10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-aftale kæder Schengen sammen med Europol

Alle partier siger ja til aftale

EU-aftale kæder Schengen sammen med Europol

Danmark kan beholde adgangen til Europols database. Men vi skal acceptere at EU-domstolen afgør tvister om datasikkerhed og vi må ikke melde os ud af Schengen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes i torsdags med EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker og EU's præsident Donald Tusk. De tre er enige om en overordnet ramme.
FOTO: Virginia Mayo/Pool/Reuters/Scanpix
1 af 1

EU vil kun underskrive en Europol-aftale med Danmark, hvis vi samtidig forpligter os til ikke at melde os ud af Schengen-samarbejdet, som udgør spydspidsen i EU's Fort Europa. Til gengæld får dansk politi fortsat adgang til Europols database Europol Information System, EIS, døgnet rundt

 I forhold til adgangen til databaserne er det Rigspolitiets vurdering, at den skitserede aftale på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang.

Det er en del af det udspil til Europol-aftale-aftale, som samtlige partier i Folketinget nu har givet regeringen grønt lys til at forhandle videre om. Aftalen foreligger endnu ikke på skrift, men regeringen har fået et tilbud af EU-kommissionen med nogle overordnede rammer.

>>  Læs den politiske aftale mellem samtlige Folketingets partier

I torsdags mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen med EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker og EU's præsident Donald Tusk. De tre gav hinanden håndslag på, at de hurtigt vil forhandle den danske aftale om Europol på plads.

Fortsat adgang til register

Justitsministeriet har lavet et notat om aftalen, som beskriver, hvordan dansk politi – fortsat – kan hente oplysninger fra Europols database Europol Information System (EIS).

>> LÆS OGSÅ: – Danmark fortsætter som hidtil i Europol

I dag er der: "Mulighed for at den enkelte patrulje kan kontakte Rigspolitiet, som kan slå op i EIS". Fremover kan "den enkelte patrulje kontakte en defikeret Europol-ansat (det vil sige en dansktalende Europol-ansat, der står til rådighed 24/7), som kan slå op i EIS".

Justitsministeren lover, at han vil ansætte lige så mange folk i Europol til at hente oplysninger, som det er nødvendigt. "Antallet af dedikerede ansatte vil blive bestemt af politiets operative behov", lover ministeren i et samlet svarnotat om Europol-aftalen.

Rigspolitiet har læst aftalen igennem og vurderer, at den "... på en række væsentlige områder er operativt tilfredsstillende for dansk politi. I forhold til adgangen til databaserne er det Rigspolitiets vurdering, at den skitserede aftale på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang".

Danmark får observatørstatus i Europols bestyrelse. Det betyder, at Danmark har taleret, men ikke stemmeret. Men hidtil har den danske stemmeret ikke betydet noget i Europol. "Rigspolitiet (er) ikke bekendt med, at der i bestyrelsen for Europol i de seneste fem år har været foretaget afstemninger, hvor Danmarks stemme har været afgørende", skriver Justitsministeriet i sit notat.

Ingen dansk domstolskompetence

EU-kommissionen lægger op til, at "...aftalen mellem Europol og Danmark skal være underlagt EU-domstolens kompetence". "... de danske domstole vil kunne (og i visse tilfælde skal) anmode EU-Domstolen om at fortolke aftalen, når der opstår spørgsmål herom i forbindelse med sager om udveksling af personoplysninger mellem Danmark og Europol", oplyser Justitsministeriet blandt andet.

De Radikale har fået skrevet ind i aftalen at partierne hvert år skal gøre status over dansk politis forhold til Europol og overveje om aftalen skal ændres.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2016 - 19:00   19. dec. 2016 - 19:00

Europol

ml@arbejderen.dk
Aftalen om Danmark og Europol
  • Dansk politi får fortsat adgang til alle oplysninger i Europols database Europol Information System (EIS) døgnet rundt.
  • Danmark kan uden videre indhente oplysninger fra EIS-registret, uden at vi – som Norge – skal komme med et formål og en begrundelse.
  • Danmark kan fortsat udstationere politifolk i Europol, såkaldte forbindelsesofficerer. Og Europol forpligter sig til at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.
  • De dansktalende politifolk, som skal søge i Europols registre, skal ikke længere være ansat af Rigspolitiet, men af Europol, men lønnen betales af Danmark. Betjentene kan sidde i Europols hovedkvarter i Haag eller hos Rigspolitiet i København.
  • Danmark får fremover observatørstatus i Europols bestyrelse – uden stemmeret, men med taleret.
  • Danmark får fortsat adgang til Europols strategiske analyser og rapporter fra Europols registre.
  • Danmark må ikke melde sig ud af Schengen-samarbejdet, som håndhæver EU's ydre grænser. Schengen-samarbejdet registrerer alle asylansøgere med fingeraftryk.
  • Hvert år skal der gøres status over dansk politis forhold til Europol og overvejes, om aftalen skal ændres.
  • Aftalen betyder, at Danmark ikke længere er medlem af Europol, når politisamarbejdet bliver overstatsligt den 1. maj 2017, og Europol-forordningen, der gør Europol overstatsligt, gælder ikke for Danmark. I stedet har Danmark fået en mellemstatslig aftale med Europol om et "operationelt og strategisk samarbejde".
  • Men aftalen er heller ikke mere mellemstatslig, end det fortsat er EU-domstolen, der har det sidste ord. Aftalen slår fast, at det er op til EU-domstolen at fortolke, om Danmark overholder aftalen, herunder også at tage stilling i sager, hvor der er tvivl om udlevering af personoplysninger mellem Danmark og Europol. Danmark får ikke lov til at deltage i den parlamentariske kontrol af Europol.
  • Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. Der står direkte i aftalen, at Europol og Danmark kan udveksle oplysninger om "... race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger eller religiøs eller filosofisk overbevisning eller medlemskab af en fagforening, genetiske data eller data om en persons sundhed eller sexliv", hvis det er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe kriminalitet.
  • Samtlige EU-lande kan få adgang til de oplysninger, som Danmark videregiver til Europol. Det betyder, at lande som Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande kan få oplysninger om danske statsborgere.
  • Oplysningerne kan også videresendes til lande udenfor EU og til "internationale organisationer", hvis Danmark giver sit samtykke.