Det får ikke umiddelbart nogen konsekvenser i Danmark, at EU-domstolen har kendt masseovervågning af borgerne for ulovlig.
Herhjemme vil justitsminister Søren Paper fortsætte med at overvåge borgernes færden og gemme oplysninger om opkald og sms'er og geografisk position. Og modsat andre EU-lande er de danske it- og teleselskaber fortsat pålagt at gemme oplysningerne.
Den hidtidige registrering, som bygger på en hovedløs, automatisk masselogning, går ikke. Det er i strid med retten til et privatliv.
Søren Sandfeld Jakobsen, professor
Kort før jul gav EU-domstolen ellers et svensk teleselskab ret i, at de svenske myndigheders krav om systematisk overvågning af teletrafikken er ulovlig.
Dommen fik de svenske teleselskaber til straks at suspendere logningen. Herudover har nationale domstole i Østrig, Holland, Belgien, Rumænien og Slovenien erklæret deres logningsregler for ugyldige.
Bevarer logning
Men herhjemme vil justitsministeren ikke droppe den danske masseovervågning. Den er nemlig vigtig for politiet. Ministeren vil dog overveje dommen, når der i løbet af det næste halve år bliver fremsat forslag til en ny logningsbekendtgørelse.
– Det siger sig selv, at Danmark – ligesom de andre EU-lande – hurtigst muligt skal tage stilling til, hvilke konsekvenser dommen bør have for indretningen af de nationale regler om logning. Vi vil dog ikke ophæve de gældende regler – og dermed fratage politiet et centralt værktøj til bekæmpelse af grov kriminalitet – før vi har et nyt system på plads, siger justitsminister Søren Pape.
Han uddyber:
– Dansk politi skal have de redskaber, der skal til for at sikre vores tryghed og sikkerhed. Logning er et centralt efterforskningsredskab for politiet i kampen mod blandt andet bande- og narkokriminalitet, drabsmænd og terrorister. Lige før jul afsagde EU-domstolen en dom, der giver anledning til at overveje indretningen af de gældende regler om logning. Som det fremgår af lovprogrammet, vil regeringen i første halvdel af året fremsætte et lovforslag om revision af reglerne om logning.
Retten til privatliv
Professor i informationsret på Aalborg Universitet, Søren Sandfeld Jakobsen er ikke i tvivl om, at de danske logningsregler skal laves om.
– Vi bliver nødt til at lave de danske logningsregler om. Den hidtidige registrering, som bygger på en hovedløs, automatisk masselogning, går ikke. Det er i strid med retten til et privatliv. Der skal være en konkret mistanke, før folk kan blive overvåget og registreret. Man kan ikke bare logge en hel befolkning døgnet rundt. Der skal ske en begrænsning i, hvem der bliver logget, hvor og hvornår ud fra om politiet har en konkret mistanke, siger Søren Sandfeld Jakobsen til Arbejderen.
Men det er ikke kun omfanget af logningsbekendtgørelsen, der er ulovlig ifølge EU-dommen. Den danske praksis, der giver politiet adgang til oplysninger er også ulovlig.
– EU-dommen siger også noget om, hvornår politiet kan få adgang til de data, der indsamles. EU-dommen slår fast, at det kun kan ske i sager om terrorsager eller sager om alvorlig kriminalitet, eksempelvis bandekriminalitet. Det skaber problemer i Danmark, fordi her har politiet adgang til logningsoplysninger i sager om helt almindelig kriminalitet. Derfor bliver justitsministeren også nødt til at ændre denne del af den danske logningsbekendtgørelse, konstaterer Søren Sandfeld Jakobsen.
Den 28. februar skal justitsminister Søren Pape på et samråd i Folketinget redegøre for, hvordan regeringen vil forholde sig til EU-dommen – herunder om han vil suspendere den danske logning, så lovgivningen ikke er i strid med grundlæggende menneskerettigheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278