EU's godkendelsessystem for farlige, sundhedsskadelige kemikalier duer ikke. Det viser en stikprøvekontrol fra EU's kemikalieenhed, ECHA.

I dag er det kemikalieproducenternes eget ansvar at sikre, at de stoffer, de sender på markedet, ikke skader borgernes sundhed eller miljøet og eksempelvis er hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

Når der så er fejl i en stor del af disse stikprøver, så har vi altså et problem. Derfor står jeg selv og andre eksperter fra ECHA nu frem.
Henrik Holbech, ECHA's ekspertgruppe

ECHA har tjekket fem procent af alle de dataprøver af nye produkter, som virksomhederne skal sende ind, når de vil markedsføre nye produkter. I hele 72 procent af prøverne var der fejl og mangler.

– De manglende oplysninger udgør en sikkerhedsrisko for mennesker, miljø og dyr. Vi risikerer at bruge farlige stoffer i hverdagen uden at vide det. Det kan eksempelvis være en maler, der uden at vide det, dagligt arbejder med farlige stoffer, der er skadelige for hende. Når der er ting, vi ikke ved om stofferne, ja så ved vi heller ikke, hvordan vi skal behandle dem, siger lektor Henrik Holbech til Arbejderen.

Han sidder i ECHA's ekspertgruppe for hormonforstyrrende stoffer.

– Vi risikerer at bruge farlige produkter til spædbørn eller hælde giftstoffer ud i toilettet og dermed ud i naturen, hvor det risikerer at gøre skade, fordi et firma ikke har testet produktet og derfor ikke skrevet på produktet, at det ikke må hældes ud i toilettet, uddyber Henrik Holbech.

Bygger på tillid

EU's kemikalie-lovgivning bygger på tillid til virksomhederne. Men kemikaliefirmaerne gennemfører ofte ikke alle de lovpligtige tests, der viser, om stofferne er skadelige. 

I det øjeblik et firma sender sine data, er et stof i princippet godkendt og kan markedsføres og komme på hylderne overalt i EU. 

– ECHA tager kun stikprøver af en lille procentdel af de mange tusinde stoffer. Når der så er fejl i en stor del af disse stikprøver, så har vi altså et problem. Derfor står jeg selv og andre eksperter fra ECHA nu frem for at sætte fokus på manglerne i systemet. Så håber vi på, at politikerne vil handle, siger Henrik Holbech.

Den danske ekspert kræver flere sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der ikke lever op til kravene.

– I dag får virksomhederne kun at vide, at "Det må du ikke", hvis de overtræder reglerne. ECHA skal have mulighed for at uddele bøder til firmaer, der overtræder reglerne. Eller også skal de helt afskæres fra at markedsføre stoffet, så længe de ikke har opfyldt kravene til at levere data og forsøg.

I EU-systemet kan der i dag gå helt op til 30 år, før man forbyder stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Hormonforstyrrende stoffer kan være kræftfremkaldende og er især farlige for gravide og ufødte børn. 

Folkebevægelsen kræver handling

Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, finder det oprørende, at EU igen og igen sætter hensynet til industrien og økonomiske interesser over borgernes sundhed:

– EU skalter og valter med folks helbred, så nogle få personer kan tjene endnu flere penge. Der findes simpelthen ikke nogen holdbare argumenter for dette.

– Som forældre ønsker man naturligvis ikke at udsætte sine børn for noget, som kan skade deres sundhed eller kropslige udvikling. Men EU’s regler betyder, at det kan være meget svært at undgå, siger Rina Ronja Kari.

I øjeblikket findes der cirka 15.000 godkendte kemikalier i EU.

Selvom et kemikalie er under mistanke for at være farligt for mennesker og miljø, går der lang tid, før det bliver forbudt og taget af markedet igen, hvis først det er inde.

Ifølge Videnskab.dk var der allerede 1980'erne mistanke om, at det blødgørende ftalat DEHP, som blandt andet blev anvendt i legetøj, var hormonforstyrrende. Men først i starten af 2017 blev stoffet forbudt. I mellemtiden er i tusindvis af børn altså blevet udsat for det skadelige stof.