mindre end mænd. Og hvis kvinder så skal arbejde tilsvarende mindre, så er 11. november den sidste arbejdsdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. nov. 2016 - 10:45   14. nov. 2016 - 16:11

Barsel

kkp@arbejderen.dk