Af Amalie Starch og Helena Reumert Gjerding, Retshjælpen Rusk

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, har været til eksamen. Det er lektor ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Lars Holmberg, der har evalueret myndigheden, og justitsministeren, Søren Pape Poulsen, er begejstret.

Selvom statistikken siger, at over halvdelen af klagerne opfatter DUP som uafhængig, er det fortsat en forsvindende lille del af dem, der får medhold i deres klagesag. 

Han har udtalt, at evalueringen viser, at det nuværende klagesystem grundlæggende fungerer, og at vi med DUP har fået en ordning, som ikke alene er fuldstændig uafhængig af politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet, men som også opfattes som uafhængig blandt borgerne. Stor succes.

Politiklagemyndigheden selv var også nogenlunde begejstret – efter sigende primært på grund af, at undersøgelsen viste, at 58 procent af de klagere, der deltog i undersøgelsen, mente, at myndigheden var uafhængig. At fokus er rettet mod, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed opleves som sådan, er ikke tilfældigt. Ifølge politikerne fungerede det tidligere politiklagesystem nemlig fint, men problemet var, at befolkningen havde mistillid til ordningen og ikke oplevede klagesystemet som uafhængigt. Om klagernes opfattelse af DUP’s uafhængighed skyldes navnet på myndigheden, står hen i det uvisse.

Politiklagesystemet i Danmark er (fortsat) kringlet og inddelt i flere kategorier.  

Det er stadig politidirektøren, der træffer afgørelse i klager, der vedrører politiets dispositioner, for eksempel hvorfor politiet vælger at anholde, hvorfor politiet vælger at anvende stav og hund i forbindelse med anholdelsen, samt klager over situationer, hvor politiet ikke har sendt en patrulje ud i forbindelse med en henvendelse fra en borger.

Også klager, der vedrører politiets præventive indgreb efter politiloven – det vil sige indgreb, hvor der ikke er mistanke om, at der er begået et strafbart forhold – behandles og afgøres af politiet selv.

Med hensyn til anmeldelser af politiet – altså hvor der er mistanke om, at en betjent har begået noget strafbart – er det DUP, der forestår efterforskningen, men fortsat Statsadvokaten der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod betjenten.

Det er således kun klagesager vedrørende politiets adfærd – typisk klager om politiets sprogbrug og magtanvendelse – der alene behandles af DUP.   

Af Lars Holmbergs evalueringsrapport fremgår det, at der i adfærdsklagesagerne er sket en stigning i andelen af afgørelser, der har resulteret i kritik af politifolk. I perioden fra 2002-2011, hvor Statsadvokaten behandlede adfærdsklagesagerne, blev der udtalt kritik i 3 procent af sagerne, mens DUP (2012-2016) har udtalt kritik i 6,8 procent af sagerne. I de sager, hvor sagsbehandlingen og afgørelseskompetencen er rykket ud af politiets egne bygninger, er der altså sket en fordobling i antallet af sager, hvor der udtales kritik af politiet.

Hvordan det forholder sig med politidirektørens afgørelser i dispositionsklagerne, ved vi ikke, men i straffesagerne, hvor det fortsat er Statsadvokaten, der beslutter, om der skal rejses tiltale og dermed en straffesag mod politibetjenten, forholder det sig anderledes. Således vurderede Statsadvokaten i perioden frem til 2011, af der var grundlag for at rejse tiltale i 3,5 procent af straffesagerne, mens der i den efterfølgende periode kun blev rejst tiltale i 3,1 procent af sagerne.

Selvom statistikken siger, at over halvdelen af klagerne opfatter DUP som uafhængig, er det fortsat en forsvindende lille del af dem, der får medhold i deres klagesag. Men når nu begejstringen over, at DUP opfattes som uafhængig, er så stor, kunne man jo også rykke den øvrige del af politiklagesystemet væk fra politi, anklagemyndighed og justitsministerium? Man kunne jo kalde det for Det Uafhængige Politiklagesystem og håbe på samme succes.