Da Claus Jensen og Mads Andersen i dag holdt det sidste og ottende møde i CO-industris landsdækkende overenskomstturné, skulle de igennem en åben dør - opstillet til lejligheden - for at komme ind til mødelokalerne hos Metal Hovedstaden.

Social dumping handler om meget andet end nogle østeuropæere på en byggeplads.
John Rasmussen, Metal Vejle Grindsted.

"Vi opfordrer jer i CO-industri til at holde døren åben, indtil alle forhandlinger er i mål", lød opfordringen fra de københavnske fagforeninger, der stod bag aktionen: Dansk El-Forbund København og Ungdom, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Ungdom, Rør- og Blikkenslagernes Fagforening København, Brancheklubben for cykelsmede i Metal Hovedstaden og Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920.

Industrien sætter barren

Teksten er en slet skjult hentydning til, at netop industriens område har tradition for at afslutte overenskomstforhandlingerne som det første, og at det forlig sætter barren for aftaler på alle øvrige områder eksempelvis i byggebranchen eller transportområdet. Det har den konsekvens, at andre områder dermed risikerer ikke at få deres - måske vigtigste - krav igennem.

I en fælles løbeseddel skriver fagforeningerne, at der ved de forestående overenskomstforhandlinger er hårdt brug for redskaber, der styrker kampen mod social dumping. "Det kan for eksempel være kædeansvar, akkordafsavn, højere minimallønninger og skrappere vikarbestemmelser. Men for at få et godt resultat må vi holde sammen," lyder budskabet til Jensen og Andersen, der er henholdsvis formand og næstformand i det faglige forhandlingsfællesskab, hvor de skal stå i spidsen for forhandlingerne med arbejdsgiverne i DI.

Lang vej til toppen

Spørgsmålet om social dumping er blevet rejst på flere af de optaktsmøder, som Claus Jensen og Mads Andersen har deltaget i den sidste måned, men det har været svært at trænge igennem til de to topforhandlere lige præcis på det spørgsmål, erfarer Arbejderen

– Claus Jensen startede mødet med at gøre klart, at der ikke foregår social dumping på industriens område, og at de derfor ikke vil rejse kravet overfor arbejdsgiverne i DI, fortæller fællestillidsrepræsentant Sten Bentsen, der deltog i CO-industrimødet i mandags hos 3F Aalborg. 

Arbejderen har snakket med en lang stribe af deltagere på møderne i Aarhus, Aalborg og Rødekro. Uanset om det er tillidsfolk fra industriarbejdspladser, fagforeningsformænd og gruppeformænd fra 3F, Dansk Metal, HK/Privat eller Malerforbundet, bekræfter de uafhængigt af hinanden den Aalborgensiske tillidsmands udlægning.

Et fælles problem

– Jeg savner, at Claus Jensen og Mads Andersen er mere lydhøre og bidrager til at brede debatten ud i stedet for at afvise, at industrien skulle have problemer med dumping. De burde kunne se, at det her spørgsmål har mange flere aspekter og handler om meget andet end nogle østeuropæere på en byggeplads, siger John Rasmussen, formand for Metal Vejle Grindsted, til Arbejderen og tilføjer:

– Vi har brug for en langt bredere debat på tværs af overenskomstområdene, så vi kan få defineret, hvad vi mener, når vi snakker social dumping.

Han mener at social dumping viser sig forskelligt fra branche til branche, men at konsekvenserne er de samme: Utrygge arbejdspladser/ansættelsesforhold og dårligere arbejdspladser.

Dumping i industrien

Martin Sørensen, der er formand for Metal Lillebælt, mener helt klart, at der foregår social dumping - også på Metal's arbejdspladser.

– I vores område har vi oplevet social dumping på to større projekter, der begge involverer DONG som bygherre. Det drejer sig om Shell-raffinaderiet i Fredericia, hvor der skulle bygges et nyt gasudvindingsanlæg og om en udvidelse på Skærbækværket, siger han til Arbejderen.

I Fredericia hyrede DONG en hovedentreprenør CBI, som delte arbejdet op i mange underentrepriser, som gik til udenlandske firmaer.

Efter en lang indsats lykkedes det Metal-afdelingen at få kontakt til en større gruppe af de rumænske arbejdere, som udførte metalarbejde, og 61 ud af 200 ansatte meldte sig ind i Metal Lillebælt.

– Pludselig en dag bliver deres talsperson sendt hjem, og i løbet af fjorten dage er alle 61, der har meldt sig i fagforening, sendt samme vej. Siden har vi ikke haft kontakt, fortæller Martin Sørensen.

Nægter at udtale sig

Arbejderen har spurgt både Claus Jensen og Mads Andersen, hvorfor de afviser deres egne tillidsfolks beretninger om social dumping.

De afviser begge at kommentere på overenskomstforhandlinger og interne møder med tillidsrepræsentanterne i dagspressen.