Justitsminister Søren Pind har sendt et nyt lovforslag i høring, der giver politiet ret til at foretage hemmelige ransagninger hos borgere, der er mistænkt i sager om doping, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig.

Efter en periode udstrækkes beføjelsen til at gælde for mere "almindelig" kriminalitet. Det er en retssikkerhedsmæssig glidebane.
Peter Trudsø, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

En hemmelig ransagning betyder, at politiet bryder ind hos hos mistænkte, når de ikke er hjemme, for at gennemsøge deres ting.

I dag kan politiet kun ransage hemmeligt i sager om rockerkriminalitet, terror og grov økonomisk kriminalitet. Landsforeningen af Forsvarsadvokater advarer om, at lovændringen vil betyde en voldsom udvidelse af, hvornår politiet har ret til at ransage hemmeligt. 

– Lovforslaget er endnu et eksempel på, at politiet med afsæt i en rockerkonflikt eller risikoen for terror får en beføjelse, som politiet kan bruge helt undtagelsesvist. Så går der en periode, hvorefter beføjelsen udstrækkes til at gælde for mere "almindelig" kriminalitet. Det er en retssikkerhedsmæssig glidebane, siger Peter Trudsø fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater til Arbejderen.

Indgribende skridt

Ved en hemmelig ransagning er der, i modsætning til en "almindelig" ransagning, ikke nogen til stede udover politiet selv. Der bliver ikke ringet til den, der ransages, eller indkaldt vidner. Og kendelsen, der lægger til grund for ransagningen, bliver ikke læst for den, der bliver ransaget.

– Hemmelig ransagning er et meget indgribende efterforskningsskridt. Statsmagten kigger jo alle dine ting igennem, uden at du bliver gjort bekendt med det. Og det sker, uden at du nødvendigvis har gjort noget kriminelt. Hemmelig ransagning sker jo oftest overfor personer, der kun er mistænkt, uddyber Peter Trudsø, som de seneste ti år har arbejdet som forsvarsadvokat.

Han henviser til, at eksempelvis boligens ukrænkelighed og retten til privat- og familieliv er beskyttet af grundlovens § 72 og menneskerettighedskonventionens artikel 8.

– Det er sikkert ikke sidste gang, at et lovforslag lægger op til udvidelse af anvendelsesområdet for hemmelig ransagning. Så længe lovgiver bare tager nogle bestemmelser af gangen, virker det måske heller ikke umiddelbart så voldsomt.

Stigende antal ransagninger

Indenfor de år er antallet af hemmelige ransagninger steget fra 200 i perioden 2009-2010 til 2000 i perioden 2012 til 2014, viser et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg om politiets brug af hemmelige ransagninger.

Tallet er et skøn, for kendelser om hemmelige ransagninger bliver ikke registreret særskilt i politiets sagsbehandlingssystem. Derfor bad Rigsadvokaten alle landets politikredse om at anslå, hvor mange gange de har foretaget hemmelige ransagninger fra 2012 til 2014. PET’s operationer er ikke inkluderet ikke i opgørelsen.

– Når politiet får lov til at bruge det her efterforskningsskridt indenfor nye kriminalitetsområder, vil antallet af hemmelige ransagninger stige yderligere, forudser Peter Trudsø.

Det er ikke kun, når det gælder hemmelige ransagninger, at politiet har brugt rockerkriminalitet og terror som murbrækker til at få indført flere magtmidler til andre kriminalitetsområder. Det gælder eksempelvis også telefonaflytning.