18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

28 organisationer på gaden mod CETA

Fotoreportage

28 organisationer på gaden mod CETA

Torsdag demonstrerede fagforeninger, partier og miljø- og ulandsorganisationer for at advare mod den handels- og investeringsaftale, som Folketinget er ved at vedtage.

Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
Demonstration mod CETA den 23. marts 2017
FOTO: Aage Christensen
1 af 17

Torsdag demonstrerede 1500 unge, ældre og forældre med børn foran Udenrigsministeriet og på Christiansborg Slotsplads for at sige nej til handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftalen, som Folketinget netop nu er i gang med at godkende.

Fri handel på tværs af grænser er ikke det samme som liberalisering. CETA-aftalen mellem EU og  Canada lægger op til yderligere liberalisering.
Dennis Kristensen, FOA

Bag demonstrationen stod ikke mindre end 28 faglige-, miljø- og ulandsorgansationer, der frygter, at miljø, demokrati og arbejdsforhold kommer under pres, fordi CETA-aftalen indeholder en række rettigheder til udenlandske investorer og firmaer. Størstedelen af de mange organisationer og partier mod CETA har samlet sig i Fællesinitiativet Stop CETA og TTIP.

Også KPiD, Kommunistisk Parti, SF, Enhedslisten og Alternativet bakkede op om demonstrationen samt Folkebevægelsen mod EU m.fl.

CETA er et politisk valg

Nanna L. Clifforth fra NOAH tog ordet foran Udenrigsministeriet:

– Herinde i Udenrigsministeriet sidder der nogen, som siger, at handel kun kan være på en måde. De siger, at der ikke er andre muligheder end såkaldt frihandel. Handel der tromler mennesker og miljø, rettigheder og demokrati. Handel hvor særdomstole giver udenlandske virksomheder mulighed for at sagsøge stater, hvis de indfører lovgivning, der mindsker virksomhedernes profit.

– CETA er et politisk valg. For en anden handelspolitik er mulig. En handelspolitk med rettigheder for borgere og miljø. Juridiske muligheder for holde virksomheder ansvarlige. Og ikke mindst en demokratisk proces, hvor forhandlingerne foregår åbent. Folketinget er et af de første parlamenter, der skal stenmme om CETA. Så lad os komme hen og vise dem, at det er på tide at takke nej tak til udemokratiske handelsaftaler og deregulering.

– Lad os vise resten af Europa, at kampen langt fra er slut her og vise, at der er modstand fra København til Athen. I dag siger vi nej til handel, der giver virksomheder særlige rettigheder og er et ræs mod bunden mod de laveste standarder og mindst mulig lovgivning. Vi siger nej til CETA, men ja til handel for mennesker, miljø og demokrati, lød ordene fra Nanna L. Clifforth.

Fra Udenrigsministeriet gik demonstrationen videre til Christiansborg Slotsplads med masser af røde Stop CETA-balloner, bannere og kampråb: "Hvad er ICS? Det er elitens fest!", "Stop CETA for profit - Det gider folket ik'!".

FOA frygter for velfærden

De offentligt ansattes fagforbund FOA og de it-ansattes fagforbund PROSA bakkede op om demonstrationen. Det samme gjorde en række lokale 3F-afdelinger op. 

FOA advarede mod, at CETA-aftalen vil ramme demokratiet, politikernes muligheder for at lovgive og demed velfærden.

– Tør vi risikere, at afgørende beslutninger om, hvordan vi vil skrue det danske velfærdssamfund sammen, bid for bid kan flytte sig væk fra de folkevalgte organer i Danmark? Væk fra Folketing, væk fra kommunalbestyrelser og væk fra regionsråd. Det tør vi ikke i FOA, sagde FOA's formand Dennis Kristensen, som holdt tale.

– Velfærdsstatens to bærende søjler er i mine øjne en demokratisk styret offentlig sektor og et partsstyret arbejdsmarked. Tør vi risikere, at dén regulering af markedet, dén omfordeling af økonomiske ressourcer gennem skatter og afgifter og dén omfordeling gennem helt eller delvist skattefinansierede velfærdstilbud som den offentlige sektor er udtryk for, kan blive besluttet andre steder end dér, hvor danskerne placerer politisk valgte beslutningstagere, spurgte Dennis Kristensen.

– Fri handel på tværs af grænser er ikke det samme som liberalisering. CETA-aftalen mellem EU og  Canada lægger op til yderligere liberalisering.

Og FOA-formanden havde et konkret eksempel, der illustrerer hans bekymringer.

– Hvis den amerikanske hjemmehjælps-parallel til Uber – Home Heroes – vælger at satse på det danske hjemmehjælpsmarked, så vores ældre borgere og deres pårørende via en app kan bestille ekstra rengøring og tøjvask eller ekstra pleje hos en ”selvstændig” hjemmehjælp, der er tilmeldt Home Heroes, kan vi så i Danmark suverænt beslutte, at disse ikke-uddannede hjemmehjælpere skal betragtes som lønmodtagere med bestemte danske rettigheder?

– Hvis vi gør det, vil Home Heroes så kunne anlægge sag med et krav om milliarderstatning mod den danske stat for i strid med en eventuel kommende TTIP-aftale at diskriminere Home Heroes? Og vil et dansk folketing overhovedet turde løbe den risiko, lød spørgsmålet fra Dennis Kristensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. mar. 2017 - 08:18   24. mar. 2017 - 18:58

CETA

ml@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA