Der blæses i basunerne af kapitalismens skriverkorps – Kapitalismens krise er forbi. Så nu går det fremad igen.

Kapitalismen i Danmark er i den grad truet af sine egne indre modsætninger 

Men det holder ikke:

• Se blot på kapitalismens udvikling over de sidste mange år:
• Se på kriseløsningspolitikken; den konsoliderer kapitalismen, samtidig med at den yderligere skærper kapitalismens indre modsætninger!
• Se på imperialismen! Den styrker kapitalismen med krige og undertrykkelse over alt på kloden, samtidig med at den skærper kapitalismens modsætninger til det yderste.

Tilsyneladende er kapitalismen i Danmark ikke truet – der er borgfred og ingen uro på arbejdspladserne. Men man skal ikke lade sig narre.

Indre modsætninger

Kapitalismen i Danmark er i den grad truet af sine egne indre modsætninger og dermed af arbejderklassen, der bliver dens banemand.

• Hvorfor er der ellers lavet al den lovgivning mod arbejdende mennesker med eller uden EU i ryggen?
• Hvorfor er der brugt så meget energi på at likvidere de tilkæmpede rettigheder som strejkeretten?
• Hvorfor er der behov for en befæstelse af det fagretslige system?
• Hvorfor sker der en tiltagende kontrol og ensretning af uddannelserne?
• Hvorfor er der en fuldstændig ensretning og kontrol med massemedier og meningsdannelse i almindelighed?

Kommunisternes kamp består i en overvindelse af modstand. Den førte dagspolitik kan være svær at forstå i et historisk perspektiv. Tendensen til at hæge om illusioner er en anden forhindring for at forstå og imødegå udviklingen.

Sværest kan det ofte være at overvinde ulysten ved en ubarmhjertig kritisk undersøgelse af, om det engang valgte standpunkt er rationelt.

Hvilket ofte medfører, at man falder til ro med den faste overbevisning om, at det skal nok gå.

Samarbejde med KP og KPiD har de sidste år udviklet sig i en fuldstændig rigtig retning. Kommunistiske synspunkter er blevet fremført.

Vi mener for eksempel, at arbejderklassen i stedet for at gå efter det forhutlede opportunistiske vraggods skal sætte klassekampen på dagsordenen. Opportunismen i fagbevægelsen og socialdemokratismen har jo afskrevet klassekampen.

Vel har arbejderklassen og med dem kommunisterne i flere år lidt tilbageslag og nederlag, men kraften og gejsten er som bølgerne, der rammer stranden: De ruller tilbage i havet og kommer igen. 

Havde der ikke været for revolutionære i både den nationale og den internationale arbejderbevægelse, ville vi i dag højst have ligget og skvulpet i andedammen.

Et fælles kommunistisk parti

De fælles kommunistiske aktiviteter er vokset meget i de sidste par år. På et tidspunkt inden for en overskuelig fremtid skal tandhjulet gribe fat, så de kommunistiske partier samles i et nyt fælles kommunistisk parti.

Dette parti er en nødvendighed for at genrejse arbejderklassen, til det den oprindelig var, en revolutionær kraft der vil lave samfundet om til et socialistisk samfund.

Det kapitalistiske samfundssystem er et samfund for de få og det skal ændres til et socialistisk samfund for de mange.

Arbejderbevægelsens opgave er at afskaffe klasserne og rejse et samfund, der er befriet for udbytning og krig, et socialistisk samfund.