I forrige måned kunne Danmarks største våbenfirma, Terma A/S, underskrive endnu en milliardkontrakt som underleverandør til Danmarks nye kampfly, Joint Strike Fighter.
Hvad gør det ved et samfund, at flere og flere virksomheder og arbejdspladser bliver afhængige af produktion af militært udstyr til krig?
Kontrakten har en værdi af 2,5 milliarder kroner, og Terma A/S forudser, at der skal ansættes 150 ekstra folk de næste tre år.
Kontrakten er blot det seneste eksempel på en voksende dansk våbenindustri. På bare ni år har industrien næsten fordoblet sin omsætning - fra 1,5 milliarder kroner i 2006 til 2,5 milliarder kroner i 2015.
Flere og flere danske firmaer beskæftiger sig med at producere militært udstyr. Våbenfirmaerne er organiseret i lobbyorganisationen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD). I 2003 var 25 virksomheder med i FAD. I 2017 er 87 virksomheder medlem af FAD.
Sammenfletning af industri, militær, politik
Men hvad gør det ved et samfund, at flere og flere virksomheder og arbejdspladser bliver afhængige af produktion af militært udstyr til krig? Og hvad betyder det, at universiteter, medier, politikere og ambassader støtter op om våbenindustrien?
Det er vigtigt for det militærindustrielle kompleks, at der hele tiden kan peges på en eller flere fjender. Derfor skaber politikerne og militæret fjendebilleder.
Jan Øberg, fredsforsker og direktør for fredsforskningsinstituttet Transnational Foundation for Peace and Future Research, har i årevis forsket i våbenindustrien i Danmark og lavede den første analyse af dansk våbenindustri og våbenforskning som en del af sin doktorsafhandling: "Myter Om Vor Sikkerhed".
Han har opfundet begrebet Det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks (MIMAK), der beskriver sammenfletningen mellem industri, militær, medier og politikere.
– MIMAK snylter på den civile økonomi og er udenfor demokratisk kontrol. MIMAK skaber selv de fjendebilleder, der skal til for at legitimere sin evige produktion af stadigt mere sofistikeret og dyrt militært isenkram, forklarer Jan Øberg.
– Det er vigtigt for det militærindustrielle kompleks, at der hele tiden kan peges på en eller flere fjender. Derfor skaber politikerne og militæret fjendebilleder og opfinder nye trusler. Via medierne får borgerne konstant at vide, at de er truet – men heldigvis skal politikere og militæret i fællesskab nok beskytte dig. Og våbenindustrien står klar til at udvikle og sælge nye løsninger, der kan skabe "fred". De gør sig selv uundværlige. De skaber en illusion af, at Danmark befinder sig i et internationalt klima, hvor oprustning og våbenproduktion er en nødvendighed, forklarer Jan Øberg.
Efterhånden som Danmark får flere og flere våbenfirmaer, og flere og flere arbejdspladser bliver baseret på produktion af krigsmateriel, opstår der en økonomisk interesse i krig – eller i det mindste frygt for krig og terror. Firmaerne har en interesse i en skræmt befolkning, og i at der bliver skabt nye fjendebilleder, forklarer fredsforskeren.
– Skræmmebilleder er livsnødvendige for våbenindustrien og militæret. For det er befolkningen, der via skatter skal betale de milliarder, den konstante oprustning af militæret koster. Hvis ikke militær, politikere, våbenindustri og medier sammen skaber en myte om, at Danmark er truet og må beskytte sig, ja så vil folk ikke betale.
– Kampfly bliver fremstillet positivt - som moderne teknologi, der sikrer arbejdspladser. De bliver vist offentligt frem, så man kan kravle op i dem. Kampflyene bliver ikke lanceret, som det de er – nemlig krigsfly, der kan slå børn ihjel. Og industrien forsvarer sig selv med: "Vi producerer bare teknologi. Det er politikerne, der bestemmer, hvordan det skal bruges".
Politikere gøder jorden
Den voksende danske våbenindustri er ikke opstået af sig selv. Udviklingen er aktivt blevet understøttet af skiftende regeringer.
Krig og våbenproduktion bliver fremstillet som noget, der skal beskytte os mod trusler udefra.
Politikerne vedtog i 2013 en "Open For Business" strategi, der skulle hjælpe våbenindustrien med at øge sin omsætning. Strategien slår fast, at våbenindustrien sikrer vækst og arbejdspladser.
– Politikerne bakker op om våbenindustrien ved at sikre skattepenge til eksportfremstød og forskning og vedtage lovgivning, der understøtter industriens behov, forklarer Jan Øberg.
– Langsomt men sikkert er der opstået en våbenindustri i Danmark med en omsætning på næsten tre milliarder kroner og hundredevis af arbejdspladser, der producerer militært udstyr, som bruges til krig. Krig bliver ikke længere noget grusomt, vi skal tage afstand fra og gøre alt for at forhindre. Der kommer pludselig nogle andre, hjemlige økonomiske interessser ind over. Derfor bliver krig og våbenproduktion fremstillet som noget, der skal beskytte os mod trusler udefra.
Politikernes Open for Business strategi stiller militæret, politikere og danske ambassader i våbenindustriens tjeneste.
Med strategien blev militæret pålagt at stille sit udstyr til rådighed for industrien, så helikoptere, krigsskibe, radarer, osv. kan fungere som en slags udstillingsvindue for den danske våbenindustri. Og dansk våbenindustri har flere gange brugt det danske militær til sine salgsfremstød. Eksempelvis brugte industrien militærets krigsskibe til salgsfremstød i USA.
Herudover har Forsvarsministeriet og forsvarsministeren pålagt sig selv, at de skal gå forest og "sparke døre ind" for den danske våbenindustri, når ministeren er på besøg i udlandet.
De danske ambassader har ansat såkaldte forsvarsattachéer, der skal hjælpe våbenindustrien med at sælge produkter i udlandet. I dag har Udenrigsministeriet ansat 15 forsvarsattachéer rundt om på de danske ambassader i blandt andet Afghanistan, Etiopien, de Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Litauen (Baltikum), Kina, NATO, Pakistan, Polen, Rusland, Storbritannien, Tyskland og USA for at hjælpe den danske våbenindustri med at eksportere dansk militært udstyr.
Selv de danske krige bliver gjort til en del af at fremme våbenindustrien: "Visionen med Open for Business strategien er, at vi skal udnytte Danmarks gode omdømme som aktiv deltager i internationale operationer til at fremme danske industrivirksomheders afsætning på udenlandske markeder og derigennem bidrage til øget vækst i Danmark", hedder det blandt andet i strategien.
– Det er ikke kun en industri, der bliver militariseret. Det er et helt samfund, der bliver militariseret. Krig bliver gjort til noget nødvendigt og acceptabelt. Især politkere og medier spiller en vigtig rolle i at legitimere krigen, våbnene og krigsindustrien bag, forklarer Jan Øberg.
– Den demokratiske debat om krigen er stort set ikke eksisterende. Der er i det store hele politisk konsensus blandt Folketingets partier om krig som løsning. I dag bliver politiske beslutninger reelt taget på lukkede møder i Udenrigspolitisk Nævn, og beslutningsgrundlaget fylder oftest ikke mere end et par sider.
Oprustning mod Rusland
Efter den kolde krigs afslutning var der ellers en historisk mulighed for fred og nedrustning. USA stod tilbage som verdens eneste supermagt. Men nedrustningen udeblev. I stedet kræver de danske politikere og NATO nu oprustning.
De danske politikere og medier bakker op med udtalelser og historier om faren fra Rusland.
– Politikerne og militæret udråber påny Rusland som en trussel, som vi skal beskytte os mod. NATO's generalsekretær kræver oprustning og endnu flere penge til militæret. De danske politikere og medier bakker op med udtalelser og historier om faren fra Rusland, påpeger Jan Øberg.
– Men Rusland udgør ikke en trussel. Sandheden er, at Ruslands udgifter til militæret udgør otte procent af, hvad NATO bruger på militæret. Og i dag er ti tidligere Warszawapagt-lande med i NATO, konstaterer fredsforskeren.
Det er sjældent, at våbenindustrien blander sig i den offentlige debat om krig og fred. Men de står klar i kulissen og er leveringsdygtige med våben, ny teknologi og andet militært udstyr, når der skal oprustes mod nye "fjender".
Det gælder eksempelvis Weibel Scientific A/S, der har underskrevet en kontrakt med den amerikanske våbengigant Lockheed Martin om at integrere Weibels radarteknologi i Lockheeds missilforsvarssystemer, som er en del af NATO's missilforsvar i Europa.
Vokser år for år
Alt tyder på at dansk våbenindustri ikke er færdig med at vokse. Industrien har store forventninger om øget omsætning i fremtiden. Og det har de god grund til.
De ordrer, som militæret allerede har afgivet til udenlandske leverandører, udløser såkaldte modkøbsordrer i Danmark.
Til efteråret præsenterer politikerne et nyt forsvarsforlig. Stort set alle partier i Folketinget er enige om flere penge til militæret. Forude venter en række store politiske beslutninger om køb af nyt militært udstyr, og Danmark har sagt ja til at være med i NATO’s missilforsvar.
– Regeringens politik er, at vi skal betale vores fair share af NATO’s udgifter, og derfor har vi i regeringsgrundlaget lagt op til at give et substantielt løft i de danske forsvarsudgifter. Her skal vi først se på, hvad det nye trusselsbillede i verden kræver. Virksomhederne skal være med i den udvikling, vores forsvar skal igennem, lød det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, da han i februar var hovedtaler på den danske våbenindustris årskonference.
De ordrer, som militæret allerede har afgivet til udenlandske leverandører, udløser såkaldte modkøbsordrer i Danmark og sikrer, at danske våbenfirmaer bliver underleverandører, når dansk militær køber ind i udlandet.
Dansk våbenindustri har forelbig udsigt til modkøbsordrer for ikke mindre end 7,5 milliarder kroner, fremgår det af den seneste oversigt fra Erhvervsstyrelsen.
Våbenindustrien sidder også i Forsvarets Materielnævn, hvor industrien har direkte adgang til at drøfte industrisamarbejde med forsvarsministeren.
I dag bruger militæret cirka en tredjedel – eller omkrig syv milliarder kroner årligt – på at indkøbe nyt material og serviceydelser i Danmark og i udlandet.
Danmarks beslutning om at købe nye kampfly skaber store forventninger i våbenindustrien. Regeringen bebudede for nylig, at man har indgået et samarbejde med våbenindustrien for at sikre danske ordrer i forbindelse med kampfly-indkøbet.
– Vi vil blandt andet støtte med militære attacher på de danske ambassader, og nu kommer der i første omgang en ekstra forsvarsattache til Washington i en to-årig periode, specielt med henblik på at åbne dørene for den danske industri i forbindelse med Joint Strike fighter, lød udmeldingen fra Claus Hjort Frederiksen.
Arbejdspladser
Hos fagforbundene 3F og Dansk Metal trækker Danmarkshistoriens største våbenindkøb på i alt 27 Joint Strike Fighter kampfly overskrifter som "Jobfest i Grenaa: Masser af nye 3F-job hos Terma" og "Metal: Masser af arbejdspladser i F35".
Det kan godt være, at de nye kampfly vil skabe nogle få arbejdspladser. Men det er nogle meget dyre arbejdspladser.
Fredsforsker Jan Øberg er imidlertid ikke imponeret over antallet af arbejdspladser.
– Det kan godt være, at de nye kampfly vil skabe nogle få arbejdspladser. Men det er nogle meget dyre arbejdspladser. Hvis man i stedet brugte de mange milliarder kroner, der bliver brugt til at købe kampfly, på at skabe civile job som eksempelvis lærere, sygeplejersker og pædagoger, ville vi få mange flere job og mere velfærd for pengene.
– Våbenindustrien er en forskningstung industri. Derfor er den dyr, men der ikke er særlig mange arbejdspladser i den.
På universiteterne er samarbejdet med våbenindustrien sat i system. Når universiteterne holder deres årlige karrieredag, er våbenproducenter som Systematic og Terma på pletten for at forsøge at rekruttere arbejdskraft.
Sidste år indgik Terma A/S og DTU en samarbejdsaftale om "et tættere parløb" mellem våbenfirmaet og universitetet. Blandt de erklærede mål i aftalen er blandt andet at sikre, at de studerende laver projekter, som er "relevante" for Terma. Målet med aftalen er også, at Terma opnår "større synlighed over for forskere og studerende gennem deltagelse på DTU’s jobmesser, virksomhedspræsentationer af Terma, bidrag til forelæsninger på DTU, aktuelle cases..."
På ingeniørernes jobportal Jobfinder.dk kan man læse, at valget af Joint Strike Fighter kampflyet "skaber unikke muligheder for danske ingeniørstuderende". Terma har allerede sendt de første syv ingeniørstuderende i praktik hos deres amerikanske storkunde Lockheed Martin, der producerer kampflyene.
Ikke kun de studerede, men også hele forskningsapparatet bliver stillet i våbenindustriens tjeneste, mener Jan Øberg.
– Forskningen, for eksempel, er statsligt finansieret, nye militære centre er dukket op. Dansk Institut for Internationale Studer ledes af en tidligere NATO-ambassadør, og mange, der sidder på institutter, har baggrund har en fortid i forsvaret eller Forsvarets Efterretningstjeneste - og bliver så brugt som almene eksperter af eksempelvis Danmarks Radio, lyder det fra fredsforsker Jan Øberg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278