Aftalen om regionernes økonomi for 2018 gentager kravet om en stigning i produktiviteten på to procent.

Og det huer bestemt ikke Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråds cirka 75.000 medlemmer.

Aftalen indeholder reelle besparelser, som går ud over patienter og deres pårørende.
Grete Christensen, DSR

– Sygehusene har for længst nået grænsen, og de ansatte kan simpelthen ikke løbe hurtigere, end de gør i dag, lyder Grete Christensens reaktion på aftalen, der kom på plads tirsdag aften.

Hun er da også dybt forundret over, at sygehusene fortsat skal effektivisere.

– Lad os sige det, som det er: Regeringens aftale med Danske Regioner indeholder reelle besparelser, som går ud over patienter og deres pårørende, siger sygeplejerskernes formand.

Krav siden 2002

Med aftalen bliver der ganske vist tilført 500 millioner kroner mere til sundhedsvæsenet næste år i forhold til i år. Men det modsvarer ikke de to procent, som skal spares og heller ikke befolkningstilvæksten. Den halve milliard kroner er også langt fra de 2,1 milliarder kroner ekstra, som Danske Regioners formand Bent Hansen (S) havde stillet krav om forud for forhandlingerne. 

To procents-kravet blev indført i 2002 for at tvinge hospitalerne til at gøre noget ved de lange ventelister på operationer og behandlinger på sygehusene. 

Fortsætter de opskruede produktivitetskrav vil det gå ud over personalegruppernes helbred og arbejdsmiljø og dermed også patienterne, siger Bente Sorgenfrey, formand for den faglige hovedorganisation FTF. Samme bekymring kommer fra HK's kommunale sektor og fra FOA, der har omkring 20.000 ansatte i det danske sundhedsvæsen blandt sine medlemmer.

Forud for økonomiforhandlingerne har fagforeninger, politikere og sågar Bent Hansen kritiseret sparekravet. FOA's forbundsformand Dennis Kristensen lægger da heller ikke skjul på, at han er dybt skuffet over at se danske regionspolitikere, der "på avispapir tordner mod produktivitetskravet, men på aftalepapiret uden videre skriver under på det."

Hvad mener de?

Bent Hansen og de fremtrædende S-regionsformænd Ulla Astman fra Region Nordjylland og Sophie Hæstorp Andersen fra Region Hovedstaden, der alle sidder i Danske Regioners bestyrelse, har således nikket ja til økonomiaftalen. Det har de gjort på trods af, at de så sent som i sidste måned var ude med riven i forhold til partitoppen på Christiansborg, fordi den ikke ville forpligte sig til at afskaffe kravet om øget produktivitet. 

Heller ikke blandt politikerne i Dansk Folkeparti (DF) er der overensstemmelse mellem ord og handling. Partiets sundhedsordfører Liselott Blixt udtalte den 11. maj til TV2, at DF arbejder på at afskaffe produktivitetskravet. Alligevel støttede DF's to medlemmer i Danske Regioners bestyrelse den nye økonomiaftale, der fastholder to procents-kravet.

– Du får ikke alt, du peger på. Og vi er ikke gået imod Liselott Blixt. Det er blot spørgsmålet om, hvor hurtigt effektivitetskravet skal væk, siger DF's ene bestyrelsesmedlem Lone Langballe til Arbejderen.

Hun ser det som et skridt i den rigtige retning, at regeringen og regionerne har besluttet at sætte gang i en analyse af styringen af sundhedsområdet for at se, om noget kan gøres bedre og billigere. Det arbejde skal være færdigt til foråret 2018, så konklusionerne kan bruges i økonomiforhandlingerne næste år.