I dag slutter Barack Obamas otte-årige periode som USA's præsident

Blandt hans sidste gerninger er den glædelige benådning af whistlebloweren Chelsea Manning, der var idømt 35 års fængsel for at lække afslørende materiale om USA's militære forbrydelser. Mindre kendt er det, at Obama også benådede den puertoricanske frihedskæmper Oscar Lopez Rivera.

USA's præsident følger oftest den kurs, som landets store selskaber og militær-industrielle kompleks udstikker, uanset hvor charmerende han er.

Dette sidste, lyse indtryk har forstærket mediernes og mange debattørers hyldest af den afgående præsident. Vi ville så gerne kunne lide Obama. Han gav håb og optimisme til millioner af mennesker som USA's første sorte præsident.

Obama talte sig ind i borgerrettighedsbevægelsens historie og de sortes kamp. Han var anti-krig og humanistisk. Han lovede at lukke Guantanamo-basen. Og så indførte han sygesikring for millioner af amerikanere.

Et fakta-tjek på Obamas effekt på resten verden er desværre mere dyster.

Obama har bombet syv lande – alene i 2016 har USA kastet 26.171 bomber. Antallet af drone-angreb er ti-doblet, og flere af dem dækker over likvideringer uden rettergang. I 2016 var der amerikanske militære specialenheder i 138 lande. På alle disse parametre var Obama værre end George W. Bush.

Han har desuden deporteret to millioner migranter og støttet de udemokratiske frihandelsaftaler TPP og TIPP. Konflikten med Rusland er blevet optrappet. Og nej, Guantanamo blev ikke lukket.

Ser man på Chelsea Mannings sag, er det værd at huske, at Obamas administration brugte de særlige spionage-love til at retsforfølge dobbelt så mange whistleblowers som alle andre tidligere præsidenter tilsammen.

Den indianske fængslede aktivist, Leonard Peltier, anmodede forresten også præsidenten om at blive benådet i sidste øjeblik. Det nægtede Obama.

Hvad kan vi så lære af det?

Først og fremmest, at USA's præsident oftest følger den kurs, som landets store selskaber og militær-industrielle kompleks udstikker, uanset hvor charmerende og veltalende han er. Det er ikke her, forandringen kommer fra.

Der er grund til at formode, at verden ikke lader sig charmere på samme vis af den præsident, der i dag indtager Det Hvide Hus.