18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blokade fortsætter på femte døgn

Pædagogstuderende holder fast

Blokade fortsætter på femte døgn

Omkring 600 pædagogstuderende har indtil nu deltaget i blokaden af ledelsens kontorer på Campus Carlsberg i København.

FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

På femte døgn fortsætter pædagogstuderende på professionshøjskolen UCC Campus Carlsberg i København blokaden af ledelsens kontorer.

Vi har meddelt ledelsen, at blokaden fortsætter på ubestemt tid.
Mette Holm Rasmussen, studerende

Siden mandag morgen har studerende døgnet rundt blokeret ledelsesgangen.

Pædagogstuderendes Landssammenslutning vurderer, at over 600 studerende har deltaget i blokaden.

Baggrunden for blokaden er kaotiske forhold på uddannelsen gennem længere tid. Trods klager og protester er der ikke sket forbedringer.

De studerende er blandt andet utilfredse med, at modulopgaver og prøver ligger oveni hinanden, skemaer der kommer ud alt for sent og hele tiden bliver ændret, manglende feedback fra lærerne og mangelfulde opgavebeskrivelser.

Handleplan

De studerende har efterlyst en handleplan fra ledelsen i forhold til, hvordan problemerne kan løses. Ledelsen har nu lavet en sådan handleplan, som imødekommer de studerende på visse punkter. De studerende er dog ikke helt tilfredse med planen, selvom de mener at den er et skridt på vejen til en løsning.

– Vi mener, at handleplanen har positive elementer og kan danne grundlag for et godt samarbejde. Vi mener dog stadig, at handleplanen mangler præciseringer og ligner en hensigtserklæring for meget’, siger pædagogstuderende Mette Holm Rasmussen.

– Vi har oplevet så mange problemer, at det er svært at have tiltro til andet end meget konkrete forhold. Under blokaden har vi oplevet alt fra prøver, der lå oven i hinanden, til eksamenssituationer uden borde. Den slags oplevelser er en del af hverdagen på Campus Carlsberg, og det er ledelsens opgave at give os et troværdigt bud på, hvordan de vil skabe en bedre hverdag. Ledelsen har lige nu en kæmpe opgave med at vinde vores tillid’.

Samråd

Det er uvist, hvor længe blokaden fortsætter.

Enhedslisten har indkaldt uddannelsesminister Søren Pind til samråd om problemerne på Campus Carlsberg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2017 - 12:23   17. mar. 2017 - 10:05

Uddannelse

ur@arbejderen.dk
Pædagoguddannelsen
  • Pædagoguddannelsen blev ændrer i 2014. Uddannelsen varer i tre et halvt år og er inddelt i syv semestre. 
  • På første semester er der i gennemsnit 10 timers undervisning om ugen. De følgende semestre er antallet af undervisningstimer typisk mindre.
  • Efter et fælles grundforløb skal de studerende vælge mellem tre specialer: Dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. 
  • Bevillingerne per pædagogstuderende er blandt de laveste blandt professionsuddannelserne.