Knud Kristensen er en slagkraftig talsmand for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Er der problemer i psykiatrien, er han hurtigt på banen med konkrete forslag til løsninger.

Den medicinske behandling kommer alt for ofte til at stå alene.
Knud Kristensen, SIND

Siden 2009 har Knud Kristensen været formand for SIND – landsforeningen for psykisk sundhed. I dag starter han som fast debattør i Arbejderen.

Det var psykisk sygdom i nærmeste familie, der fik Knud Kristensen til at interessere sig for forholdene i psykiatrien.

Han oplevede en fatal mangel på tilgængelig viden om psykisk sygdom og rettigheder for mennesker med psykiske lidelser.

Udgav håndbog

– Derfor blev jeg og min kone, der er jurist, enige om at skrive "Håndbog for psykiatribrugere og pårørende", der udkom første gang i 2004, siger Knud Kristensen.

Bogen blev en stor succes. Fjerde udgave er udsolgt, og de to forfattere er i gang med femte udgave, der udkommer omkring årsskiftet.

– Bogen har betyder meget for mange mennesker. Nogle omtaler den ligefrem som biblen, fortæller Knud Kristensen. 

Efter udgivelsen blev han aktiv i SIND. I 2008 blev han næstformand for foreningen og overtog året efter formandsposten, da den daværende formand trak sig.

Bruger ikke viden

Der er sket meget med psykiatrien, siden Knud Kristensen første gang satte sine ben på en psykiatrisk afdeling.

– Det positive er, at vi i dag er blevet langt bedre til at behandle mennesker med psykisk sygdom. Der er en større viden om, at det ikke kun handler om medicin, men også om en terapeutisk og social indsats, forklarer han.

Til den positive del hører også en større forståelse for nødvendigheden af at involvere den enkeltes netværk, og at der er sket en markant afstigmatisering af psykisk sygdom.

– Men samtidig er der desværre sket det, at der er kommet mange flere patienter ind i psykiatrien, uden at ressourcerne er fulgt med, fortsætter Knud Kristensen.

Han peger på, at der fra 2007 til 2014 kom 44 procent flere patienter i den regionale psykiatri, mens der kun kom 17 procent flere penge.

Regionerne har nedlagt mange psykiatriske sengepladser for at skaffe ressourcer til ambulant behandling af det større antal patienter. Samtidig sker der en nedprioritering af den dyre terapeutiske behandling.

– Man kan sige, at vi er blevet dygtigere til at behandle, men at vi ikke bruger den viden, vi har, fordi der ikke er penge til det. Det betyder, at den medicinske behandling i dag alt for ofte kommer til at stå alene, konstaterer SIND-formanden og tilføjer, at de store tabere i det spil er de allermest syge.

Mange jern i ilden

Det er den slags problemstillinger, han dagligt kæmper for at ændre gennem kontakt til politikere, medier og andre organisationer. Der bliver også tid til at give råd og støtte til mange af de psykiatribrugere og pårørende, som kontakter ham personligt.

– Men nogle må jeg selvfølgelig sende videre til vores rådgivning. Der er grænser for, hvad jeg kan nå. Jeg har lovet min familie at holde mit frivillige arbejde under 60 timer om ugen, og det siger de, at jeg ikke overholder, fortæller Knud Kristensen.

Udover sit arbejde for SIND har han også en fritidsaktivitet som Sloveniens konsul i Aarhus.

– Som konsul skal jeg hjælpe slovenske statsborgere, der kommer i problemer under ophold i mit område. Samt arbejde for at skaffe interesse for Slovenien i Danmark erhvervsmæssigt, kulturelt og turistmæssigt.

Knud Kristensen færdes hjemmevant i politiske kredse, men er ikke selv medlem af noget parti.

– Jeg er mere til bevægelser. Der er meget topstyring af politiske partier, hvor kun folketingsgruppen bestemmer noget. Det er ikke lige mig.

Der er ikke plads til et fuldtids erhvervsarbejde ved siden af de andre aktiviteter. Knud Kristensen er medejer af en konsulentvirksomhed i Bruxelles, men har i dag trukket sig ud af den daglige drift og fungerer mere som et aktivt bestyrelsesmedlem.

Den smule fritid, der bliver tilbage, bruger han på at rejse sammen med familien og er derudover meget optaget af grafisk design.