Der var stor begejstring i Liberal Alliance (LA), da der i sidste uge blev indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2018. Det var lykkedes at få en af partiets mærkesager igennem. Kommunerne skal arbejde med at sænke skatterne med samler set 250 millioner kroner til næste år.

Det kræver vist års medlemskab af Liberal Alliance at forstå visdommen.
Dennis Kristensen, FOA

– For mig og LA har det været helt afgørende at få en aftale om lavere skat i kommunerne, siger økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll.

For at presse skattelettelserne igennem har regeringen afsat en pulje på 450 millioner kroner, der i de næste fire år skal kompensere de kommuner, der sætter skatten ned, for en del af de penge, de mister. I 2018 er kompensationen på højest 75 procent, faldende til 25 procent i 2021.

Finansminister Kristian Jensen bedyrer, at økonomiaftalen betyder "et markant løft af den kommunale kernevelfærd og i særlig grad ældreområdet."

Her henviser han til, at rammen for kommunernes serviceudgifter øges med 800 millioner kroner i 2018. Men hovedparten af det beløb – nemlig 500 millioner kroner  – er penge, som kommunerne selv skal skaffe ved at gennemføre effektiviseringer på en række områder. 

Effektiviseringer

Samlet set skal kommunerne spare en milliard kroner i 2018 gennem effektiviseringer. Det er en konsekvens af det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, som regeringen fik presset igennem sidste år, efter at være blevet tvunget til at droppe omprioriteringsbidraget efter massive protester.

Omprioriteringsbidraget ville have betydet nedskæringer på omkring 2,4 milliarder kroner i 2018.

Halvdelen af den milliard, der skal effektiviseres for i 2018, bliver i kommunerne, mens regeringen kan bruge den anden halvdel andre steder i den offentlige sektor. 

Kommunerne skal altså spare en milliard kroner. Halvdelen af dem får de lov til at beholde sammen med 300 millioner kroner ekstra til serviceudgifter.

– Der er ingen ekstra penge til velfærd. Der laves nu i stedet en tilskudsordning til kommunale skattelettelser, som samlet skal sætte kommuneskatten ned med en kvart milliard kroner. Det kræver vist års medlemskab af Liberal Alliance at forstå visdommen, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Den milliard, der skal findes gennem effektiviseringer, skal blandt andet skaffes ved bedre styringsmuligheder på socialområdet, forenkling af beskæftigelseslovgivningen, fælles ledelse mellem dagtilbud og skole, standardisering af lønregnskab og bogholderi samt fælles indkøb.

– Regningen for kommuneaftalen bliver i vid udstrækning tørret af på de kommunale medarbejdere, der i forvejen løber alt for stærkt. For ifølge aftalen skal finansieringen hentes fra et væld af mere eller mindre uhåndgribelige hensigtserklæringer om afbureaukratiseringer og effektiviseringer, der alle stiller nye uigennemskuelige krav til og giver utryghed for de ansatte, siger Bodil Otto, formand for HK Kommunal.

HK Kommunal vurderer, at den nye kommuneaftale vil betyde omkring 2000 færre ansatte i kommunerne. Fra 2010 frem til i dag er antallet af kommunalt ansatte faldet med omkring 36.400, viser en opgørelse fra FTF på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Minusvækst

Alene for at kunne levere den samme service som i dag, skulle kommunerne på grund af et stigende antal børn og ældre have 1,3 milliarder kroner ekstra i 2018, skriver økonom Henrik Herløv Lund i en analyse af kommuneaftalen.

"Reelt indebærer kommuneaftalen for 2018 således ikke et løft for den kommunale service, men minusvækst", konkluderer han. 

Henrik Herløv Lund peger derudover på, at de skrappe økonomiske sanktioner, der er en konsekvens af budgetloven, betyder, at kommunerne af frygt for at blive straffet hvert år bruger færre penge, end de må ifølge økonomiaftalen. 

"Samlet set har kommunerne siden 2011 sparet omkring 28 milliarder kroner mere end nødvendigt i forhold til regeringens i forvejen smalle ramme. Penge, der kunne gå til velfærd, men ikke er anvendt", skriver han.