Man skulle tro, at årets overenskomstresultat kaldte på eftertænksomhed blandt ledelsen i fagbevægelsen.

Ganske vist blev overenskomsterne vedtaget med 57,2 procent ja-stemmer, men med store forskelle mellem de enkelte forbund. Meget bemærkelsesværdigt stemte medlemmerne i Danmarks største fagforbund, 3F, nej med 59,9 procent. Og i 3F's byggegruppe stemte hele 77 procent nej. 

Der er simpelthen nogle lag i fagbevægelsen, der har mistet forbindelsen til dem, de repræsenterer.

En række faglige forhandlere blev altså underkendt med et brag. Alligevel har dele af fagbevægelsen mere travlt med at sende aben til Enhedslisten end med at samle de utilfredse medlemmer op. Så travlt, at Ugebrevet A4 i torsdags udkom med en hel artikel om emnet. Her kritiserer en række faglige ledere Enhedslisten for utidig indblanding i overenskomstforhandlingerne – angiveligt fordi partiet har anbefalet at stemme nej. 

I betragtning af, hvor tit Socialdemokratiet har været med til at gribe ind i konflikter og ophøje overenskomster til lov, forekommer debatten unægtelig lidt mærkværdig.

Lad os lige slå fast, at initiativet til kampagnen "Nej til 42 timer" kom fra Stilladsarbejdernes Landsklub, som på sit landsmøde midt i marts besluttede at igangsætte en kampagne. Den blev så succesfuld, at den på kort tid aktiverede tusindvis af fagforeningsmedlemmer og tillidsfolk og har givetvis en stor del af æren for den historisk høje stemmeprocent.

Alligevel kunne Helle Nielsen, socialdemokrat og formand for LO Fyn, den 6. april påstå, at Enhedslisten stod bag nej-kampagnen. Hun fik dog svar på tiltale fra en af de aktive i kampagnen, Thorkil Jansen, som på Facebook skrev:

"At nogle (heriblandt formanden for LO Fyn) har så dårligt fod på deres eget bagland, at det er Enhedslisten, de ser, når de vender sig om for at se, hvem der puster dem i nakken – og ikke deres egne medlemmer – det siger lidt om, hvor udfordret fagbevægelsen er! Der er simpelthen nogle lag, der har mistet forbindelsen til dem, de repræsenterer!"

Det kan næsten ikke siges mere præcist. Og så lad os i stedet sætte fokus på de store udfordringer, som fagbevægelsen står overfor.