Det er ikke hver dag, der udkommer en bog om den økonomiske overklasse og dens magt i Danmark. Men det er ikke desto mindre, hvad forlaget Tiderne Skifter netop har sendt på gaden. Titlen er "Overklassemagt – På strejftog i de øverste danske magtcirkler".

Overklassen står ikke selv frem, men realiserer deres ideer per stedfortræder, som eksempelvis Cepos og Liberal Alliance.
Søren Jakobsen, forfatter og journalist

– Der er for lidt åbenhed om overklassen og indsigt i dens magt i Danmark, siger den 76-årige journalist og forfatter, Søren Jakobsen, som har skrevet bogen.

– Mit mål er at lægge en masse fakta frem om overklassen og dens indflydelse herhjemme. Jeg håber på, at det vil give stof til eftertanke.

Udøver magt per stedfortræder

Søren Jakobsen er ikke i tvivl om, at overklassen har politisk indflydelse i det danske samfund. Og han mener, at danskerne er naive i deres syn på, hvordan beslutningsprocessen foregår herhjemme.

Vi har lullet os ind i en drøm om, at Danmark er et samfund, hvor alle er lige og har lige adgang til uddannelse, sygehuse og så videre. Men sådan er det ikke.

– Overklassen står ikke selv frem, men realiserer deres ideer per stedfortræder, som eksempelvis tænketanke som Cepos og partier som Liberal Alliance, forklarer Søren Jakobsen  til Arbejderen.

– Det handler jo ikke kun om, at der er nogle mennesker, som er rige. Det er kun det ydre. Men der er dybde bag. De fylder meget, uden at vi kan se det. De påvirker Danmark i en grad, vi ikke drømmer om. Vi havde ikke haft et liberalt parti som Liberal Alliance, hvis ikke Saxo Bank havde støttet dem. De sidder nu i regering, og partiets formand er blevet udnævnt til udenrigsminister.

– Og vi havde ikke haft den borgerlige tænketank Cepos, hvis ikke Saxo Bank havde skudt penge i Cepos.

– Cepos har stor indflydelse og har skabt grundlaget for borgerlige regeringer siden Anders Fogh Rasmussen. Og Cepos' tanker bliver også grebet af medierne. Cepos laver analyser med klare budskaber, der kan stå på et A4-ark, om eksempelvis skattesystemet, topskatten, fordelingspolitik, privatisering, udlicitering og størrelsen af den offentlige sektor, siger Søren Jakobsen.

Han startede sin journalistiske karriere helt i 1958 hos Socialdemokraten i Vordingborg. Senere blev han ansat på Ekstra Bladet som politisk journalist, erhvervsjournalist og som graverjournalist. Han har altid været draget af alle de beslutninger, der foregår i det skjulte.

– Det kan eksempelvis være i erhvervslivet. Men det er jo også i Folketinget, hvor en lille håndfuld mennesker i regeringens magtfulde økonomiudvalg træffer vigtige beslutninger bag lukkede døre og uden debat med Folketinget.

Kortlægning af overklassen

I 2011 udgav Søren Jakobsen bogen "Overklasseliv", som handler om de 47 førende familier i den danske overklasse. 

Søren Jakobsen definerer overklassen som hovedparten af landets milliardærer og multimillionærer, hvoraf nogle har tjent pengene selv, mens andre både har arvet stort og selv forøget arven. 

– Her satte jeg navne på, hvem overklassen i Danmark består af. Bogen var en succes med 6000 solgte eksemplarer, og den er downloadet 21.000 gange. Når jeg var ude og holde foredrag, efterspurgte folk, at jeg gik et skridt videre og fortalte historien om, hvor omfattende overklasens magt er i det danske samfund.

Søren Jakobsen definerer overklassen som hovedparten af landets milliardærer og multimillionærer, hvoraf nogle har tjent pengene selv, mens andre både har arvet stort og selv forøget arven. Med i overklassen hører også gamle adelsfamilier med forbindelser til kongehuset.

Han påpeger, at Danmark, trods et forholdsvist højt skattetryk, får flere og flere milliardærer, og cirka 60 af de eksisterende milliardformuer er skabt i løbet af blot én generation.

Overklassen sidder på store dele af produktionen i Danmark, især indenfor detailhandel, bilimport, landets største bank Danske Bank, landets største industrivirksomhed Danfoss, verdens største rederi A. P. Møller-Mærsk, samt Lego, Grundfos og tekstilvirksomheden Bestseller.

Overklassen træffer vigtige beslutninger

Det er ikke fremmed for Søren Jakobsen at grave i overklassen og stille spørgsmål til lederne i erhvervslivets top. I ti år – fra 1995 til 2005 – var han business-journalist på Ekstra Bladet, hvor han interviewede landets førende erhvervsledere.

 Det er store beslutninger, som ligger i privat regi. Det foregår skjult, bag lukkede døre i bestyrelseslokaler af en håndfuld folk, uden at offentligheden aner hvad der foregår.

– Jeg forlod Ekstra Bladet med et ønske om at omsætte al den spredte viden, jeg havde, i en samlet bog om overklassen. Jeg synes, det er interessant, at vigtige beslutninger bliver truffet andre steder end af de folkevalgte. Og hvordan det påvirker dig og mig.

– Der er jo tale om vigtige beslutninger, som har store konsekvenser for hele samfundet. I kølvandet på finanskrisen i 2008 blev 100.000 arbejdspladser flyttet ud af Danmark. Denne beslutning blev taget af en lille gruppe erhvervsfolk i de danske firmaer, fortæller Søren Jakobsen.

Og krisen er langtfra slut, vurderer forfatteren. Mærsk er i krise og har bebudet fyringer.

– Det er store beslutninger, som ligger i privat regi. Det foregår skjult, bag lukkede døre i bestyrelseslokaler af en håndfuld folk, uden at offentligheden aner hvad der foregår.

– Vi har lullet os ind i en drøm om, at Danmark er et samfund, hvor alle er lige og har lige adgang til uddannelse, sygehuse og så videre. Men sådan er det ikke. Der er jo oprettet gode privatskoler og private sygehuse stort set uden ventelister for dem, der har penge. Og med flere private velfærdstiltag vokser uligheden. Det sætter sig alvorlige spor rundt omkring. Det skal vi være bevidste om og forholde os til, og gøre op med os selv, om vi vil gøre noget ved.

Efterhånden som Søren Jakobsen fik gravet dybere og dybere ned i den økonomiske elites lag, fik han mere viden om deres magt i dagligdagen. Nogle oplysninger kom bag på ham.

– Det kom eksempelvis bag på mig, at over halvdelen af den danske skibsfart er ejet af nogle få familier. Over halvdelen af den danske skibsfart styres af overklassen. Og fire familier styrer halvdelen af den danske bilimport. Og over halvdelen af detailhandelen er styret af den danske overklasse.

Afslag på interviews

Søren Jakobsen har brugt fire år på at researche til bogen. Undervejs har han forsøgt at interviewe lederne fra de store virksomheder og lobbyorganisationer, som han beskæftiger sig med i sin bog. Men overklassen ser ud til at have det bedst med at leve i det skjulte.

Når det gælder om at fortælle, hvordan deres penge går til at påvirke politiske beslutninger og sætte en bestemt politisk dagsorden, så ønsker erhvervslivet ikke at få deres navne frem.

– Jeg har fået en stribe afslag på interviews. Eksempelvis ville jeg gerne have talt med Cepos om, hvilke resultater de har opnået. Men det ville Cepos ikke snakke om med mig. Også Bæredygtigt Landbrug har takket nej til at blive interviewet. Jeg kunne ellers godt have tænkt mig at spørge ind til, hvorfor de blev oprettet, og hvem der står bag, beklager Søren Jakobsen.

Lukketheden undrer ham.

– Erhvervslivet vil jo meget gerne fortælle, når de giver penge til Knæk Cancer og Danmarksindsamlingen. Men når det gælder om at fortælle, hvordan deres penge går til at påvirke politiske beslutninger og sætte en bestemt politisk dagsorden, så ønsker erhvervslivet ikke at få deres navne frem.

På grund af lukketheden har han især brugt åbne kilder og søgt aktindsigt i Erhvervsstyrelsen for at se regnskaber og ejerandele, hvem der ejer hvad og hvor meget. Han håber på, at hans bog vil skabe debat og sætte fokus på en klasse, der ikke til daglig er fokus på i mediebilledet.

– Medierne fungerer stort set ikke længere som den fjerde statsmagt. Den dybdeborende journalistik er tidskrævende. Men medierne er blevet svækket på grund af faldende oplag og nedskæringer. De har ikke længere ressourcer til at grave samfundsrelevante og kritiske artikler frem og afdække magten. Det betyder, at samfundets platugler har for let spil. De bliver ikke kigget efter i kortene. Der er ikke særlig meget uafhængig research i Danmark.

Fik Cavlingpris

Søren Jakobsen er en erfaren journalist, der tidligere har arbejdet med andre store sager. Mens han arbejdede på Ekstra Bladet, fik han Cavlingsprisen sammen med journalist Jakob Andersen. Det skete, efter at de i 1977 kom på sporet af den højreekstreme Hans Hetler, der var spion for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

– FE havde ansat eksterne, civile agenter, der lavede indbrud og foretog ulovlige aflytninger. De stjal og overvågede og registrerede venstreorienterede. Altsammen dybt ulovligt. Og altsammen styret af FE, fortæller han.

Men afsløringerne faldt ikke i god jord hos Forsvarets Efterretningstjeneste.

– Det var opslidende. I perioder var der nærmest krig mellem efterretningstjenesten og avisen, husker Søren Jakobsen.

På et tidspunkt spurgte FE, om Hans Hetler ikke kunne finde på et eller andet, som FE kunne bruge imod journalisterne, der stod bag afsløringerne.

– Og så fandt Hetler på at beskylde os for ulovligt at have optaget samtaler med ham. Det var naturligvis det pure opspind. Vi havde selvfølgelig spurgt ham, om vi måtte optage hans udtalelser, da vi interviewede ham. Og det gav han os lov til.

Men ikke desto mindre bliver Søren Jakobsen sigtet for at have foretaget hemmelig aflytning af Hetler. 

– Vi ringede til politiet og fortalte, at vi gerne ville afgive forklaring. Men vi hørte intet, før vi kunne læse på forsiden af Aktuelt, at vi var sigtet. Et halvt år efter – på dagen hvor sagen ville være forældet – ringede to politibetjente på min dør og fortalte mig, at nu var jeg tiltalt, og jeg skulle møde op i retten.

Søren Jakobsen havde to børn. Den ene gik i skole, og her begyndte de andre børn at tale om sagen.

– Det var hårdt. Formålet var at undergrave vores troværdighed. Men heldigvis tacklede skolen det godt. Og jeg blev inviteret op på skolen for at holde et foredrag om Anden Verdenskrig. Og så blev vi i øvrigt pure frikendt i Københavns Byret.

Jagter fortsat lukkethed

Artiklerne om FE-agenten affødte bygevis af spørgsmål til både ministre og FE’s ledelse. Presset af afsløringerne nedsatte regeringen en kommissionsdomstol, der skulle undersøge sagen til bunds. Allerede inden kommissionsdomstolen var færdig med sit arbejde, blev justits- og forsvarsminister Orla Møller tvunget til at gå af.

I dag jagter Søren Jakobsen ikke længere FE-agenter, men han jagter stadig lukkethed. Og han vil blive ved med at sætte fokus på overklassen i Danmark. Og han håber på, at kunne overtale sit forlag til at udgive en opdateret bog-version 2.0 om den danske overklasse.

– Jeg vil fortsætte med at følge overklassens liv og skjulte magtudøvelse, og jeg håber, at det inden så længe bliver muligt at udsende en ny udgave af Overklasseliv. Det holder arbejdslysten vedlige, at begge bøger står eller kommer til at stå på bibliotekerne på en række uddannelsesinstitutioner, lyder det fra Søren Jakobsen.