– En kommune kan ikke sige nej til, at der udstedes tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i undergrunden indenfor de pågældende kommunegrænser. Ifølge Undergrundsloven er det staten, der råder over undergrunden og kan udstede tilladelser til udnyttelse af ressourcerne…

Så klar var udmeldingen fra energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V) på et samråd i Energiudvalget torsdag.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at have en stor olie- og gasproduktion.
Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister

Samrådet kommer, fordi det hollandske olie- og gasselskab Nail Ressources har ansøgt om at få ret til at udvinde olie og gas på Lolland og Falster de næste 30 år.

Planerne om at udvinde olie og gas i tre årtier bliver mødt af modstand i lokalbefolkningen og de lokale politikere i de to byråd på Lolland og Falster, der ikke ønsker borehuller og boretårne i deres lokalmiljø.

Mere borgerindragelse?

Når det gælder opsætning af vindmøller bliver både kommuner og borgere inddraget langt mere. Men ministeren har ingen planer om, at give kommuner og borgere de samme muligheder for indflydelse, når det gælder olie- og gasboringer.

Vil ministeren give en reel mulighed for at sige fra og sige nej til olie og gas i deres område, ville Enhedslisten vide?

– En vindmølle kan vi flytte rundt på, alt efter, hvor der er folkelig opbakning. Men vi kan altså ikke flytte rundt på olie- og gasressourcerne i undergrunden. Derfor har vi vedtaget, at olie- og gasindvinding er et statsligt anliggende. Det er godt med folkeligt engagement, men på et tidspunkt skal der træffes en politisk beslutning, understregede ministeren.

Hvad med klimaaftale og vedvarende energi

Lars Christian Lilleholt skulle også svare på spørgsmålet: Hvordan hænger planerne om at give det hollandske selskab tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas i op til 30 år sammen med regeringens mål om at omstille Danmark til 100 procent vedvarende energi i år 2050 og med de forpligtelser i FN's klimaaftale, som Danmark har forpligtet sig til?

– Der er ikke en modsætning mellem fortsat olie- og gasindvinding og regeringens grønne ambitioner og overholdelsen af vores internationale klimaforpligtelser. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men både og… Vi går ikke ind for at lukke ned for olie- og gasindvindingen. Det vil være dyr symbolpolitik og vil slå et hul i statskassen, forklarer Lars Christian Lilleholt. 

Energi-, forsynings- og klimaministeren uddyber:

– Jeg er glad for at bo i et land, der eksporterer olie og gas. Det er fornuftigt, at vi fortsætter olie- og gasproduktionen. Der ligger en væsentlig skatteindtægt på 400 milliarder kroner fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Der vil – lang ud i fremtiden – fortsat være brug for olie og gas. Vi skal gøre, hvad vi kan for at have en stor olie- og gasproduktion. Vi skal udvinde den olie og gas, vi kan.

Ifølge FN’s klimapanels analyser skal verden lade mindst 80 procent af de kendte reserver af olie, gas og kul blive i undergrunden, hvis den globale temperaturstigning skal holdes på under to grader. Men den danske minister vil ikke forpligte Danmark til at bidrage til det mål.

– Der står ikke noget i Paris-aftalen om, at 80 procent af olien skal blive i undergrunden. Det er der forskere, der har udtalt. Men det står ikke i aftalen. 

Beslutning udskudt

Energistyrelsen er klar til at give det hollandske selskab lov til at bruge den kontroversielle "fracking" metode i jagten på olie og gas. 

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har bedt Energi­styrelsen undersøge, om der fremover kan gives tilladelser til boringer på dansk grund, uden at der samtidig gives tilladelse til såkaldt "fracking".

Ministeren har udskudt sin stillingtagen til ansøgningen fra Nail Ressources, indtil der er kommet svar fra Energistyrelsen.

Artiklen opdateres