For 22 milliarder kan man få en Lamborghini, som erhvervsminister Brian Mikkelsen for nyligt forklarede til Berlingske i forbindelse med regeringens plan om massive skattelettelser. Men hvad kan man ellers få?

De fattigste skal endnu engang betale prisen for, at de rige kan poppe champagnen.

Ifølge regeringen så kan man i hvert fald få et mere ulige samfund.

For hvad der så ud til at være en umulig mission for regeringen, ser nu ud til alligevel at blive til virkelighed. I første omgang er topskattelettelserne jo droppet – eller?

I stedet for lavere topskat er der varslet en bred palet af skattelettelser – for hele 22 milliarder kroner. Skattelettelser, der alligevel giver meget til de, der allerede har mest.

Skæv fordeling

En del af planen er at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det betyder, at en kontanthjælpsmodtager får lige nøjagtig nul kroner ud af det, en LO-arbejder får 214 kroner i skattelettelser, mens den rigeste ene procent af befolkningen i gennemsnit får 32.000 kroner om året.

Regeringen kan kalde det, hvad de vil, men vi i SF vil stadig kalde det lettelser af skatten i toppen.

Planen om skattelettelser bliver på bekostning af vores fælles og lige adgang til samfundets ressourcer. På bekostning af vigtige velfærdsområder som daginstitutioner, uddannelse og sundhed.  Det vil uden tvivl komme til at øge uligheden, skabe et mindre trygt og mere skævt Danmark.

Forud for de skattelettelser, der er lagt op til, har regeringen i forvejen afskaffet fattigdomsgrænsen, indført et kontanthjælpsloft, samt en meget lav integrationsydelse og en 225-timers-regel.

Alt sammen noget der har gjort det svært for dem, der i forvejen har allermindst. Og nu skal dem, der har mest, have endnu mere.

Det er klokkeklart, at de fattigste endnu engang skal betale prisen for, at de rige nu kan poppe champagnen og fejre, at der kan købes flere dyre biler.

Det er tvivlsomt om de allerrigeste i Danmark for alvor kommer til at mærke 32.000 ekstra kroner om året. Det samme beløb ville til gengæld meget tydeligt kunne mærkes for dem, der tjener mindst.

Kunne investere i velfærd

Men tænk, hvis man nu i stedet for at tænke på skattelettelser til de rigeste tænkte på et løft af fællesskabet og velfærden.

Vi kunne jo vælge at investere pengene i flere voksne i vuggestuer og børnehaver, så vores børn bliver set, hørt og udviklet. En værdig ældrepleje, hvor den enkelte ældres behov kommer mere i centrum – det kunne give tid til at lave mad sammen. Faste teams i hjemmehjælpen, så de ældre kender dem, der kommer ind i deres hjem.

En styrkelse af sundheden, hvor patienter ikke efterlades på gangen og oplever et personale, der har så travlt, at de må løbe mellem computer, patienter og medicinskabe for at nå det hele. Og et økonomisk løft af folkeskolen, som for alvor kan mærkes. Og så kunne vi fjerne det ulighedsskabende kontanthjælpsloft en gang for alle.

Kort sagt, så kunne vi få et mere lige samfund, hvor fælleskab og tilliden var i højsædet i stedet for at give de rigeste flere penge mellem hænderne.