Socialt udsatte dør 19 år tidligere end den øvrige befolkning, viser en ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet til Rådet for Socialt Udsatte.

Alle uanset social situation har krav på en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet.
Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte

Socialt udsatte havde i 2015 en middellevetid på kun 61 år. Det svarer til den generelle levetid i 1920'ernes Danmark eller i lande som Etiopien og Senegal. 

Til sammenligning var middellevetiden for den øvrige del af befolkningen 80 år i 2015.

Overdødeligheden er især markant blandt socialt udsatte unge. 

Ofte dør socialt udsatte af lidelser, der godt kan behandles, som for eksempel infektioner eller forgiftning på grund af alkohol- eller stofindtag. Det er helt uacceptabelt, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

– Alle uanset social situation har krav på en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet må blive bedre til at have øje for socialt udsattes særlige behov og igangsætte behandling i tide. Og så er der behov for at sætte ind med socialsygeplejersker, gadesygeplejersker og generelt opsøgende sundhedsarbejde på sociale væresteder og lignende steder, siger han.

Også ulykker og selvmord er langt hyppigere dødsårsager for socialt udsatte end for den øvrige del af befolkningen.

Lille fremskridt

Tilbage i 2009 levede socialt udsatte 22 år kortere end befolkningen som helhed. Der er altså sket en forbedring på tre år fra 2009 til 2015. 

– Det er selvfølgelig glædeligt, men der er meget langt igen. Vi ved en del om, hvad der skal gøres i forhold til for eksempel at sikre den fornødne behandling af misbrug og psykisk sygdom og etablere et arbejde på gadeplan, understreger Jann Sjursen.

Han oplever, at den viden ikke bliver brugt til at sætte virkeligt effektivt ind i forhold til uligheden i sundhed og prioritere de nødvendige ressourcer.

– For eksempel står kommunernes indsats på området stort set i stampe, mens der samtidig bliver flere hjemløse, flere misbrugere, flere psykisk syge og også flere fattige ikke mindst på grund af de nye fattigdomsydelser, siger Jann Sjursen.

Undersøgelsen viser, at jo flere belastende livsomstændigheder som misbrug, sindlidelse, hjemløshed og fattigdom, den enkelte er udsat for, jo større er overdødeligheden.

Udsatte presses

I Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i København oplever forstander Britta Lindqvist, hvordan de meget lave ydelser og problemerne med at få tilkendt førtidspension påvirker beboernes levevilkår.

– Det skriger til himlen med 19 års forskel i levetid, siger Britta Lindqvist.

– Vi havde et grelt eksempel med en beboer, der fysisk havde det meget dårligt, han var simpelthen så svag, men kommunen ville ikke give ham førtidspension. Han skulle i stedet i aktivering. Vi fik selv lov til at aktivere ham med gadefejning og den slags. Men en morgen stod han ikke op, han var død. Og der er masser af den slags eksempler, tilføjer hun.

Samtidig glæder Britta Lindqvist sig over, at levetiden trods alt er steget med tre år. Det, mener hun, skyldes tiltag som fixerum, udlevering af rene kanyler og en psykiatrisk og sundhedsmæssig indsats på gadeplan.

– Men der mangler kvalificerede tilbud til de socialt udsatte, der nu bliver ældre. De er ofte for svage og syge til at bo på herbergerne, men kan ikke være på almindelige plejehjem. Det problem har vi prøvet at råbe op om i lang tid, siger forstanderen.