29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Erhvervslivet jubler over ny regering

VLK har fremlagt sit grundlag

Erhvervslivet jubler over ny regering

I regeringsgrundlaget slås det fast, at danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden. Det vækker stor tilfredshed hos erhvervslivets organisationer.

Den nye trekløver-regering præsenterede søndag sit regeringsgrundlag. Også blandt de tre partiledere er der glæde.
FOTO: Keld Navntoft/Scanpix
1 af 1

Erhvervslivet jubler over den nye trekløver-regering, som søndag præsenterede sit program.

Og med god grund. I regeringsgrundlaget slås det blandt andet fast, at "det skal være både billigere og nemmere at drive virksomhed og være selvstændig i Danmark" og "danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden".

Regeringsgrundlaget indeholder en bred vifte af borgerlige mærkesager og imødekommer storkapitalens ønsker på stort set alle områder.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

– Det er et stærkt og gennemarbejdet regeringsgrundlag, som lægger op til at styrke virksomhederne og deres medarbejderes muligheder for at skabe vækst og job i Danmark, siger Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad, som også glæder sig over, at regeringen vil arbejde for at forny den offentlig sektor og sende flere offentlige opgaver sendes i udbud.

I regeringsgrundlaget slås det fast, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien, og om den offentlige sektor hedder det:

"Vi vil i højere grad styre den offentlige sektor ud fra klare mål og med et større fokus på resultater. Vi vil bruge danskernes penge effektivt og med omhu. Regeringens politik om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent stiller krav til stram udgiftsstyring... Vi vil konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver for at få højere kvalitet og lavere priser."

Lette erhvervslivets byrder

Arbejdsgivere i DA er helt på linje med DI:

– Det er meget positivt, at V, LA og K med regeringsgrundlaget leverer mange ambitiøse bud på reformer, der kan løse to af Danmarks største økonomiske udfordringer: Lav vækst og mangel på arbejdskraft, siger DA's administrernde  direktør Jacob Holbraad.

DA fremhæver blandt andet, at regeringen vil øge væksten beskæftigelsen, blandt andet gennem lavere skat, vil øge tilbagetrækningsalderen, vil styrke danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft – særligt unge – med fokus på arbejdsmarkedets behov, vil lette erhvervslivets byrder samt komme med et oplæg til et nyt og mere moderne arbejdsskadesystem.

Organisationen Bæredygtigt Landbrug, som har et tæt forhold til Liberal Alliance, glæder sig over, at "en bredere og stærkere borgerlig regering har set dagens lys".

– Blåt sammenhold og enighed er til landbrugets bedste, siger BL-direktør Hans Aarestrup, som også er meget tilfreds med, at der fortsat er et samlet miljø- og fødevareministerium.

Til gavn for storkapitalen

Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, undrer sig ikke over erhvervslivets tilfredshed med den nye regering.

– Regeringsgrundlaget indeholder en bred vifte af borgerlige mærkesager og imødekommer storkapitalens grundlæggende ønsker på stort set alle områder, siger han til Arbejderen.

– Regeringsgrundlaget er en omfattende plan for økonomisk omfordeling fra fattig til rig. Regeringen vil øge de offentlige udgifter med 0,3 procent, som reelt betyder nye milliardnedskæringer på velfærden på grund af den ændrede befolkningssammensætning. Samtidigt vil man skære på den offentlige sektor og velfærden for finansiere nye skattelettelser og oprustning, påpeger Jørgen Petersen.

Han påpeger også, at regeringen vil udlicitere større dele af togdriften og udbygge motorvejsnettet.

– Det fremgår af regeringsgrundlaget, at man vil deregulere taxilovgivningen, formodentligt for at skabe lovgrundlag for Uber. Man bør også notere sig, at regeringen varsler en privatisering af TV2 og en yderligere stramning af tommelskruerne på DR, som længe har været et ønske fra de store mediehuse.

– Samtidigt varsler regeringen en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Kursen er allerede sat med løfter om "substantielt" forøgede udgifterne til oprustning og krig og lovprisning af EU, USA og NATO. Gennem den tætte alliance på tværs af Atlanten ønsker regeringen at skabe de bedste rammer for storkapitalens eksport, lyder det fra Jørgen Petersen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. nov. 2016 - 11:32   28. nov. 2016 - 20:25

VLK-regering

bi@arbejderen.dk
Grundlag for VLK-regering

"For et friere, rigere og mere trygt Danmark" er titlen på trekløverregeringens nye grundlag. VLK-regeringen vil blandt andet:

  • føre en sund og ansvarlig økonomisk politik, fastholde fastkurspolitikken og tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af budgetloven, Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten.

  • oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked. 

  • øge produktiviteten gennem at sænke skatter, forenkle regler og forbedre infrastruktur til gavn for dansk erhvervsliv. Danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden.

  • fremlægge en JobReform og sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større, samt mindske antallet af danskere, der betaler topskat.

  • fastholde skattestoppet for boligejere frem til der vedtages et et nyt forslag til boligbeskatning og et nyt forslag til ejendomsvurdering.

  • komme med et nyt oplæg, som udskyder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

  • forny den offentlige sektor, blandt andet gennem mere frit valg, mere fokus på mål og resultater. Flere skattefinansierede opgaver skal konkurrenceudsættes.

  • fremlægge et udspil til omlægning af SU.

  • arbejde for et nyt asylsystem, indføre nye regler for familiesammenføring og skærpe reglerne for statsborgerskab.