Thomas Hvistendal er en af de mere end 14.000 kontanthjælpsmodtagere, der har mistet penge på grund af 225-timers-reglen. 

Han er gift med Nina, der også er på kontanthjælp. Da han ikke har kunne opfylde kravet om 225 timers arbejde på et år, har kommunen stoppet hans kontanthjælp. Det betyder, at parret siden 1. december har skulle leve begge to for Ninas kontanthjælp.

Vi cykler længere og længere ned, og kan slet ikke se noget lys.
Thomas Hvistendal

– Hun har mellem 8000 og 9000 kroner udbetalt, og vi har en husleje på 6000 kroner. Det, der er tilbage, skal dække alle vores andre regninger og udgifter til mad, tøj og medicin, siger Thomas Hvistendal.

Netop medicin er en stor post på ægteparrets budget. Begge lider af flere sygdomme.

Nina Hvistendal har gennem mange år været plaget af en svær depression. Derudover har hun diabetes type 2 og er under udredning for ADD, der er en neuropsykiatrisk lidelse, med forstyrrelse af opmærksomheden og manglende koncentrationsevne.

På grund af sygdom er Nina blevet fritaget for 225-timers-reglen.

Smertefuld rygskade

Det samme er ikke sket for Thomas. På trods af udtalelser fra både hans læge og hans psykiater om, at han i øjeblikket ikke er i stand til at klare et arbejde, har kommunen fastholdt kravet om 225 timers arbejde om året.

Thomas slås med eftervirkningerne af en arbejdsskade, der skete for fem år siden. I forbindelse med at han klippede får faldt han ned på et betongulv. 

– To ryghvirvler blev skadet, og siden har jeg hver dag haft smerter i ryggen. Lægerne siger, at de ikke kan gøre noget ved det. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at min arbejdsevne er nedsat med 15 procent. Jeg får ondt ved det mindste fysiske arbejde, forklarer Thomas Hvistendal.

Derudover har han diabetes type 1, og gik i september sidste år ned med depression.

– Det var Nina, der lagde mærke til at noget var helt galt. Jeg blev ind imellem meget hidsig og begyndte at græde uden nogen særlig grund. Jeg gik til lægen, som sagde, at det var en depression. 

I dag går Thomas ligesom Nina til psykiater for at komme depressionen til livs. Men fattigdommen forværrer sygdommen.

– Det hele ser sort og håbløst ud. Man mister håbet og lysten til at leve. Nina har haft selvmordstanker. Vi cykler længere og længere ned, og kan slet ikke se noget lys, siger han.

Det er kun på grund af hjælp fra familie og venner, at parret, der begge er 39 år, har klaret sig igennem de seneste måneder.

– Vi lever på andres nåde. Det er så ydmygende.

Før rygskaden havde Thomas diverse jobs med arbejdsløshedsperioder indimellem. Han er uddannet dyrepasser, men har også haft forskelligt ufaglært arbejde.

Vagtmand i Illum

– Jeg mødte Nina i 2007 og flyttede hjem til hende i Hvidovre. I den forbindelse røg jeg på kontanthjælp. Jeg søgte arbejde, ikke kun som dyrepasser, men også alt muligt andet. Min svoger var chef for et vagtselskab. Han tilbød mig arbejde, hvis jeg kunne få et tre ugers vagtkursus. Men kommunen ville ikke betale for det, selvom jeg havde lovning på arbejde, fortæller Thomas Hvistendal.

I stedet fik han arbejde som vagt hos Illum, som ikke krævede, at man havde kursus på forhånd. 

Nina havde en periode uden depression, da de mødte hinanden. Men hun blev meget dårlig i forbindelse med, at hun forsøgte at gennemføre en kontoruddannelse. Hun måtte stoppe uddannelsen, kunne slet ingenting, sad bare derhjemme og kiggede ud i luften. 

– Vi tænkte, at det ville være godt at komme ud på landet, hvor der er ro og masser af natur. Derfor flyttede vi til Stevns. Nina fik det også bedre, uden at blive rask, forklarer Thomas. 

Han passede stadig sit vagtjob i Illum, som han havde i to år. Han mistede jobbet, da der kom en ny chef, som skabte problemer.

– Jeg gik ned med stress og kom på kontanthjælp igen.

Senere flyttede parret til Falster. Her fik Thomas arbejde på besøgsgården i Guldborgsund Kommune. Her arbejder personer med fysiske og psykiske handicap og han stod for at passe dyrene. Men han nåede kun at være der et par måneder, før han i sommeren 2012 fik sin rygskade. 

Siden dengang har Thomas ikke haft andet arbejde end de arbejdsprøvninger, som kommunen har sendt ham ud i. 

Klage til kommunen

For to et halvt år siden blev parret igen nødt til at flytte, fordi udlejeren ville rive deres hus på Falster ned. De kom til Odsherred Kommune, hvor de fandt et hus 12 kilometer udenfor Nykøbing Sjælland. Her er de faldet godt til.

I en periode gik det også lidt fremad. Kommunen gav Thomas to gange otte ugers rygtræning. Det betød, at hans ryg fik det bedre end i mange år. Han fortsatte med at gå i motionscentret efterfølgende, men det har der ikke været penge til de sidste måneder. 

Nina Hvistendal har sendt en klage over, at Thomas har mistet sin kontanthjælp. til borgmesteren og flere andre politikere. Borgmesteren reagerede hurtigt og har sandt klagen videre til Jobcentret, hvorfra der skulle komme en afgørelse i disse dage.

Parret håber på, at Thomas bliver undtaget fra 225-timers-reglen, men allermest håber de på at få det bedre og blive i stand til at arbejde – måske bare nogle få timer.