Oliegiganten A. P. Møller-Mærsk – og de øvrige olie- og gasselskaber i Nordsøen – får skatterabatter for i alt fem milliarder af kroner.

Det er resultatet af den aftale, som Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har indgået med regeringen, Radikale, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF om fremtidens indvinding af olie og gas i Nordsøen.

Beskatningen i Nordsøen bør øges. Danmark bør nærme sig det norske niveau, så flere ressourcer kommer samfundet til gavn.
Lars Gårn Hansen, vismand og professor 

Med aftalen får Mærsk ret til fremover at afskrive 20 procent af sine investeringer – mod 15 procent i dag. Herudover bliver kulbrintefradraget hævet fra fem til 6,5 procent. I alt betyder skattelettelserne, at den danske statskasse går glip af fem milliarder kroner i perioden 2017 til 2025.

>> Læs hele aftalen hos Finansministeriet

Vismænd ser mod Norge

Vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd mener, at aftalen er samfundsøkonomisk ufornuftig. Skatten skal op – ikke ned – i Nordsøen.

– Vi har længe ment, at beskatningen i Nordsøen er for lav. Den norske stat har en væsentlig højere beskatning af deres olie i Nordsøen, og det fungerer fint for olieselskaberne. Vi mener, at Danmark bør nærme sig det norske niveau, så flere ressourcer kommer samfundet til gavn, siger vismand Lars Gårn Hansen, som er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet.

Han påpeger, at i Norge har staten sikret sig, at olie- og gasselskaberne betaler 84 procent i skat af den såkaldt ressourcerente – den overnormale profit, der er tilbage, når selskabet har fået sin investering forrentet og fået dækket sine udgifter. Det vil sige den del af profitten som burde tilkomme samfundet. I Danmark betaler selskaberne kun 71 procent i skat af ressourcerenten. Altså væsentligt lavere end i Norge.

I sidste måned offentliggjorde rådet en ny rapport, der vurderer, at der er plads til at øge beskatningen af ressourcerne i Nordsøen.

Rådet konkluderer blandt andet, at der er "et betydeligt spillerum for højere beskatning i forhold til det nuværende niveau uden at ramme en urealistisk høj skattesats".

>> LÆS OGSÅ: For sort og for billig

Tyra-feltet

Olien i Nordsøen udvindes gennem undergrundskonsortiet DUC, som består af A.P. Møller-Mærsk, olieselskabet Shell, Nordsøfonden og olieselskabet Chevron.

Mærsk meddelte for snart et år siden, at man ville lukke Tyra-feltet, som 90 procent af den danske gas løber igennem, hvis ikke rammevilkårene i Nordsøen blev forbedret.

Feltet er sunket i jorden i takt med, at undergrunden er blevet tømt. En genopbygning af feltet koster milliarder. Derfor har Mærsk krævet skattelettelser. Og det er lige præcis det, som de nu har fået.

følge Finansministeriet går staten glip af fem milliarder kroner i mistede skatteindtægter i de kommende ni år – frem til år 2025 – hvor skatterabatten gælder.

Aftale koster velfærd

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, påpeger, at de fem milliarder er penge, som samfundet nu går glip af.

– Det er helt urimeligt, at Mærsk igen skal have foræret milliarder fra fælleskassen, som vi i stedet kunne bruge på at udvikle vores samfund, vores velfærd eller investere i grønne arbejdspladser. Selskaberne i Nordsøen betaler i forvejen for lidt i skat, og har i forvejen tjent meget mere, end det var forventet ved den sidste aftale i 2003, siger Pernille Skipper.

Partiet står sammen med Alternativet uden for aftalen. Hun forstår ikke, hvorfor SF og Socialdemokraterne er gået med i aftalen.

– Jeg kan ikke fatte, at partier, der kalder sig selv røde, og påstår, at de vil bekæmpe ulighed og satse på velfærd og fællesskab, er med i den her aftale. Det er det komplet modsatte af alt, hvad Socialdemokraterne, Radikale og SF har forsøgt at fortælle om deres nye linje. Det kan godt være, at de forsøger at fortælle en anden historie nu, men deres stemmer går åbenbart stadig til øget ulighed. Den her gang ved at støtte Danmarks absolut rigeste virksomhed med endnu flere rabatter fremfor at bruge pengene på fællesskabet.

Enhedslisten afslørede i sidste måned, hvordan Mærsk har givet fire millioner kroner i bidrag til valgkampen i 2015 til Venstre, Konservative, Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Det er de selvsamme partier, der er grundlag for den nuværende aftale om olien i Nordsøen 

– Mærsk har fået deres milliardrabat ved at true med at lukke for gasproduktionen i Nordsøen. Samtidig er Mærsk en af de allerstørste økonomiske støtter af højrefløjen, og har givet millioner i støtte til de partier, der har siddet og forhandlet aftalen. Det er et kæmpe demokratisk problem, og de burde ikke sammenblande interesser på den måde.

Penge til olie - ikke til vind

Miljøorganisationen Greenpeace forstå ikke, at regeringen er klar til at bruge milliarder på at udvinde den sidste, sorte energi.

– Det er beklageligt og udtryk for kortsigtet tankegang, at regeringen og et solidt flertal med en hjælpepakke til Mærsk nu bidrager til at forlænge levetiden for olie og gas, i stedet for at investere mere i den grønne omstilling af Danmark. Aftalen baner vejen for, at Mærsk kan foretage en massiv investering i at hive langt mere klimaskadelig olie og gas op fra Nordsøen. Det står i skarp kontrast til den kurs, som videnskaben og klimaaftalen fra Paris ellers soleklart udstikker som nødvendig, siger generalsekretær i Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen.

Han mener, at et rigt land som Danmark har et særligt ansvar for at leve op til klimaaftalen.

– Som et velstående, olieproducerende land er vi nødt til at tage videnskaben alvorligt, når den fortæller os, at klimaet ikke engang har råd til, at vi brænder en fjerdedel af den allerede fundne kul, olie og gas af. I det lys er det uansvarligt at levetidsforlænge olieproduktionen i Nordsøen. De milliarder, vi nu giver Mærsk i skatterabat, kunne have hjulpet med at fremskynde den nødvendige grønne omstilling af Danmark i stedet.

– Det er tankevækkende, at staten for et par år siden ikke kunne finde penge til at sikre DONG's fortsatte indsats med at udbygge det danske vindeventyr for i stedet at overlade det til markedet, mens de offentlige midler åbenbart nu sidder mere løst, når det kommer til en sektor uden reel fremtid som olie- og gasindustrien, lyder det fra Mads Flarup Christensen.