Hvis Danmark på et tidspunkt finder ud af, at handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada (CETA) er en dårlig ide og gerne vil ud af aftalen, så er det ikke lige til. Aftalens rettigheder til investorer kan nemlig kun opsiges med tyve års varsel.

CETA's regler om investor-beskyttelse gælder i tyve år, efter et land har trukket sig ud af CETA.
Gus Van Harten, juraprofessor

– De fleste internationale traktater kan man trække sig ud af indenfor seks til 12 måneder. Men CETA's regler om investor-beskyttelse gælder i tyve år, efter et land har trukket sig ud af CETA.

Sådan lød budskabet til Folketingets EU-ordførere fra juraprofessor ved Osgoode Hall Law School i Canada, Gus Van Harten, som var blandt de tre udenlandske jura- og handelseksperter, som Europaudvalget tirsdag havde inviteret til en åben høring om CETA-aftalen.

Også Udenrigsministeriet indrømmer i et svar til Folketinget, at CETA-aftalen indeholder en klausul om, at "... i det tilfælde, at aftalen bringes til ophør, skal aftalens kapitel 8 om investeringer fortsat være gældende i en periode på 20 år for så vidt angår beskyttelsen af de investeringer, der er foretaget før meddelelsen om ophør af aftalen".

Rettigheder til investorer

Den såkaldte investorbeskyttelse betyder, at udenlandske investorer og firmaer med CETA-aftalen får en række rettigheder, der skal beskytte dem mod, at nationale parlamenter vedtager lovgivning, der rammer deres profit.

De omfattende investorrettigheder vil presse de demokratisk valgte lovgivere, forudser de udenlandske eksperter. 

– Hvis man taber en sag, vil man blive mødt af et stort erstatningskrav, som man ikke kan undgå. Politikerne står altså overfor en usikker økonomisk risiko. Det medfører et pres på regeringer og lovgivere. Med tiden vil politikerne bliver klogere på, hvordan domstolen fortolker CETA-aftalen. Og så vil de ændre de nationale beslutningsprocesser og lovgivningen, så man tager hensyn til især udenlandske investorer, forklarer Gus Van Harten.

Han har flere eksempler på, at investorbeskyttelsen i den allerede eksisterende handels- og investeringsaftale mellem USA og Canada, gør det svært for politikerne at træffe beslutninger, der strider mod investorernes rettigheder.

Eksempelvis ville Canadas regering have forbudt et tilsætningsstof i benzin, som øger forureningen fra udstødningsgas. Sagen endte med, at lovgiverne trak forslaget tilbage, og gav en erstatning og en undskylding til den amerkanske producent bag tilsætningsstoffet.

Politikere under pres

Hans hollandske kollega, advokat Laurens Ankersmit fra Client Earth, er enig i, at CETA sætter politikerne under pres.

Han har hjulpet en lokal ngo i Rumænien med juridisk bistand mod det canadiske mineselskab Gabriel Resources, der har anlagt en sag mod den rumænske stat.

Det canadiske selskab ville grav efter guld i de rumænske bjerge. Guldet vurderes at være op til ti milliarder euro værd. Men efter massive folkelige protester overvejer den rumænske regering at få området i de transylvanske bjerge udpeget som UNESCO-verdensarv. Det har ført til krav om erstatning på flere milliarder euro fra det canadiske selskab.

– Dommerne ved CETA-aftalens investorbeskyttelses-domstol vil se på sagerne ud fra en investeringssynsvinkel, altså hvad der er investorernes rettigheder. Derfor kan domstolen bruges som et værktøj til at lægge pres på politikerne, lød det fra Laurens Ankersmit ved Folketingets høring.

>> Se hele høringen på Folketinget.dk