19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syv palæstinensere får erstatning for konventionsbrud

Landsret dømmer ministerium

Syv palæstinensere får erstatning for konventionsbrud

Den danske stat skal betale 20.000 kroner i erstatning til syv tidligere statsløse palæstinensere, fordi de i årevis blev nægtet dansk pas og statsborgerskab i strid med internationale konventioner.

Østre Landsret har tilkendt syv palæstinensere erstatning fordi de i op til fem år blev nægtet dansk statsborgerskab i strid med internationale konventioner.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Syv tidligere statsløse palæstinensere skal hver have 20.000 kroner i erstatning, fordi den danske stat i op til fem år nægtede dem dansk statsborgerskab.

Det besluttede Østre Landsret onsdag formiddag.

Det er glædeligt at sagsøgerne nu har fået fastslået, at der blev begået uret mod dem.
Christian Harlang

I alt havde 17 tidligere statsløse palæstinensere, som har boet hele deres liv i Danmark, lagt sag an mod Integrationsministeriet og den danske stat, fordi de uretmæssigt er blevet nægtet dansk statsborgerskab. De unge er i dag alle danske statsborgere.

De syv der har fået tilkendt såkaldt torterstatning - en slags plaster på såret fordi de har fået krænket deres frihed og ære - har ventet op til fem år på deres statsborgerskab. De resterende syv, der ikke har fået tilkendt torterstatning, har ifølge Østre Landsret ikke fået deres sag forsinket.

- Det er glædeligt at en stor del af de sagsøgere, der har fået afslag på deres ansøgninger om statsborgerskab nu har fået fastslået, at der blev begået uret mod dem i en sådan grad at de skal have et "plaster på såret" på 20.000 kroner, som udover beløbet også har stor symbolsk betydning for dem, siger Christian Harlang, som er advokat for de 17 palæstinensere.

>> LÆS OGSÅ: Integrationsministeriet for retten

Tager sager til Højesteret

Han vil nu forsøge at få Højesteret til at tage stilling til de syv øvrige sagsøgeres sager, som Østre Landsret ikke mener har ret til erstatning. Ifølge Harlang har Integrationsministeriet ikke kun givet afslag i strid med internationale konventioner - ministeriet har også undladt at informere de statsløse palæstinensere om, at de har en særlig adgang til dansk statsborgerskab.

- Landets øverste retsindstans skal have mulighed for at fastslå, at offentlige myndigheder, der fortier rettigheder og vildleder om den enkeltes retsstilling, skal stå til ansvar. Dette er samfundsmæssigt bydende nødvendigt, hvis vi ikke skal blive ved med at se Tamil-sager som resultat af statens administration, mener Christian Harlang.

Udover den såkaldte torterstatning havde de 17 statsløse palæstinensere krævet en egentlig økonomisk erstatning på mellem 11.000 kroner og 257.000 kroner. Men Østre Landsret frikendte staten for at skulle betale erstatning for økonomisk tab til de 17. Ifølge Østre Landsret har de statsløse palæstinensere ikke bevist, at de har lidt et økonomisk tab som følge af, at de ikke har kunnet få dansk statsborgerskab. Derfor får ingen af dem udbetalt en økonomisk erstatning.

Store personlige konsekvenser

Det har haft store konsekvenser for de 17 personer, at de ikke har haft dansk statsborgerskab.

Under retssagen har de forklaret, hvordan de ikke har kunnet besøge familie i udlandet, at de har følt sig stigmatiseret og har fået afslag til jobsamtaler, fordi de ikke havde et dansk pas. De kunne heller ikke stemme til kommunal-, folketings- og EU-parlamentsvalg.

I august 2015 slog den såkaldte Statsløsekommission fast, at Danmark gennem 19 år havde administreret i strid med internationale konventioner, fordi ministeriet ikke havde efterlevet retten til lempeligere adgang til statsborgerskab for statsløse, som er født og opvokset i Danmark, men stillet krav om eksempelvis danskprøver.

Sagen førte allerede i foråret 2011 til, at den daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech blev fyret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. dec. 2016 - 10:13   21. dec. 2016 - 14:04

Statsløse

ml@arbejderen.dk
Fakta: Statsløsesagen
  • Danmark har underskrevet to FN-konventioner, der skal begrænse antallet af statsløse mennesker i verden.
  • Den første konvention om statsløse er fra 1961. Den giver statsløse unge mellem 18 og 21 år ret til at blive danske statsborgere, hvis de er født og opvokset i Danmark. De må dog ikke have begået alvorlig kriminalitet.
  • Den anden konvention er FN's Børnekonvention fra 1989, der giver statsløse børn under 18 år samme rettigheder som konventionen fra 1961.
  • Alligevel har de danske myndigheder i mange år nægtet at give statsborgerskab til blandt andet 30 statsløse palæstinensere, der aldrig har boet andre steder i verden end i Danmark og har søgt helt efter reglerne.
  • Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har indrømmet, at det er en alvorlig fejl. Det er dog også kommet frem, at ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.
  • Juridiske eksperter har vurderet, at sagen minder om Tamilsagen tilbage fra af 1990erne - da de mener, at der i begge sager tale om nogle klare retskrav, som er blevet overtrådt