I dag ventes samtlige partier i Folketinget at vedtage den aftale, der knytter Danmark til Europol.

Det endelige aftaleudkast på dansk kom først i tirsdags – to dage før Folketinget skulle tage stilling. Aftalen beskriver, hvordan Danmark kan fortsætte i Europol på mellemstatsligt niveau, selvom Europol bliver overstatsligt den 1. maj.

Vi er stadig stærkt kritiske overfor Europol. For os er det afgørende, at aftalen er mellemstatslig. 
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

En mellemstatslig aftale betyder, at aftalen kan opsiges med tre måneders varsel, og således kan Danmark træde ud af Europol igen.

>> Læs aftalen mellem EU og Danmark

Dermed er der endelig faldet en aftale på plads, efter at danskerne den 3. december 2015 stemte nej til at deltage i EU's overstatslige politi- og retssamarbejde. Få dage efter nej'et fik den danske regering grønt lys fra samtlige partier i Folketinget til at forhandle en aftale med EU om, hvordan Danmark kan fortsætte i Europol.

Ja, men...

De tre folketingspartier, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der anbefalede et nej ved folkeafstemningen den 3. december, stemmer alle for aftalen.

Enhedslisten er dog fortsat skeptiske overfor Europol og politisamarbejdets nye muligheder for at overvåge og registrere, samtidig med at retssikkerheden og kontrollen halter.

– Europol-samarbejdet er ikke uden problemer. Senest har vi set en alvorlig brist i datasikkerhedssystemerne, hvor stærkt personfølsomme oplysninger om helt uskyldige i terrorsager blev gjort tilgængelige for offentligheden, siger Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, til Arbejderen.

– Samtidig betyder den nye Europol-forordning en række nye beføjelser, uden at datasikkerheden og retssikkerheden for de registrerede følger med i tilstrækkeligt omfang. Hvis disse problemer fortsætter, giver den mellemstatslige aftale mulighed for at udtræde af samarbejdet.

Også for Folkebevægelsen mod EU er det vigtigt, at der er tale om en mellemstatslig aftale.

– Vi er stadig stærkt kritiske overfor Europol, men vi har hele tiden været tilhængere af at samarbejde med Europol. For os er det afgørende, at aftalen er mellemstatslig. Det betyder, at det danske Folketing kan opsige den, hvis den ikke virker efter hensigten, eller hvis borgerne er utilfredse med den, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Selve strukturen i Europol er meget problematisk. Vi er især stærkt kritiske overfor, at Europol får væsentligt mere magt, ligesom kontrollen ikke bliver ordentligt styrket. Der åbnes eksempelvis op for, at Europol kan udveksle oplysninger med private virksomheder. Det er bekymrende. Derfor er det ekstra vigtigt, at samarbejdet er mellemstatsligt, så vi kan trække os ud, hvis der opstår problemer.

Bundet til Schengen

Europol-aftalen forpligter Danmark til at forblive i EU's asyl- og grænsesamarbejde, Schengen. 

Dansk Folkeparti vil ud af Schengen, men stemmer alligevel for aftalen.

– Vi føler os ikke bundet af kravet om, at Danmark skal være medlem af Schengen. Det er et politisk vilkår, som er sat ind i aftalen. Men både Storbritannien og Irland er med i Europol uden at være med i Schengen. Derfor finder Danmark selvfølgelig også en løsning, hvis vi melder os ud af Schengen en dag, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til Arbejderen.

Også EU-parlamentet stemmer i dag om aftalen. Herefter skal aftalen godkendes af EU-rådet og underskrives af EU og Danmark.