De studerende har aktioneret, demonstreret, bestormet politikerne og indsamlet 82.000 underskrifter mod uddannelsesloftet.

Det folkelige pres har virket. Det her viser at det nytter noget at protestere.
Sana Mahin Doost, Danske Studerendes Fællesråd

Også fra uddannelsesinstitutioner, fagbevægelsen og erhvervslivet har der været kritik af loftet, der med enkelte undtagelser gør det umuligt at tage en ny uddannelse, hvis man allerede har en uddannelse på samme eller højere niveau.

I går kunne de studerende så konstatere, at protesterne har virket. Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der står bag uddannelsesloftet, meddelte, at reglerne bliver ændret. Det sker kun godt en måned efter, at loven blev vedtaget.

Pres har virket

Fremover bliver det muligt at tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis der er gået mindst seks år efter afslutningen af den første uddannelse.

– Det folkelige pres har virket. Det her viser, at det nytter noget at protestere. Man kan rykke ved beslutninger ved at tage kampen op, siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Med ændringen kommer forligspartierne kritikken i møde, erklærede uddannelsesminister Søren Pind, da aftalen blev offentliggjort på et kort pressemøde i går.

– Med den nye aftale er der en fair balance mellem frihed for den enkelte til at søge livslang læring og hensynet til fællesskabet og vores fælles kasse, sagde Søren Pind.

Men selvom uddannelsesorganisationerne ser den nye aftale som en sejr, mener de stadig, at uddannelsesloftet skal afskaffes helt. 

– Den her uddannelseskarantæne på seks år er en lappeløsning, siger Sana Mahin Doost. 

– Politikerne vil have folk ud at arbejde i seks år og bruge deres uddannelse, inden de tager en ny. Men det er ikke alle, der har den mulighed. For eksempel er der ikke arbejde at få, hvis du har en akademisk bachelor, tilføjer hun

Fortsætter protester

Samme kritik lyder fra de pædagogstuderende.

– Det vil stadig være umuligt for en sygeplejerske at læse videre til læge indenfor de første seks år. Og det samme med for eksempel en pædagog, der har lyst til at blive fysioterapeut og kombinere de muligheder, de to uddannelser giver, siger Nikoline Sørensen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS.

Uddannelsesorganisationerne fortsætter kampen for at komme helt af med uddannelsesloftet. Der er planer om flere aktioner, og når der den 7. februar er samråd om uddannelsesloftet i Folketinget, vil de møde frem i stort tal. 

Den faglige hovedorganisation FTF glæder sig også over, at kritikken har ført til en ændring af uddannelsesloftet.

– Det er en klar forbedring af en dårlig ordning, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Men hun opfordrer uddannelsesministeren til at udvide listen over de uddannelser med meget lav arbejdsløshed, der er undtaget fra uddannelsesloftet. Uddannelserne til lærer eller sygeplejerske står ikke på listen, selvom der er mangel på arbejdskraft indenfor begge faggrupper.

– Der er sygehuse, der lige nu står og mangler sygeplejersker for eksempel indenfor operation og anæstesi og skoler der mangler uddannede folkeskolelærere. Hvorfor skal folk vente seks år på at tage en af de to uddannelser, siger FTF-formanden.

Uddannelsesloftet blev gennemført for at skaffe finansiering til de ændringer af dagpengesystemet, der blev besluttet i forlængelse af Dagpengekommisionens arbejde. Den nye aftale ændrer ikke på, at der på årsplan skaffes 308 millioner kroner til dagpengeændringerne. 

Til gengæld betyder ændringerne, at en planlagt pulje penge til kvalitetsforbedringer på de videregående uddannelser bliver droppet.