Der kommer ikke flere penge til velfærd i kommunerne i 2018, erklærede finansminister Kristian Jensen på det Kommunualpolitiske Forum i Aalborg i går. 

Selvom kommunerne har penge, må de ikke bruge dem på bedre velfærd.
Jan Hoby, Velfærdsalliancen

Her er mere end 1000 kommunalpolitikere og embedsmænd fra både kommunerne og ministerierne samlet for at opridse positionerne forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonomi i 2018.

– Finansministeren vil ikke engang give en garanti for, at den kommunale velfærd får andel i den sølle 0,3 procents stigning på væksten i den offentlige sektor, som regeringen har planlagt til næste år. Han siger, at det må vi diskutere til forhandlingerne, forklarer Jesper Kiel. Han er Enhedslistens repræsentant i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening.

Effektiviseringer

Jesper Kiel understreger, at de 0,3 procent i forvejen er alt for lidt til at fastholde velfærden på sit nuværende niveau. Der er behov for flere penge blandt andet på grund af et voksende antal ældre.

I forvejen har regeringen bundet kommunerne op på et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der betyder, at de skal spare en milliard kroner gennem effektiviseringer til næste år.

Den halve milliard får kommunerne lov til at beholde, mens regeringen kan råde over den anden halve milliard til prioriterede områder i den offentlige sektor. 

– Så der er udsigt til minusvækst i kommunerne, konstaterer Jesper Kiel.

Siden 2009 har kommunerne sparet omkring 10 milliarder kroner og beskåret antallet af ansatte med omkring 30.000 ifølge Kommunernes Landsforening.

Debatterne på de to dages Kommunaløkonomisk Forum er præget af kommunernes bestræbelser på konstant at effektivisere og prioritere pengene.

En lang række private konsulent- eller rådgivningsfirmaer og leverandører af privat velfærd har en stand på mødet, hvor de står parat til at hjælpe kommunerne med at effektivisere og udlicitere.

Pres for lavere skat

En årrække med budgetlovens stramme rammer for kommunernes udgifter til service og anlæg har betydet, at mange af de kommuner, der oplever vækst, i dag har en del penge på kistebunden.

Kommunernes samlede kassebeholdning er steget fra 25 milliarder i 2009 til 40 milliarder i 2016, viser nye tal for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Derfor skal de rige kommuner sætte skatten ned for både personer og virksomheder, erklærede finansministeren i sin tale på Kommunaløkonomisk Forum i går.

– Men regeringens skattestop betyder, at mange kommuner ikke tør sætte skatten ned. Fortryder de det efterfølgende, er der ingen garanti for, at de kan hæve skatten igen. Kravet er jo, at kommunerne samlet set ikke må hæve skatten, siger Jesper Kiel.

I Velfærdsalliancen, der samler mere end 160 fagforeninger og andre organisationer, mener man, at det er budgetlovens stramme rammer, der er problemet. Budgetloven er et led i EU's finanspagt som Danmark er tilsluttet.

– Selvom kommunerne har penge, må de ikke bruge dem på bedre velfærd, som der ellers er akut brug for, siger Jan Hoby, talsmand for Velfærdsalliancen. 

Protester

Velfærdsalliancen arbejder for et kommunalt oprør mod både budgetloven og effektiviseringskravet. Den 16. marts, hvor kommunerne er samlet til Kommunalt Topmøde i Aalborg, arrangerer alliancen demonstrationer i både København og Aalborg.

– Og den 10. maj bliver der en landsdækkende protest, hvor vi arbejder på at få demonstrationer i alle kommuner og regioner, oplyser Jan Hoby.