Uddannelses- og forskningsminister  Søren Pind præsenterer i midten af april et lovforslag, der giver ham ret til at godkende, hvem der skal sidde for bordenden i bestyrelserne for de otte danske universiteter.

Siden det oprindelige lovforslag blev sendt i høring, har studerende, lektorer, rektorer og bestyrelser på landets universiteter været i oprør over, at regeringen lægger op til mere politisk styring af ledelsen af landets universiteter.

Jeg havde helst set, at bestyrelsesformanden blev valgt af bestyrelsens midte, for det giver den største legitimitet.
Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening

Det er væltet ind med kritiske høringssvar. Og det politiske pres fra de studerende, de ansatte og universiteterne førte sidste tirsdag til en politisk aftale mellem VLAK-regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der bløder op på  ministerens oprindelige udkast. I det første udkast skulle uddannelses- og forskningsministeren spille en endnu mere central rolle i sammensætningen af universitetsbestyrelserne, og de ansattes og studerendes medbestemmelse var helt væk.

>> Læs aftalen om fremtidens ledelse af landets univeristeter

– Siden forslaget kom ud tilbage i februar, har der lydt modvilje til dette forslag. Det er essentielt, at man bevarer den politiske armslængde, når der skal vælges nye eksterne medlemmer af bestyrelserne og nye bestyrelsesformænd. Det er stadig ikke opnået med denne aftale, men den samlede modstand til forslaget har båret frugt, og vi har nu en aftale, der er væsentlig bedre end den, der tidligere blev præsenteret, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost.

Kortere armslængde

Det endelige lovforslag møder også kritik fra DJØF og Dansk Magisterforening, der mener, at armslængden mellem politikere og universiteter bliver kortere, fordi uddannelses- og forskningsministeren får ret til at godkende bestyrelsesformændene. 

Universiteternes bestyrelser har stor magt, fordi de fastlægger de overordnede strategiske rammer for universiteterne.

– Det er forunderligt, at bestyrelsen fremover fratages muligheden for at vælge sin egen formand blandt de eksterne medlemmer. Armslængden mellem ministerium og universiteterne ledelse skal være så stor som mulig, ikke mindst af hensyn til universiteternes virke som frie – og også kritiske – forskningsinstitutioner, siger Lisa Herold Ferbing, formand for DJØF.

Djøf er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende.

– Armene bliver med den nye aftale nu noget kortere. Den kortere armslængde må og skal modsvares af et stop for detailstyring og overdreven indblanding i den omstilling, som universiteterne er godt på vej med, mener Lisa Herold Ferbing.

Størst legitimitet

Også Dansk Magisterforening beklager, at bestyrelsesformændene for landets universiteter fremover skal godkendes af ministeren og ikke af universiteternes bestyrelser.

– Jeg havde helst set, at bestyrelsesformanden blev valgt af bestyrelsens midte, for det giver den største legitimitet og sikrer den vigtige brede opbakning til bestyrelsesformanden på universitetet, siger formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. 

Efter pres fra DM, de studerende og universiteterne har ministeren blandt andet droppet sin drøm om at udpege formanden for det såkaldte udpegningsorgan, som udpeger de eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser.

Ifølge det oprindelige lovforslag skulle Uddannelses- og forskningsministeriet fremover sidde i det såkaldte indstillingsorgan, der finder eksterne kandidater til univesitetsbestyrelserne, og i det såkaldte udpegningsorgan, der udpeger formanden og de eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser. Disse forslag er nu droppet.