EU´s åbne grænser giver arbejdsgiverne ret til at importere arbejdskraft fra hele EU. Noget de siden EU´s udvidelse i 2004 i stadig stigende omfang har benyttet sig af. Selv under krisen steg antallet af udenlandsk arbejdskraft.

Vi har brug for en landsdækkende strategi, der sikrer, at fagbevægelsen vinder de udenlandske arbejderes tillid og opbakning.

Nu hvor der er kommet gang i økonomien, og hvor byggeriet buldrer derudaf, stiger antallet markant. Der er nu registreret 121.000 udlændinge på job i Danmark, heraf 20.000 i byggebranchen. De reelle tal ligger formentlig langt højere. Hovedformålet for arbejdsgivernes import er, at de udenlandske arbejdere er billige og fleksible. Deres lønninger er generelt markant lavere og deres arbejdsvilkår meget ringere end den lokale arbejdskrafts. De er underlagt en social kontrol fra virksomhederne, der gør, at de reelt er ufrie mennesker. Derfor føler mange lønmodtagere sig med rette truet på jobbet.

Inden for visse brancher er den udenlandske arbejdskraft i dag i overtal. Et andet markant kendetegn er, at organisationsgraden er meget lav. I 3F BJMF har vi for nylig projektansat en rumænsk talende medarbejder. Det har de rumænske arbejdere opdaget, og hun modtager mange henvendelser. Rumænerne beretter, at lønnen ofte er 50 kroner i timen. Når hun forklarer dem, at de dermed bliver voldsomt underbetalt, fortæller de, at de har sagt ja til de 50 kroner, da lønnen for dem i Rumænien er én euro i timen. I Italien er lønnen to euro. Så udfordringen for dansk fagbevægelse er til at få øje på.

Erfaringerne fortæller, at fagbevægelsen opnår de stærkeste resultater og de største fremskridt, når vi har arbejderne med os. Organisering er den bedste medicin mod social dumping. Udfordringen for de danske lønmodtagere og fagbevægelsen kan med andre ord koges ned til et spørgsmål: Hvordan gør vi de udenlandske arbejdere til kolleger og kammerater i kampen for et godt liv, fremfor konkurrenter?

I 3F BJMF har vi de sidste år brugt mange kræfter på metroarbejderne og på at skabe rimelige arbejdspladser på metroen. Byggeriet er gigantisk med mange arbejdere, der er her i lang tid. Det har givet os bedre muligheder for at gøre en forskel. Vi har målrettet forsøgt at få organiseret metroarbejderne. I en periode havde vi en organisationsgrad på omkring 40 procent og mange tillidsvalgte. Ganske unikt i forhold til udenlandske arbejdere i Danmark, men stadig langt fra organisationsgraden blandt de lokale arbejdere i København.

Vi er på en rejse, hvor vi har lært meget, begået en masse fejl og har endnu mere at lære om organiseringen af udenlandske arbejdere. Vi har gjort op med mange af vores traditionelle måder at arbejde på. Hvis vi i fagbevægelsen vil gøre de udenlandske arbejdere til kolleger og kammerater, har vi brug for en samlet landsdækkende strategi, der sikrer, at fagbevægelsen vinder de udenlandske arbejderes tillid og opbakning.