Med finansloven for 2017 får de unge på produktonskolerne sat skoleydelsen ned.

Begrundelse herfor lyder, at det ikke skal kunne betale sig økonomisk, at vælge et produktionsskoleforløb fremfor at begynde på eksempelvis en erhvervsuddannelse.

De unge på produktionsskolerne er for rigtig manges vedkommende i forvejen en presset gruppe.
Produktionsskoleforeningen.

Men Produktionsskoleforeningen (PSF) mener, at de nye ydelser til trods for de politiske intentioner betyder et omvendt økonomisk incitament.

– Fra 2017 kan det nemlig langt bedre betale sig økonomisk at blive (eller forblive) aktivitetsparat i jobcenterets regi, fremfor at komme på produktionsskolen, hvor man kan blive afklaret med hensyn til uddannelsesvalg og komme i et målrettet forløb henimod erhvervs- eller anden uddannelse, udtaler Axel Hoppe, der er sekretariatsleder i foreningen.

"De unge på produktionsskolerne er for rigtig manges vedkommende i forvejen en presset gruppe, der har svært ved at bide sig fast i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet," forklarer foreningen i en pressemeddelelse, der fortsætter:

"De kommer ofte fra uddannelsesfremmede hjem og ofte fra hjem, der er økonomisk svært stillede. Med forandringerne i skoleydelsen bliver de endnu hårdere pressede økonomisk."

Mathias

For at illustrere konsekvenserne har PSF opstillet et regnestykke for en typisk produtionsskolelev, Mathias. Han er hjemmeboende, og når han starter på en produktionsskole i f.eks. februar 2017, vil han få 1.516,- kroner om måneden. På de fleste skoler er der en obligatorisk madordning, hvor elever og lærere spiser mindst et måltid sammen om dagen. Det betaler eleverne selv for, og det koster godt 500 kroner om måneden.

For at komme til og fra skolen kører Mathias med bus, og med ungdomskort skal han betale cirka 350,- kroner om måneden. Så er der ca. 640,- kroner tilbage, der skal række til alle udgifter til tøj, ferier, fritidsaktiviteter mm.

Mathias' mor er ikke i stand til at hjælpe ham økonomisk. Og hun må nu også vinke farvel til det tilskud til kost på 1.000 kroner om måneden, som Mathias kunne bidrage med, mens han var på aktivitetsydelse i jobcenterregi.

Ulige muligheder

Produktionsskoleforeningen understreger, at når man går på en produktionsskole, så arbejder man på arbejdsmarkedslignende vilkår, det vil sige 37 timer om ugen og med ret til fem ugers ferie.

– Mathias har altså ikke de samme muligheder som hans kammerater på gymnasiet for at tage fritidsjob. Han har heller ikke ret til de samme lånemuligheder, som de SU berettigede unge, lyder det fra Axel Hoppe, der betegner de kommende forandringer som "særdeles problematiske."