17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampfly-ombygning bliver 200 millioner dyrere

Dyr tilpasning til F-35

Kampfly-ombygning bliver 200 millioner dyrere

Krav til sikkerhed, beskyttelse og støjdæmpning fordyrer tilpasning af Flyvestation Skrydstrup til nye F-35 kampfly.

Regningen for de nye F35-kampfly bliver ved med at vokse. Her er det to F-16-fly som flyver over Monumentet for Faldne Flyvere ved Stadsgraven i København 18. august 2017.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
1 af 1

Det bliver 200 millioner kroner dyrere end planlagt at ombygge Flyvestation Skrydstrup, så Danmarks nye F-35 kampfly kan lande og lette. Det skriver DR Syd.

Når arbejdet er færdigt, vil den samlede økonomi senere på året blive præsenteret for forsvarsforligs-kredsen.

Ifølge den nuværende plan vil ombygningen i alt koste 600 millioner kroner. En væsentlig stigning i forhold til de beregninger som i 2016 viste, at regningen for nye hangarer, simulatorer og støjdæmpning ville komme til at lyde på 400 millioner kroner.

Beslutningen om, at Danmark skulle købe nye kampfly, blev taget i juni 2016. Forsvarsministeriet forklarer i en mail til DR Syd, at de vil bede om de ekstra millioner til efteråret.

"Når konsolideringsarbejdet – hvoraf ombygningen af flyvestationen Skrydstrup er et blandt flere elementer – er færdigt, vil den samlede økonomi senere på året blive præsenteret for forsvarsforligskredsen og Finansudvalget", hedder det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. aug. 2017 - 09:52   22. aug. 2017 - 12:10

Oprustning

as@arbejderen.dk