Regeringen indgik 9. juni en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale om en ny, omfattende reform for landets vuggestuer og børnehaver. Aftalen består af ikke mindre end 24 elementer, og der er afsat 580 millioner kroner til gennemførelsen over fire år.

Det er den helt forkerte vej at gøre børn til et investeringsobjekt, så private kan tjene penge på børnepasning.
Thomas Enghausen, LFS

Formålet med reformen skulle være at give forældrene mere fleksibilitet og flere valgmuligheder, sikre mere læring, trivsel og sammenhæng for børnene. Endelig skulle reformen øge kvaliteten i ledelsen af dagtilbuddene.

Men reformen er kun "en dråbe i havet", når det kommer til at højne kvaliteten, mener Elisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforbund BUPL. På BUPL's hjemmeside skriver hun, at man er nødt til at fokusere på en bred og stærk kvalitet over hele linien, hvis man vil have alle børn med, sådan som det beskrives i aftalen.

"Det betyder, at vi dels skal have en højere normering, end vi har i dag, og dels at der bliver en massiv forbedring af fagligheden. Det vil sige en højere pædagogandel", skriver hun med henvisning til, at reformen ikke leverer på disse områder.

Også hos den anden store pædagogiske fagforening LFS kritiserer formand for almenområdet Thomas Enghausen aftalen:

"580 millioner er et lille plaster på et område, der styrtbløder. Almenbestyrelsen i LFS er ikke videre imponeret over aftalens indhold. Der gemmer sig nemlig en del malurt mellem de enkelte positive forbedringer", skriver han på fagforeningens hjemmeside.

Åbner for yderligere privatisering

Reformen betyder blandt andet, at forældre med skæve arbejdstider får mulighed for at få børnene passet i 30 ugentlige timer i institution og ti timer i hjemmet. Almenbestyrelsen i LFS er kritiske:

"Dette vil betyde, at kommunerne vil skulle bruge ikke ubetydelige yderligere ressourcer på godkendelser og tilsyn af de private børnepassere, uden at denne administrative proces kompenseres økonomisk," skriver Thomas Enghausen på vegne af Almenbestyrelsen.

Reformen åbner op for yderligere privatisering på daginstitutionsområdet og LFS mener, at dette vil gå ud over den pædagogiske kvalitet:

"Det er grundlæggende den helt forkerte vej at gøre børn til et investeringsobjekt, så private kan tjene penge på børnepasning," skriver man.

Skaber ikke tryghed

Louise Gjervig Lehn, som er formand for Forældrenes Landsforening (FOLA) er heller ikke begejstret for den del af reformen, som handler om fleksibilitet og frivalg. 

– Det er ikke lige det, der er den største efterspørgsel på. Det er vigtigere at sikre en ordentlig kvalitet, siger hun til Arbejderen og fortsætter:

– Hvis brugen af dagtilbud udvides, så får kommunerne flere opgaver. Det vil forringe trygheden ved tilbuddet. Det er vigtigt, hvordan det pædagogiske personale på grøn stue kan planlægge. Der skal ikke komme ekstra ting ind. Det kunne være en ekstra søskende. Så kan man ikke sikre jævne, gode dagtilbud.

Louise Gjervig Lehn efterlyser også flere ressourcer, hvis kvaliteten skal sikres. Hun er glad for, at reformen lægger vægt på, at forældresamarbejdet skal styrkes og oplever, at FOLA er blevet hørt på dette punkt.

Fornuftigt udgangspunkt

Professor i psykologi Dion Sommer fra Aarhus Universitet fortæller til Arbejderen, at han mener, at det faglige udvalg, som regeringen havde nedsat til at lave forarbejdet til reformen "har arbejdet rigtig fornuftigt."

Han roser, at deres vurderinger har handlet om at arbejde med børnemiljøerne frem for at lave målstyring rettet mod det enkelte barn.

Han er dog mindre begejstret for selve reformteksten, som han finder "helt utilstrækkelig" på baggrund af de sidste 10-15 års nedskæringer på området og de alvorlige konsekvenser, det har haft for børnene.

– Mange kommuner har pædagogiske tilbud, som befinder sig på den anden side af det, der er sundt for børnene. Der er forskningsmæssig dokumentation for, at dårlige normeringer overgår alt. Klatpenge kan ikke kompencere for det kvalitetstab, som er sket på området gennem en længere årrække, siger han til Arbejderen.