Inden år 2025 forventes det, at alle EU-lande undtagen Danmark, der har et forbehold, har indført EU's fælles mønt, euroen.
Sådan lyder det klare budskab fra EU-kommisionen, der i onsdags udgav en 40 sider lang rapport om, hvordan EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og euroen skal udvikle sig frem mod år 2025.
De danske politikere gør alt, hvad de kan, for at underminere det danske euro-forbehold.
Lave Knud Broch
Hvis ØMU'en og euroen skal blive en succes, er det ifølge EU-kommissionen "essentielt", at medlemsstaterne anerkender, at der behov for en ensretning af de sociale strukturer i EU.
En række politikområder, heriblandt beskæftigelse, uddannelse, skat og udformningen af velfærdssamfundet, der er afgørende for en robust økonomi, er i øjeblikket "i hænderne på medlemsstaterne". Fremover skal EU sikre en mere "effektiv koordination af disse politikområder" både i eurolandene og de øvrige EU-medlemslande, heriblandt Danmark.
Herudover skal der sikres en stærkere styring af ØMU'en. Det kan eksempelvis ske ved, at den såkaldte eurogruppe (der består af eurolandene) får ret til at træffe beslutninger, der skal drive euroen og ØMU'en fremad. Herudover skal præsidenten for EU's Centralbank have mere magt, og EU skal tale med én stemme i internationale finansielle organisationer som eksempelvis Den Internationale Valutafond.
I dag står Danmark udenfor euroen sammen med Storbritannien, Sverige, Polen, Tjekkiet, Bulgarien, Ungarn og Rumænien
Men hvis Storbritannien forlader EU, og de andre lande følger EU-kommissionens krav om at være med i euroen inden år 2025, står Danmark tilbage som det eneste land udenfor. Det vil medføre et massivt pres på danskerne for at acceptere euroen, forudser Lave Knud Broch, som er førstesuppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– Vi har et forbehold overfor euroen. Og det er juridisk bindende. Så EU kan altså ikke tvinge os til at gå med. Men EU presser allerede i dag. Og de danske politikere gør alt, hvad de kan, for at underminere det danske forbehold. Eksempelvis indlemmede de danske politikere os i finanspagten, som både Sverige og Storbritannien har valgt at stå udenfor. Det betyder, at Danmarks budgetter skal leve op til EU's krav. Og de danske politikere har bundet den danske krone til euroen. Det er eksempler på klare skred i forhold til vores euro-forbehold, sigeer Lave Knud Broch til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278