Fagbevægelsen oplever masser af syge og skadede medlemmer, der bliver nægtet retten til førtidspension og i stedet i årevis bliver slæbt gennem udsigtsløse arbejdsprøvninger på en ussel ydelse.

Med det her initiativ vil vi vise, hvor vidtrækkende problemerne med reformen er.
Ellen Lykkegård, 3F

Efter mere end fire et halvt års erfaringer med reformen af førtidspension og fleksjob har 41 fagforbund fået nok. De er nu gået sammen i en usædvanlig bred alliance og kræver en række helt konkrete ændringer af reformen.

– Vi vil sikre en større retssikkerhed og en bedre økonomi for de her mennesker, siger Ellen Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F, der er en af drivkræfterne bag initiativet. 

FOA, HK, Dansk Magisterforening og 37 andre fagforbund fra både LO, FTF og akademikerområdet er også med.

– Med det her initiativ vil vi vise, hvor vidtrækkende problemerne med reformen er, understreger Ellen Lykkegård.

Nej til lav ydelse

Fagforbundene mener, at det for mennesker med en meget lille arbejdsevne på syv timer eller derunder om ugen skal være valgfrit om de vil på førtidspension, i fleksjob eller i ressourceforløb.

I dag kan mennesker med en arbejdsevne helt ned på 40 minutter om ugen blive nægtet førtidspension. 

"En så reduceret arbejdsevne skyldes alvorlige helbredsmæssige problemer – og mange af disse mennesker bruger en alt for stor del af deres fritid på at restituere sig efter arbejdsdagen på bekostning af resten af deres liv og deres familier", hedder det i forslaget fra fagforbundene.

Der er også forslag om, at den enkelte person ikke skal kunne tvinges ud i ressourceforløb i en længere periode end fem år. Har kommunen ikke sikret en afklaring indenfor den periode, skal borgeren kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, endnu et ressourceforløb eller førtidspension. 

Fagforbundene vil også have sat indtægten op for personer i ressourceforløb. I dag får de en ydelse på kontanthjælpsniveau, den skal hæves til dagpengeniveau, mener de 41 organisationer. 

– I 3F ser vi rigtig mange medlemmer, der har været igennem jobafklaringsforløb og arbejdsprøvninger og så får et ressourceforløb stort set uden indhold eller med noget, de allerede har været igennem. De bliver så at sige parkeret på en lav ydelse, siger Ellen Lykkegård.

Krav til fleksjob

Også fleksjobordningen er i fagforbundenes søgelys. Med reformen blev det umuligt ved nedsat arbejdsevne at blive ansat umiddelbart i fleksjob på den arbejdsplads, man indtil da havde været på – et såkaldt fastholdelsesfleksjob. 

Før, det kan komme på tale, skal vedkommende nu være ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder til fuld løn under overenskomstens sociale kapitler med særlige skånehensyn eller være ansat i et såkaldt aftalebaseret skånejob, hvor der ikke er økonomisk kompensation for eventuelt nedsat arbejdstid.

– Tidligere havde vi mange i fastholdelsesfleksjob, men efter reformen er det meget få, der får det bevilget. Vi har svært ved at få arbejdsgiverne til at betale fuld løn i 12 måneder til ansatte med nedsat arbejdsevne, før der kan laves aftale om fleksjob, forklarer Ellen Lykkegård.

Fagforbundenes i alt seks konkrete krav er sendt til alle beskæftigelsesordførere og Beskæftigelsesudvalget i Folketinget samt til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen har bebudet en evaluering af fleksjob- og førtidspensionsreformen i starten af 2018. Det er den proces, fagbevægelsen ønsker at påvirke.