I december fik cirka 14.100 kontanthjælpsmodtagere beskåret eller helt fjernet deres ydelse på grund af 225-timers-reglen, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Et yderligere pres kan være det, der presser disse mennesker ud over kanten.
Socialrådgiver

1500 af dem er gifte kontanthjælpsmodtagere, der har fået reduceret deres hjælp til et niveau, hvor begge ægtefæller skal leve af, hvad der svarer til en enkelt kontanthjælp for en voksen over 30 år. Det vil sige 11.143 kroner før skat. 

De fleste, nemlig 11.850 kontanthjælpsmodtagere, har fået beskåret deres månedlige indtægt med 1000 kroner, mens omkring 700 har mistet 500 kroner om måneden.

Blå blok står bag

225-timers-reglen blev vedtaget sammen med kontanthjælpsloftet i marts sidste år af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. 

Reglen fik effekt 1. oktober sidste år og omfatter modtagere af almindelig kontanthjælp, integrationsydelse og unge på uddannelseshjælp. 

Hvis ikke de arbejder 225 timer om året, bliver deres ydelse beskåret eller helt fjernet. I første omgang ramte reglen alle, der ikke havde optjent 113 arbejdstimer i halvåret fra 1. april til 1. oktober sidste år. 

Kontanthjælpsmodtagere med meget begrænset arbejdsevne kan blive undtaget fra 225-timers-reglen. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvem der skal undtages.

Den samme person kan godt blive ramt af både kontanthjælpsloft og 225-timers-regel. Omkring 4200 af dem, der er ramt af 225-timers-reglen, er også ramt af kontanthjælpsloftet.

Ifølge loven skal kommunerne lave en forstærket jobindsats overfor kontanthjælpsmodtagere, der er i risiko for at blive ramt af 225-timers-reglen. Det kan for eksempel være intensiveret rådgivning, anvisning af småjobs, mentorstøtte eller andet. 

Ingen støtte

Men mange af landets kommuner har ikke iværksat en sådan særlig indsats, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening.

Socialrådgiverforeningen har spurgt medlemmer, der arbejder på landets job- og ydelsescentre, om implementeringen af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet. Undersøgelsen bygger på svar fra 137 socialrådgivere og dækker 59 af landets 98 kommuner.

34 procent af socialrådgiverne oplyser, at der ikke er en forstærket jobindsats i deres kommune. 26 procent svarer, at de ikke ved, om der er en sådan særlig indsat.

Undersøgelsen viser, at 225-timers-reglen kun har en vis effekt, når der er tale om jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har andre problemer end arbejdsløshed.

62 procent af socialrådgiverne i undersøgelsen oplever, at 225-timers-reglen i nogen, høj eller meget høj grad kan være med til at få jobparate borgere i arbejde.

Modsat svarer 81 procent, at det kun i mindre grad eller slet ikke fungerer i forhold til at få kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate, ud i arbejde. 

Her er tale om mennesker, der er syge, har sociale problemer eller andre udfordringer at slås med. 

"Borgere, som ikke er jobparate, bliver ikke jobparate af at blive presset økonomisk – det kan tværtimod forværre deres tilstand. Et yderligere pres kan være det, der presser disse mennesker ud over kanten", forklarer en af socialrådgiverne i undersøgelsen.