Højere løn til de kvindedominerede fag på sygehuse og plejehjem.

Det tyder på at blive et af hovedtemaerne, når repræsentanter for de offentligt ansattes faglige organisationer sætter sig til forhandlingsbordet omkring årsskiftet for at aftale nye overenskomster med arbejdsgiverne i kommuner, regioner og stat.

Mens højtlønnede faggrupper opnår betragtelige lønstigninger, taber de lavtlønnede terræn.
Dennis Kristensen, FOA

Da Sundhedskartellet havde samlet tillidsrepræsentanter fra sine 11 medlemsorganisationer til såkaldt Kick-off-konference den 9. juni, lød det sådan fra Grete Christensen, der er formand for forhandlings- og samarbejdsfællesskabet:

– Vi bliver et fattigere samfund, når vi slækker på velfærden. Derfor vil jeg foreslå politikerne, at de aflyser skattelettelserne og i stedet bruger det økonomiske råderum til at gøre noget for velfærden. De skal sørge for at løfte lønnen, især i de kvindedominerede fag.

Gab på 16 procent

Kvindernes løn halter fortsat et godt stykke efter mændenes - i gennemsnit cirka 16 procent, viste tal fra Danmarks Statistik fra efteråret 2016.

Grete Christensen understreger, at Sundhedskartellets 112.000 medlemmer har et ufravigeligt krav om markante lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne. Holdningen er imidlertid, at efterslæbet i de kvindedominerede fag i forhold til de mandsdominerede er så markant, at det ikke kan løses ved overenskomstforhandlinger alene. Her er der i stedet brug for et politisk indgreb.

– Udgangspunktet er simpelthen for lavt til, at vi kan indhente de mandsdominerede fag via overenskomsten. Fagbevægelsen er nødt til at stå sammen og sende en samlet appel til Christiansborg om at finde en løsning på ligelønsproblemet, mener Grete Christensen.

Fagforbundet FOA, der alene repræsenterer 180.000 ansatte i den offentlige sektor, er også i gang med forberedelserne til OK 2018. Op til 1. maj lancerede forbundet kampagnen Retfærdig løn, som lægger op til overenskomstforhandlingerne. 

Ulighed i dagligdagen

– Vi er vidne til en helt skæv lønudvikling. Mens højtlønnede faggrupper opnår betragtelige lønstigninger, taber de lavtlønnede terræn. I FOA er vi meget bekymrede for det voksende løngab. Det er en del af den stigende ulighed i vores samfund, som dagligt mærkes af for eksempel dagplejeren, sosu-assistenten og den kommunale kantinemedarbejder, udtaler Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Forbundsformanden synes, det kniber med retfærdighed i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor. Som eksempel fremhæver han, at lønstigninger typisk sker i procenter frem for kroner og ører, og at det alene er med til at øge forskellen mellem bund og top på lønskalaen.

FOA har kigget nærmere på lønudviklingen for kommunalt ansatte i perioden maj 2011 til maj 2016. Den viser, at nettomånedslønnen for kommunalt ansatte i gennemsnit steg med 2.924 kroner, men at alle FOA's større faggrupper, som social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere, husassistenter og dagplejere, ligger under den gennemsnitlige lønudvikling. Det samme gør eksempelvis sygeplejersker og pædagoger.

Top og bund

Konkret er årslønnen til en dagplejer steget med 21.276 kroner, mens offentlige ledere er steget med 105.288 kroner.

– Det er typisk kvindefag i den offentlige sektor, der arbejder med mennesker, der er dårligere lønnet end de typiske mandefag i den private sektor, der arbejder med døde ting, siger Dennis Kristensen, der ønsker at kæmpe for ligeløn mellem mænd og kvinder og at modvirke skæv løndeling på baggrund af køn.  

FOA er med i Forhandlingsfællesskabet, der består af 51 fagforbund, inklusiv forbundene i Sundhedskartellet. Deres generelle krav til arbejdsgiverne udtages på et repræsentantskabsmøde den 11. december.