Fire danske kampfly skal fra januar 2018 deltage i en NATO-mission, der skal overflyve Baltikums grænser til Rusland.

Beslutningen blev ikke taget i en åben debat i Folketingssalen, men på et lukket møde i Udenrigspolitisk Nævn i fredags.

Østersøregionen er et højspændingsområde i øjeblikket. Kampfly kan ikke løse konflikter. De kan kun forstærke konflikten med Rusland.
Søren Riishøj, Syddansk Universitet

– Jeg er glad for, at Danmark nu igen fra 2018 tilbyder et F-16 bidrag til sikring af det baltiske luftrum, som del af Baltic Air Policing. Sammen med det foreslåede danske bidrag på 200 personer til NATO's fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen, lægger Danmark sig helt i front for at bidrage til sikkerhed og stabilitet i vores nærområde, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.

En optrapning

Men ikke alle er lige begejstrede for,at Danmark sender kampfly mod den russiske grænse.

– Østersøregionen er et højspændingsområde i øjeblikket. Kampfly kan ikke løse konflikter. De kan kun forstærke konflikten med Rusland. Kampfly er et klart signal om oprustning. Vi risikerer at komme ud i en oprustningsspiral, hvor NATO og Rusland skiftevis opruster. NATO's optrapning kan føre til enten en kontrolleret optrapning af konflikten eller en ukontrolleret optrapning, der i sidste ende kan føre til krig, siger Søren Riishøj til Arbejderen.

Han er ekstern lektor hos Syddansk Universitet, hvor han især har beskæftiget sig med Østeruopa, NATO og Rusland. Herudover sidder han i Rådet for International Konfliktløsning, RIKO, og i Helsinki-komitéen.

– Alternativet til optrapning er nedrustning og en deeskalering af konfikten. Historien viser, at det godt kan lade sig gøre. Efter Den Kolde Krig lovede stormagterne hinanden at nedruste. Den kolde krig er slut for længst. Men det er som om NATO har svært ved at omstille sig, og bliver ved med at finde nye trusselsbilleder. I stedet bør vi tænke konfliktløsning og støtte internationale organisationer som Europaarådet og OSCE, hvor Rusland også sidder med ved bordet.

– Det er på tide, at Danmark laver en selvstændig analyse og en selvstændig Ruslands-politik i forhold til Danmarks interesser og ikke NATO's, lyder det fra Søren Riishøj.

Ø frygter våbenkapløb

Enhedslisten er eneste parti i Folketinget, der er imod at sende kampfly til den russiske grænse i Baltikum.

– Oprustningen fra både Rusland og NATO i Østersøen er farlig. Flere soldater, kampfly og missiler på begge sider af grænsen øges faren for en åben konflikt, som vil have katastrofale konsekvenser. Oprustning fører blot til mere oprustning, siger Enhedslisten udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

De danske kampfly og 60 tilhørende soldater skal udsendes i fire måneder fra januar 2018. Målet er at patruljere grænserne til Estland, Letland og Litauen.

Det er ikke første gang, at Danmark sender kampfly til NATO-missionen i Baltikum. Danske F-16 kampfly var blandt de første til at deltage i NATO-missionen tilbage i 2004. I alt har Danmark fem gange sendt kampfly til NATO-missionen, senest i 2014.

Kampflyene er blot seneste eksempel på Danmarks og NATO's oprustning i øst. Til januar 2018 sender Danmark også 200 kampsoldater til nyoprettet NATO-styrke i øst, der med bare to dages varsel skal kunne gå i krig med Rusland.

>> LÆS OGSÅ: 200 danske soldater til Estland

Og fra årsskiftet skal Danmark stå i spidsen for NATO's flåde i Nordatlanten.