Den magtfulde A. P. Møller Fonden fordelte i juni ikke mindre end 155 millioner kroner på forskellige sociale projekter. 25 af disse millioner gik til Gladfonden, en "vækstfokuseret virksomhed" der især arbejder for udviklingshæmmede.

Egentligt burde det være noget, det offentlige tog sig af.
Mikkel Holmbäck, Gladfonden

De mange millioner skal bruges til at oprette en kompetencegivende overbygningsuddannelse for 100 udviklingshæmmede unge. Det lyder måske ikke af alverden, men er faktisk rimeligt banebrydende.

Der findes nemlig i dag ikke en kompetencegivende uddannelse for udviklingshæmmede unge.

Den nye uddannelse skal etableres i Esbjerg, Aarhus og København og det forudsættes, at kommunerne spytter i kassen med i alt 15 millioner kroner, ud fra ønsket om at uddannelsestilbudet bliver varigt.

Fonde med stigende magt

Hos Gladfonden vækker investeringen glæde, selvom man principielt har den holdning, at der er tale om en opgave, som det offentlige burde løfte i stedet for at overlade det til en privat fond.

– Egentligt burde det være noget, det offentlige tog sig af, siger administrerende direktør i Gladfonden Mikkel Holmbäck.

Men i takt med at der skæres ned på de offentlige budgetter, får de private fonde stadig større indflydelse på samfundsudviklingen. 

Markus Bjørn Kraft er partner i konsulentfirmaet Kraft & Partners og har specialiseret sig i fonde.

– Helt overordnet er fondene blevet mere magtfulde. Og det er de af tre årsager: Uddelingerne er vokset, mens de statslige bevillinger falder. Fondene er blevet mere klare i spyttet om, at de ønsker at udvikle samfundet, og dermed også være mere synlige. Og fondene arbejder mere fokuseret og strategisk, hvilket øger deres gennemslagskraft, siger Markus Bjørn Kraft til netmediet Altinget.

Professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitetscenter understreger også, at fondene får mere magt – ikke mindst i forhold til sundhed, forskning og socialområdet. Det er yderst problematisk, mener professoren.

– Der er tale om private fonde, som har en meget stor indflydelse på, hvad der foregår i det danske samfund. Deres prioriteringer og afgørelser om støtte er uigennemsigtige og foretages af en begrænset personkreds – og der er ingen krav om begrundelser. Fondenes beslutningsprocesser er uden demokratisk forankring, siger Thomas Boje til Altinget.

Mangel på tilbud

Men når der skæres ned på de offentlige bevillinger, modtages pengene fra fondene med glæde ude i den sociale virkelighed.

– Vi kan ikke bare gå og vente. Vi har arbejdet for en kompetencegivende uddannelse til unge udviklingshæmmede siden 1999. Så vi er glade og samarbejder med dem, der gør det muligt for os, siger Mikkel Holmbäck fra Gladfonden.

Han mener, at en sådan uddannelse for udviklingshæmmede unge er helt nødvendig, hvis tankerne om inklusion, medborgerskab og medvirken i fælleskabet reelt skal gælde for alle.

– Pensionsreformen i 2013 gjorde det sværere at få tilkendt førtidspension. Det er paradoksalt, når de her unge er henvist til at gå i jobcentret, hvor man ikke ved, hvad man har med at gøre, siger han til Arbejderen.

Mikkel Holmbäck understreger, at den nuværende treårige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU)  ikke kan forberede de unge til arbejdsmarkedet.

– STU skal introducere og forberede til voksenlivet. Det er almene kompetencer og færdigheder, der er i fokus. Målgruppen til Gladfondens uddannelse er unge, som har gennemført en STU, og som ønsker en kompetencegivende uddannelse hos os. Hvis de her unge skal blive en ressource på arbejdsmarkedet, kan Gladfonden noget.

Anni Sørensen er formand for Landsforeningen LEV for pårørende til udviklingshæmmede. Hun understeger, at der i høj grad mangler kompetencegivende uddannelser for unge udviklingshæmmede, som ofte oplever at "løbe rundt i et hamsterhjul" af afklaringsforløb og arbejdsprøvninger.

LEV-formanden nævner ligesom Mikkel Holmbäck førtidspensionsreformen, som har betydet, at denne gruppe unge oven i deres øvrige udfordringer er blevet ramt hårdt på økonomien. Tidligere fik de typisk tilkendt førtidspension og havde muligheden for at få enten et skånejob eller job på et beskyttet værksted.

– Pensionsreformen fra 2013 har medført, at mange ikke kan blive tilkendt førtidspension, hvilket for denne gruppe ellers ofte vil være adgangsbiletten til arbejdsmarkedet, siger Anni Sørensen.