Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, skal ikke længere have pligt til at slette oplysninger om borgerne, når de ikke længere er nødvendige for tjenestens arbejde.

Sådan lyder et lovforslag fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, som Folketinget netop har førstebehandlet.

Beskyttelsen af borgerne mod efterretningstjenesternes opbevaring af personoplysninger er tungvejende i en demokratisk retsstat.
Institut for Menneskerettigheder

Forsvarets Efterretningstjeneste er Dan­marks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, som skal sikre grundlaget  for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. FE kan overvåge og registrere både danske og udenlandske borgere.

Begrænset kontrol

Det nye lovforslag møder modstand hos flere menneskeretsorganisationer og juraeksperter. Men også hos det uafhængige tilsyn - Tilsynet med Efterretningstjenesterne - der blev oprettet i 2014 for at holde et øje med Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste.

Tilsynet består af fem medlemmer, heriblandt en landsdommer, en advokat og en juraprofessor, som er udpeget af regeringen.

I sit høringssvar påpeger tilsynet, at dets arbejde med at kontrollere FE's behandling af personoplysninger fremover vil være "yderst begrænset", hvis FE's sletningspligt bliver droppet.

>> Læs de kritiske høringssvar

Advokatrådet påpeger, at forslaget vil indebære en "betydelig forringelse af retssikkerheden", fordi FE kan indhente "en meget stor mængde af oplysninger om personer, der ikke er mistænkt for at have begået strafbare forhold".

Institut for Menneskerettigheder, IMR, skriver til ministeren, at "... hensynet til beskyttelsen af borgerne mod efterretningstjenesternes unødvendige indsamling og opbevaring af personoplysninger er tungvejende i en demokratisk retsstat". Derfor opfordrer IMR til at FE også fremover bliver pålagt at slette alle personoplysninger, der ikke er nødvendige for tjenestens arbejde.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen henviser til, at det tager for lang tid og for mange ressourcer fra FE, at tjekke om borgere står uretmæssigt opført i FE's arkiver og derfor skal slettes.

Direkte adgang til SKAT

Ministerens lovforslag slækker ikke bare på kravene til FE – det åbner samtidig op for, at FE, uden dommerkendelse, får direkte adgang til at hente oplysninger om flypassagerer. Det kan eksempelvis være oplysninger om rejser til bestemte destinationer og om særlige rejsemønstre. Disse oplysninger videresender flyselskaberne til SKAT, som FE altså nu får direkte adgang til.

Faktisk har FE i lang tid ulovligt indhentet oplysninger hos SKAT. Men nu gøres denne ulovlige praksis lovlig.

– Det mest groteske ved det her forslag er, at det reelt lovliggør en praksis, som har foregået hidtil, men som har været ulovlig. I stedet for at rette ind og rette op på overtrædelserne, hvor borgernes frihedsrettigheder ulovligt er blevet krænket af både FE og PET, laver man en lovændring, som lovliggør denne masseovervågning, siger Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Han mener, at det er vigtigt at holde fast i, at Forsvarets Efterretningstjeneste skal have en dommerkendelse, hvis de vil overvåge danskerne.

– Hvis efterretningstjenesterne har en person under mistanke, bør de gå til en dommer og få en overvågningskendelse. Foreligger der ikke en overvågningskendelse, skal frihedsrettighederne for danske borgere stå uantastet. Det indebærer, at man har ret til at bevæge sig frit og kommunikere frit uden overvågning, og vi er derfor også imod det her lovforslag, som giver FE adgang til oplysninger om helt almindelige, lovlydige danske borgere uden en dommerkendelse.

Også IT-Politisk Forening er kritiske.

– Lovforslaget giver FE en vidtgående adgang til oplysninger om udlændinge, der rejser til Danmark med fly, selv om forsvarsministeren ikke på nogen måde kan dokumentere, at en sådan adgang er nødvendig, siger formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, til Arbejderen.

Lovændringerne ventes vedtaget til maj.