15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

CETA vedtaget i EU-parlament under protest

500 aktivister dannede menneskekæde

CETA vedtaget i EU-parlament under protest

Folkebevægelsen mod EU og resten af GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet tog befolkningens modstand med helt ind i Plenarsalen, hvor EU-parlamentarikerne i går vedtog CETA-aftalen. Udenfor protesterede aktivister hele dagen.

Omkring 500 aktivister dannede i går en menneskekæde foran EU-parlamentet, som skulle stemme om CETA-aftalen.
FOTO: Frederick Florin/AFP/Scanpix
1 af 1

Omkring 500 aktivister fra hele Europa dannede i går en menneskekæde rundt om EU-parlamentet.

Det skete for at protestere mod handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada, CETA, som EU-parlamentet i går skulle stemme om. Aftalen blev vedtaget med 408 stemmer for og 254 stemmer imod.

Det er slet ikke slut hér. Nu kommer turen til de nationale parlamenter, og der vil være kamp til stregen, også i Danmark, 
Kenneth Haar, Fællesinitiativet Stop CETA og TTIP

>> LÆS OGSÅ: Flere S-medlemmer i EU-parlamentet afviser CETA

Aktivisterne havde lagt sig foran indgangen til EU-parlamentet med et banner med teksten "Et ja til CETA er at træde på folk".

Samtidig blev de parlamentarikere, der ville stemme ja til aftalen, mødt af en Twitter-storm af borgere fra hele EU, der forsøgte at overbevise politikerne om at stemme nej til CETA-aftalen.

Underskrifter og t-shirts i salen

Også indenfor i EU-parlamentet var der protester.

Parlamentarikerne fra GUE/NGL-gruppen – den gruppe i EU-parlamentet, som Folkebevægelsen mod EU er en del af – havde stillet sig op med CETA-protestskilte foran plenarsalen, hvor debatten og afstemningen foregik.

GUE/NGL gruppen kæmpede til det sidste mod, at aftalen blev vedtaget. Da der skulle stemmes, havde gruppens parlamentarikere medbragt skilte i salen og taget t-shirts på mod CETA. GUE/NGL-gruppen havde også taget et lille udsnit af underskrifterne fra de 3,5 millioner EU-borgere, der har skrevet under mod CETA-aftalen, med i salen.

Få minutter før afstemningen kunne befolkningens stemme høres i EU-parlamentet: "Stop CETA", råbte en lille gruppe aktivister, som havde fået adgang til salen og havde taget et "Sig nej til CETA"-banner med.

Kampen fortsætter

På trods af EU-parlamentets blåstempling af CETA, er kampen ikke slut, lover Folkebevægelsen mod EU.

– Kampen mod CETA fortsætter naturligvis. Nu skal de nationale parlamenter i EU-landene, herunder også Folketinget, tage stilling til CETA-aftalen. Og den 23. marts er der demonstration i Danmark mod CETA, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, lige efter aftstemningen.

Bag demonstrationen den 23. marts står Fællesinitiativet Stop CETA og TTIP. Og de er også klar til at fortsætte kampen mod CETA.

>> LÆS OGSÅ: Ny hjemmeside mod CETA går i luften

– Det er slet ikke slut hér. Nu kommer turen til de nationale parlamenter, og der vil være kamp til stregen, også i Danmark, siger Kenneth Haar fra Fællesinitiativet.

Han uddyber:

–  CETA er ikke en realitet endnu, og med hårdt arbejde og lidt held for de mange tusinde, som har engageret sig i kampen mod aftalen, kan vi nå at vinde endnu. Odds'ene er endda rigtig gode i nogle medlemslande, såsom Østrig og Belgien, for at sætte en stopper for CETA.

>> Læs mere om Fællesinitiativet og dets aktiviteter

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2017 - 14:41   15. feb. 2017 - 15:37

CETA

ml@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA